Oversigt | dobbelt bogholderi

Bogføring på engelsk – her er ordene

Både i Inloco Regnskab og i Regnskabsskolen har vi kunder, som taler engelsk og hvor regnskabet skal føres på engelsk. Det er fint nok. Men ind imellem (især når der skal skrives en hurtig forklaring med en bestyrelsesrapport eller lignende), er det svært at huske, hvordan man lige skriver “posteret direkte på egenkapitalen” eller “kontoens saldo svinger fordi…”. Og så er det, at Regnskabsordbogen er rar at have.

På regnskabsordbogen.dk kan du få forklaret alle de mest almindeligt forekommende regnskabsudtryk på dansk – og få dem oversat til engelsk. Ganske gratis.  Det er en virkelig fin service.

Kommentarer { 0 }

Gratis svar på dine spørgsmål om iværksætterøkonomi

Inloco Regnskab og Regnskabsskolen afholder den 24. november kl. 16.00 – 18.00 årets sidste åbne møde om iværksætterøkonomi. Vi fortæller om, hvilke krav, der er til regnskabet, hvordan du kan løse opgaven let og billigt med eller uden hjælp fra bogholder/revisor, og vi gennemgår regnskabets opbygning og svarer på spørgsmål om fradragsberettigede udgifter, private indskud, skat af overskud og alt muligt andet.

Det er gratis at deltage, tilmelding nødvendig. Vi serverer en ostemad og en kop kaffe.

Tilmeld dig her.

Kommentarer { 0 }

Brevkasse: Vi skal have en bogholder

Hej Anette. Tak for en god brevkasse, jeg kikker tit forbi og læser dine kommentarer. Jeg har selv lavet mit bogholderi i Summasummarum de sidst par år, og så har vi haft en revisor til at lave årsregnskabet, men nu har jeg ikke tid længere. Så har jeg talt med to forskellige bogholdere i min by (Odense), og har fået to vidt forskellige priser. Ingen af dem bruger Summasummarum, den ene bruger Navision og de bruger begge economic.  Jeg har ikke noget imod at betale den dyreste af priserne, for han virkede mest seriøs, men hvordan kan jeg sikre mig, at det er det rigtige valg? Er det en god idé at skifte til Navision, som han foreslår?

Tak for din mail og de pæne ord om bloggen.

Det er svært at sige, hvordan du skal vælge rigtigt. Først og fremmest kommer det an på kemien: Din bogholder er en samarbejdspartner, du skal kommunikere godt med og har tillid til. Måske skal du foreslå bogholderen, at du er med til bogføringen første gang (eller anden gang, så han lige har tid til at få rettet kontoplan, få åbningen på plads osv.), så du kan forklare, hvad du er vant til at gøre, og i derfor kan afstemme holdninger og forventninger, mens I arbejder sammen om regnskabet. Bare denne ene gang. Efter det møde vil du sikkert have stærkt på fornemmelsen, om det samarbejde kommer til at virke eller ej.

Med hensyn til regnskabsprogram: Hvis det er Navision på bogholderens udstyr, har du vel ikke adgang til regnskabet? Eller får du en fjernadgang? Ellers ville jeg vælge e-conomic, hvor du kan komme ind til materialet fra din egen computer. Det kan jo også være, du skal tale med en tredie. Måske en, som kommer ud til jeres butik f.eks. hver 14. dag?

Tjekliste ved skift af bogholder findes her.

Kommentarer { 2 }

Kursdifferencer – hvad med bogføringen

Vi handler med udlandet og vil både få fakturaer i euro og DKK. Vi har 2 bankkonti som er henholdsvis i euro og DKK. Systemet er sat op til en fast eurokurs, hvordan håndterer vi kursdifferencen rent bogføringsmæssigt?

Det kommer helt an på, hvilket regnskabsprogram, I bruger. De fleste vil foreslå, at differencen mellem betalingen og kreditorfakturaen bliver bogført på en valutakursdifference. Nogle programmer kan håndtere flere valutaer, andre kan kun arbejde i danske kroner. Så der er ikke andet for, end at du finder manualen frem for det program, du bruger, for bogføringen af valutadifferencen skulle gerne være noget, der foregår næsten automatisk.

Kommentarer { 1 }

Sponsorater: Fradrag og bogføring

Selvstændige bliver ofte spurgt om penge fra de lokale idrætsforeninger, diverse iværksætterinitiativer osv. For at udgiften til sponorater kan medtages i regnskabet som en driftsudgift, skal du få reklameværdi for pengene. Det kan være, at du bliver nævnt i forbindelse med et arrangment eller i en folder. Eller noget tilsvarende. Anoyme gaver kan derfor normalt ikke medtages som en driftsudgift, det er nødvendigt, at pengene medgår til at “erhverve, sikre og vedligeholde” indkomst i dit firma, for at den er fradragsberettiget.

Nogle gange, men ikke altid, vil du få en faktura, fra dem, du har sponsoreret. Hvis der er moms på fakturaen, må du trække momsen fra. Hvis der ikke er moms på fakturaen, f.eks. fordi der er tale om en momsfritaget ungdomsforening, må du ikke trække momsen ud, når du bogfører beløbet.

Hvis du ikke har fået en faktura, må du ikke trække momsen ud. Men du skal skaffe dig en eller anden form for kvittering for, at du har betalt beløbet, og at det er et sponorat. Så beløbet kan ikke forveksles med medlemskontingent eller køb af varer, f.eks.

Udgiften bogføres i debet på en reklamekonto (med eller uden moms), måske en ny konto lige under den almindelige reklamekonto.

Er der tale om varer, du leverer som sponorat, så har jeg skrevet om det her:
https://anettesand.dk/2007/bogf%c3%b8ring-af-sponsorgaver-til-spejderne/

Vil du vide mere om dine fradragsmuligheder? Læs Skat og moms – får du dine fradrag?

Skat og moms - får du dine fradrag

Kommentarer { 80 }

Når systemet virker…

Her til morgen fandt jeg et rigtig fint indlæg på Amino: http://www.amino.dk/forums/p/38761/238877.aspx#238877

– som jeg da gerne vil dele med alle andre. Mette fortæller om, hvordan hun har vendt sit forhold til bogføring og regnskab, så det nu er en ren fornøjelse.

:-) Anette

Kommentarer { 0 }

København: DANA-arrangement om økonomi og regnskab

DANA indbyder til et fyraftensmøde den 8. maj 2008, hvor jeg skal fortælle om hvad man kan, må og skal med regnskab og økonomi. Vi har afholdt tilsvarende arrangementer tidligere, og det plejer at være rigtig hyggeligt.

Se indbydelsen her.

Kommentarer { 0 }

Privatforbrug – det skal vi da ikke registrere?

Hej Anette. Vi har startet en cafe. Ind imellem tager vi mad med hjem, hvis der er noget til overs. Det kan også være svært at nå at komme på indkøb, og vi har næsten alt, og så er det jo logisk, at man lige låner lidt. Nu siger revisoren, at det behøver vi ikke at skrive ned, det ordner hun. Kan det passe? Jeg har været til et infomøde hos SKAT og de sagde, man man skulle føre lister.

Varer, som udtages til privatforbrug, skal registreres. Men SKAT udgiver hvert år en liste over, hvordan varerne ansættes, hvis man ikke har lavet den løbende registrering, der skal til. Det er nok den, revisoren tænker på: Der står statserne for, hvad der mindst skal betales skat af, hvis man ikke har registreret løbende. Revisoren kan have en pointe: Får I skrevet det hele ned – og hvor stor er arbejdsopgaven i forhold til, hvad I får ud af det. Men SKAT har ret: Reglen er, at man skal registrere det forbrug, man har af egne varer.

Du kan se SKATs liste her.

Emnet “privatforbrug” sådan mere generelt er ofte oppe at vende på vores informationsmøder for iværksættere, så hvis du kommer fra København eller omegn, kan du jo kikke forbi. Du er også velkommen, selvom du er langvejs fra :-)

Regnskabsskolens informationsmøder for iværksættere.

Kommentarer { 0 }

Skema til rejseafregning

Jeg har tidligere skrevet om årets satser for diæter og kilometerpenge. Men et er at kende taksterne, noget andet at få dem beregnet rigtigt. Hvis man f.eks. er væk 1½ døgn, skal der beregnes timetakst for diæterne, og det går hurtigt hen og bliver lidt besværligt.

Her kommer derfor et rejseafregningsskema med satserne for 2008. Det er lavet som et regneark, jeg har beskyttet de felter, man ikke må taste i, men der er ingen adgangskode til beskyttelsen, så du kan skrive videre på det, som det passer dig.

Hent rejseafregningen her.

Kommentarer { 9 }