Oversigt | diplomkursus for bogholdere

Nye datoer: Diplomkursus for bogholdere og gratis infomøder

Indtil nu har jeg kun haft en enkelt aftale i kalenderen for 2021: Jeg har booket, at jeg gerne ville have fri den 2. juli 2021, fordi TDF var planlagt til at være i København, og så skal jeg i hvert fald også være der :). Men den er nu slettet/udskudt…. Så fin tom kalender.

Men man kan hurtigt få fyldt kalenderen mere end et år frem – når man allerede får forespørgsler, der rækker ind i 2021!

Regnskabsskolens Diplomkursus for bogholdere er i år kommet på RAR Hovedstadens Positivliste for regional uddannelsespulje, og det kan mærkes på tilmeldingerne. De Regionale Arbejdsmarkedsråd har en “landsdækkende pulje på 100 mio. kr. om året, [der] er med til at give dagpengemodtagere bedre muligheder for opkvalificering, som styrker deres jobmuligheder.” Så det er en fin liste at være på som regnskabsskole.

Og måske er det derfor vi allerede har fået forespørgsler om næste års startdatoer. Vi har selvfølgelig skyndt os at planlægge næste års forløb, så vi kan opfylde behovet.

Her er listen over de næste 5 startdatoer:
Hold 20D: 5. oktober 2020
Hold 21A: 14. januar 2021
Hold 21B: 8. april 2021
Hold 21C: 12. august 2021
Hold 21D: 4. oktober 2021

Læs alt om diplomkurset her

Vores gratis informationsmøder for iværksættere fik vi også i kalenderen, nu vi var i gang:
Tirsdag d. 19. januar 2021
Mandag d. 22. februar 2021
Onsdag d. 24. marts 2021
Torsdag d. 22. april 2021
Tirsdag d. 25. maj 2021
Torsdag d. 24. juni 2021
Mandag d. 23. august 2021
Tirsdag d. 21. september 2021
Onsdag d. 27. oktober 2021
Torsdag d. 25. november 2021

I næste uge begynder vi at planlægge det øvrige – vores korte aftenkurser i bogføring for eksempel. Det er altid rart at være i god tid.

Kommentarer { 0 }

Årsafslutning i bogholderiet

Et grundigt regnskabskursus må nødvendigvis også indeholde undervisning i, hvordan man laver årsafslutning i bogholderiet.

Hvordan man skal gøre, afhænger af, om vi taler om enkeltmandsvirksomheder eller selskaber, men gennemgående har vi i løbet af året bogført en masse indtægter og en masse udgifter, og når vi ser på forholdet mellem indtægter og udgifter, kan vi få en fornemmelse af, hvordan årsregnskabet kommer til at se ud.

Men i forbindelse med årsafslutningen kan der ske alt muligt. Det kan være, der er nogle anlægsaktiver, som skal afskrives; der kan være nogle medarbejdere, vi skal hensætte noget feriepengeforpligtelse for; der kan være noget varelagerregulering. Der kan være alt muligt, som gør, at billedet ændrer sig, så vi ved ikke altid, hvordan tingene kommer til at se ud. Det kommer helt an på, hvor grundige vi er med bogføringen løbende. Laver vi f.eks. månedlige afskrivninger, eller laver vi kun afskrivninger en gang om året?

Modul 4 i Diplomkursus for bogholdere handler om alle de opgaver, der skal udføres i forbindelse med, at vi afslutter et regnskab: Afskrivninger, hensættelser, periodiseringer osv. Og så handler det også om skat, og hvordan vi gør materialet klar, hvis det skal videre til en revisor, sådan at revisoren enten klapper i sine små hænder eller græder salte tårer, fordi han ikke kan skrive en ekstraregning, når materialet er så perfekt.

Modulet kan godt tages som et selvstændigt kursus, men de fleste tager det som det sidste modul inden eksamen på Diplomkursus for bogholdere.

Læs mere om modul 4, Årsafslutning, skat og lovgrundlag, her


Har du læst mine indlæg om de andre moduler?

Erhverve, sikre og vedligeholde!

Er lønafstemning svært?

Kan du styre en virksomheds økonomi?


Viden om årsafslutning i bogholderiet kan du også læse dig til – i Regnskabsskolens bog om samme emne:

Årsafslutning i bogholderiet

Kommentarer { 0 }

Diplombogholder – nu på 11 uger

Jeg giver op! I får ret!

Regnskabsskolen har gennem det seneste års tid haft rigtig mange henvendelser om Diplomkursus for bogholdere, hvor der har været et ønske om at gennemføre kurset på kortere tid end det knap halve år, vi ellers har lagt op til.  Heldigvis har det i de fleste tilfælde kunnet lade sig gøre at strikke noget sammen, så hver enkelt kursist har fået opfyldt sine ønsker. Men det skaber lidt uro på holdene, at folk hopper ud og ind, og flertallet mener, at det vil være fint, at vi underviser to dage om ugen.

Derfor kan du fra januar 2013 tage Diplombogholderkurset på bare 11 uger. Der er i alt 20 undervisningsdage, og kurset slutter med fire timers skriftlig eksamen.

Kurset er stadig modulopdelt:

Modul 1: Grundkursus i bogføring – seks dage med debet/kredit, moms, regnskabsforståelse, åbningsbalancer, import- og eksportfunktioner i økonomisystemet.

Modul 2: Løn- og personaleadministration i bogholderiet – fire dage med lønsedler, lønbehandling, lønbogføring, fejlrettelser i bogholderiet og personaleadministration for bogholdere.

Modul 3: Årsafslutning, skat og lovgrundlag – fem dage, hvor vi har fokus på regler og love, og hvor vi gennemgår årsafslutningen – herunder periodiseringer, hensættelser, anlægskartoteker og afskrivninger, samarbejdet med revisor og skat for selvstændigt erhvervsdrivende.

Modul 4: Økonomistyring – to dage om budgettering, ledelsesrapportering, regnskabsanalyse og nøgletal.

Modul 5: Test, prøveeksamen og eksamen. Det kan jeg ikke linke til lige nu, men tro mig: De er der :).

Det bliver spændende, hvordan den nye plan kommer til at virke, for vi har samtidig strammet op på materialet, så kurset forhåbentlig bliver bedre end nogensinde. I det hele taget glæder jeg mig svært til alt det, der skal ske i 2013.

 

Kommentarer { 0 }

Dipombogholderne med eksamensbevis

Så er jeg kommet hjem fra en rigtig god reception i Regnskabsskolen. Vi fejrede udgivelsen af Bogen om moms og – navnlig – at vores diplomkursister nu kan kalde sig Diplombogholdere. Af de i alt 11, som har bestået eksamen her i foråret, havde de 7 mulighed for at komme i dag.

Jeg lægger flere billeder ud på Facebook i løbet af aftenen, så hvis du gerne vil se dem, så find mig der. Det skulle være muligt at finde mig og billederne ved at søge på Anette Sand.

Kommentarer { 0 }