Oversigt | dækningsbidrag

Prisen på rabat

Det kan være fristende at give rabat for at få en aftale i hus. Men det er dyrt. Hvor dyrt afhænger af, hvor stort dit dækningsbidrag er – det vil sige, hvor stor en del af din indtægt, du bruger til at betale for varer eller køb af arbejdskraft med.

Hvis vi forestiller os, at du har et dækningsbidrag på 30% (det vil sige, at du køber dine varer til 70 kr. og sælger dem for 100 kr.), ser regnestykket sådan ud, når du giver 10% rabat:

Normalpris 10% rabat, uændret salg Antal solgte med 10% rabat for at nå samme bundlinje
Antal solgte enheder 1.000 1.000 1.500
Pris pr. enhed 10 9 9
Omsætning 10.000 9.000 13.500
Vareforbrug 7.000 7.000 10.500
Avance 3.000 2.000 3.000

Det vil sige, at det er nødvendigt at øge salget fra 1.000 stk. til 1.500 stk. for at nå den samme fortjeneste. Det skyldes, at rabatten gives på salgsprisen, mens kostprisen (indkøbsprisen) pr. enhed er uændret.

I den forbindelse skal du være opmærksom på, at der herudover går længere tid, før kunden vender tilbage for at foretage genkøb af varen, hvis kunden allerede har købt 50% flere, end kunden ellers ville have købt. Denne beregning er god at lave, inden du beslutter dig for at opnå mersalg ved at give rabatter.

Når det så er sagt, så kan der være andre – og gode – grunde til at give rabat. Det er bare værd at lave beregningen: Hvad koster rabatten os? Eller måske overveje en tilgift i stedet for en rabat: Køb xx og få yy med gratis.

Vil du vide mere om nøgletal, kan jeg anbefale dig at kikke på “Bogen om nøgletal” her.

Kommentarer { 0 }

Dækningsbidrag i SummaSummarum

Hej Anette
Jeg har et spørgsmål til summasumarum, Jeg har selv version 2.8.2. Jeg kan se at man i den nyeste version kan beregne dækningsbidrag på fakturaerne. Hvordan virker det? skal jeg have en fil med min rabataftale der skal indlæses i programmet eller hvordan. Da jeg er elektriker er der ret mange varenumre, så hvis indkøbsprisen skal indtastes manuelt bliver det en stor opgave. På forhånd tak, og tak for en god side.

Med venlig hilsen Henrik

Hej Henrik.

Tak for de pæne ord om bloggen :-).

Du kan importere dine varer til SummaSummarum fra en fil, som du selv nævner. I filen kan du have både købs- og salgspriser. Varelisten kan du formentlig få fra din leverandør. Når du skriver en faktura, vil dækningsbidraget dannes på grundlag af dine købspriser og den salgspris, du skriver i fakturaen, det ser sådan ud i nederste højre hjørne af fakturaboxen:

dækningsbidrag i summasummarum

dækningsbidrag i summasummarum

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du skal købe SummaSummarum 3 eller ej, kan du afprøve programmet først.

Du henter den nyeste version her og installere den. Du kan så ikke bogføre – men du kan stadig se dit regnskab, lave en ordrebekræftelse osv. (Husk altid at tage en backup, før du installerer nye verisoner af SummaSummarum). Når du så skal tilbage til version 2, kan du hente Summa 2.9.8 her. Den bør du under alle omstændigheder opdatere din nuværende installation med.

Kommentarer { 0 }