Oversigt | enkeltmandsvirksomhed

Brevkasse: Kan min enkeltmandsvirksomhed betale min ulykkesforsikring?

SpørgsmålHej Anette

Jeg mener at have læst at man i en enkeltmandsvirksomhed kan få firmaet til at betale sin ulykkesforsikring (dækker 24 timer), men kan ikke finde det nogen steder. Mener det var i foråret 2014, men måske var tidsskriftet fra efterår 2013.

En erhvervskonsulent har også sagt det, men måske jeg har misforstået det? Håber du kan afklare det.

På forhånd tak (og tak for et inspirerende info-møde)

Med venlig hilsen
Conni

SvarHej Conni

Jeg er ikke enig: Erhvervsskadeforsikringer som dækker arbejdsulykker: Ja. Sygedagpengeforsikring (“forsikringsordningerne”): Ja – som noget nyt fra 2014. Men almindelige ulykkesforsikringer kan jeg ikke finde nogen som helst dokumentation for skulle være skattemæssigt fradragsberettiget i den selvstændige virksomhed. Og hvis man tjekker i den juridiske vejledning hos SKAT, ser det heller ikke ud til at være tilfældet: http://www.skat.dk/skat.aspx?oId=2048477&vId=210252.

Dbh.
Anette

Kommentarer { 0 }

Brevkasse: Hvor lang tid før virksomhedsstart kan jeg indkøbe ting til virksomheden?

SpørgsmålHej

Vedr. moms.
Jeg har et nystartet enkeltmandsvirksomhed, mit moms regnskab er sat til at starte den 1. men hvor lang tid i forvejen kan jeg begynde at indkøbe hjælpemidler pc, etc.til mit firma, og ville kunne fratrække momsen fra, således at min virksomhed er klar fra dag et?

John

SvarHej John

Faktisk ingen dage. Jeg mener: Der står ikke noget sted i momsloven, at man må afløfte momsen af køb før momsregistrering. Men i praksis har jeg set, at hvis købene klokkeklart vedrører virksomhedens aktiviteter (og ikke kan forveksles med privatforbrug på nogen måde), har virksomheder uden anmærkninger fra SKAT medtaget omkostninger, som ligger op til tre måneder før starten.

Den bedste metode er dog at blive momsregistreret en måned eller to før den faktiske virksomhed start, netop for at være klar fra “dag 1”. Det er ikke værd at basere sin økonomi på at “nogen mener at vide”… meget sikrere at sørge for at få registreringerne i orden, lige så snart virksomheden starter – og det betyder fra den dag, de første virksomhedsrelaterede indkøb foretages.

Dbh.
Anette

Kommentarer { 0 }

PMV – små virksomheder kan nu få CVR-nummer

Der er godt nyt til helt små virksomheder med en omsætning på under 50.000 kr. om året. Fra den 18. september har det været muligt at registrere en personligt ejet virksomhed, PMV, hos Erhvervsstyrelsen og dermed få et CVR-nummer og en digital identitet.

Kun for helt små virksomheder

En PMV-virksomhed kan være en lille mekaniker, frisør eller internet-handlende med lille omsætning. For at blive registreret som en PMV’er  skal virksomheden drives som en erhvervsvirksomhed og ikke en hobbyvirksomhed og der må ikke være ansatte i virksomheden. Ejeren skal stå for alle beslutninger og hæfte øknomisk – og er der overskud, vil det blive beskattet som personlig indkomst.

Det er frivilligt, om man vil registrere sin virksomhed, men det kan være en fordel, fordi man med den digitale identitet blandt andet får en digital postkasse og adgang til at indberette til offentlige myndigheder.

En anden fordel ved at registrere sin virksomhed som PMV’er er, at virksomheden med et CVR-nummer får mulighed for at handle hos de leverandører, som kun leverer til CVR-registrerede virksomheder, så for mange er det rigtig gode nyheder.

Hvis omsætningen vokser til +50.000 kr. om året

Hvis en personligt ejet mindre virksomhed begynder at omsætte for mere end 50.000 kr. årligt, skal virksomheden omregistreres til en enkeltmandsvirksomhed. Virksomheden kan beholde sit CVR-nummer og vil i mange tilfælde også skulle momsregistreres ved samme lejlighed.

Hvis man ønsker at oprette en PMV-virksomhed, sker det digitalt og forgår på Virk.dk ““ ‘Start virksomheden’.

Kommentarer { 4 }

Brevkasse: Flere aktiviteter og personer i enkeltmandsfirma

Hej Annette

Jeg har et par spørgsmål som jeg håber du kan hjælpe mig med.

Jeg har en tømrervirksomhed (enkeltmands) og min kæreste vil igang med at lave og sælge børnetøj. I starten bare for at se om det kan blive til noget.

Hun har af private grunde ikke mulighed for at få eget cvr. nr. endnu, eller gøre brug af 50.000kr grænsen. Derfor tænker vi på at køre det over mit firma, evt. som et SE nr.

Hvordan og hvor opretter man det? Bliver SE nr. beskattet selvstændigt, eller bliver det blandet med CVR nr.skat (og min personlige skat)?? Og hvordan er det i det hele taget rent regnskabsmæssigt?

Vi ville jo gerne holde det så adskilt som muligt, så vi kan se hvordan det går og hvor meget der skal betales i skat osv. i tøjfirmaet.

På forhånd tak og tak for en fantastisk brevkasse.

Mvh Jakob

Hej Jakob

Når din kæreste ikke har mulighed for selv at få et CVR-nummer, og I kører aktiviteten over dit firma, vil du personligt blive beskattet af overskuddet. Selvom I har flere aktiviteter, vil der ikke være to adskilte regnskaber – tøjsalget vil bare blive registreret som en biaktivitet i din virksomhed. (Det vil sige: Du skal lave en ændring til din registrering hos Erhvervs-og selskabsstyrelsen, brug denne blanket: http://www.virk.dk/myndigheder/stat/EOGS/Registrering_af_virksomhed_aendring.)

Regnskabsmæssigt kan du holde det adskilt ved at lave en særlig kontogruppe til den aktivitet, din kæreste laver, og du kan udbetale hende løn (via lønsystem mv.), sådan at det hele giver mening. I er velkomne herinde til en times individuel undervisning, hvis I har brug for hjælp til opsætning eller beregninger.

Dbh
Anette

Kommentarer { 3 }