Oversigt | bogføring

Må selvstændige ikke lære at bogføre?

Har du læst at Bogen om bogføring med e-conomic trækkes tilbage? Så bare rolig – det er naturligvis

Aprilsnar!

Nej – vi er ikke bekymrede over, at selvstændigt erhvervsdrivende bliver bedre til at bogføre.

Nej – vi kunne ikke drømme om, at trække “Bogen om bogføring med e-conomic” af markedet på udgivelsesdagen.

Tværtimod.

Det er Regnskabsskolens mål at gøre regnskab og administration så let som muligt for selvstændigt erhvervsdrivende. Både ved at give dem gode bøger og kurser – og ved at uddanne bogholdere til, når virksomheden – og bogholderiet – bliver større.

Du kan også fa fat i en udgave af bogen. Og bestiller du den trykte udgave i dag, den 1. april, får du et spil nøgletalskort med i pakken. Og det er så ikke aprilsnar.

Bestil bogen her

Bogen om bogføring med e-conomic

Anmeldereksemplarer: Kontakt Regnskabsskolen på 33330161.

Kommentarer { 0 }

Solidt håndværk – bogføring værd at overtage

Det sker ind imellem, at Regnskabsskolens bogholderi overtager sager fra andre bogholdere midt i året. Nogle gange på grund af misforståelser og uenighed mellem den tidligere bogholder og virksomhedens ledelse, andre gange på grund af flytning, vækst eller andre forhold som gør, at virksomheden har brug for en anden løsning. Nu har vi overtaget et bogholderi for en virksomhed, som har haft en bogholder i Vejle – anbefalet af netværket – men som har brug for en i lokalområdet, og valget faldt på os. Det er vi jo glade for.

Det spændende ved at overtage bogføringen midt i året er altid, hvordan tilstanden er i regnskabet: Hvad og hvor meget er afstemt, hvordan ser det ud, hvor ajour er man? Det betyder rigtig meget for, hvad meromkostningen ved flytningen bliver for virksomheden, og når jeg skal give et tilbud, må jeg altid tage forbehold for tilstanden i bogholderiet: Man ved jo ikke, hvad man møder.

I dette tilfælde mødte jeg et godt afstemt regnskab, afstemt og dokumenteret så det var en fornøjelse. Vi skulle have materialet ud af et økonomisystem og over i et andet og pga. forskellige forhold måtte det hele foregå på papir/pdf-ere: Ikke alle økonomisystemer er lige datavenlige.

Vi fik:

  • Banken ført ajour og med dokumentation i form af kontoudtog fra banken
  • Kontospecifikationer for hele året for alle konti
  • Saldobalance
  • Debitorkonti udskrevet, og hvor samlekontoens saldo stemte til finans
  • Kreditor-ditto
  • Specifikation af afskrivninger for 2012
  • Årsregnskab 2012
  • Seddel med bilagsserier
  • Momsafstemning for 1. halvår 2013

Der var ikke et øje tørt! Hverken hos os, eller hos kunden, som får en regning på næsten ingenting for overflytningen, fordi det hele er så velordnet og organiseret.

Jeg skriver mig bag øret, at jeg har en bogholderkontakt i Vejle, som jeg både kan bruge selv, hvis det skulle vise sig at være muligt, og anbefale til andre.

Står du over for at skulle skifte bogholder, så har Regnskabsskolen en lille tjekliste her:

Godt håndværk er altid en fornøjelse.

Kommentarer { 0 }

Regnskabsskolens bogholderi – op til deadline

2013-08-28 10.03.01

I Regnskabsskolens bogholderi har vi travlt i disse dage: Momsafregningen for virksomheder, som afregner moms halvårligt er lige om hjørnet. Og det er ikke alle iværksættere/selvstændige, som husker at aflevere bilagene i god tid – så her har vi et billede fra i morges, hvor vi fik besøg af en af de selvstændige som SLET IKKE gider have noget med bogholderiet at gøre.

Andre vælger at sætte deres bilag ind i datoorden i ringbind, nogle bruger endda virksomhedens bankkonto til at tjekke, at de har husket det hele.

For os gør det ikke den store forskel, hvordan materialet afleveres: I skotøjsæsker, ringbind eller som scannede dokumenter direkte ind i økonomisystemet. Forskellen består i, at jo længere tid, det tager, jo større bliver regningen.

Derfor er alle bogholderne i Regnskabsskolens bogholderi gode til at forklare, hvordan du kan aflevere dit materiale, så det bliver billigst muligt. Er der tale om et meget regnskab, kan det ofte svare sig, at vi laver en “bogfør-med-aftale“, hvor den selvstændigt erhvervsdrivende er med i hele processen – og derfor også kan se, hvad tiden bliver brugt til.

Timepriserne for bogholderi varierer på den måde, at man får en stor rabat ved at købe hele dage :). Så du er også velkommen, selvom du har mere end de 1-300 bilag, som mange nystartede virksomheder har pr. år. Selvom vi er flere, får du altid din egen faste bogholder, som efterhånden  kommer til at kende din virksomhed rigtig godt.

Vi har nogle specialtilbud til særlige brancher – men fordi vi har arbejdet med bogholderi og regnskab i sammenlagt rigtig mange år, er der ikke nogen forretningstype, vi ikke har mod på. Bortset fra bordeller! Jeg er blevet ringet op af et kvindemenneske, som var ved at starte et bordel i XX kommune her på Sjælland. Den sag takkede vi nej til.

 

Kommentarer { 2 }

Håndværkertilbud – godt fundament

Det er altså ikke fordi, jeg er ved at sælge et gammelt hus, men i Regnskabsskolen har vi lige nu et attraktivt tilbud til håndværkere. Måske er det især de unge og nystartede, der vil finde det interessant.

Hvis du er håndværker og vælger at gøre brug af tilbuddet, får du en fast pris på al din bogføring, momsafregning og årsregnskab, og det eneste, du skal sørge for, er at fakturere dine kunder og aflevere dine bilag til os en gang om måneden, så vi kan bogføre dem for dig. Vi hjælper dig med at komme i gang med faktureringen, holder styr på momsfrister, sender evt. rykkere, beregner og udbetaler løn (hvis du har et selskab eller har ansatte), gennemgår regnskabet med dig, når du har brug for det m.m.

Læs mere om Regnskabsskolens håndværkertilbud her.

Kommentarer { 0 }

Brevkasse: Hvordan bogføres varelager i Saldi?

SpørgsmålJeg bruger standardkontoplanen i Saldi-regnskabsprogrammet, og vil gerne vide hvordan jeg bogfører varelager pr. 31/12-2012 (første regnskabsår) og ligeledes hvordan jeg bogfører varelager pr. 31/12-2013. Forstået på den måde, at varelager i 2012 f.eks. er på 10.000 og i 2013 på 8.000 kr.

Jens Peter

SvarHej Jens Peter

Varelagerreguleringen handler om at sikre sig, at varelageret i aktiverne er korrekt pr. 31.12. Hvis dit varelager var 8.000 i slutningen af året mod 10.000 i starten, er din lagerbeholdning blevet reduceret med 2.000. Derfor skal du bogføre 2.000 i kredit på varelagekontoen (hvis varelageret var øget, ville du skulle have bogført i debet), og modpostere det på vareforbrug oppe i driften.

Dbh.
Anette

Kommentarer { 0 }

Hvor ofte bør du få bogført?

Når vi får nye kunder i Regnskabsskolen, er en af de ting, vi skal tage stilling til, hvor ofte de skal have bogført. De fleste mindre virksomheder får bogført månedligt eller kvartalsvis.

Som hovedregel siger jeg, at hvis der er mere end et par timers bogholderi i det, bør de få bogført månedsvis. Nogle skal måske ligefrem have bogført ugentligt, hvis der er rigtig meget gang i butikken. Jo oftere du får bogført, desto bedre kan du følge med i, hvordan det går med din økonomi, og om der er noget, du skal være opmærksom på.

Læs om Regnskabsskolens bogholderi her.

Kommentarer { 0 }

Hvornår bør du få dig en bogholder?

Som nystartet iværksætter kan du nok klare din bogføring selv. I hvert fald er det godt at starte med det, så du lærer dit regnskab at kende fra bunden, før du evt. overlader det til en bogholder. I Regnskabsskolen er det bl.a. det vi gør på vores kurser – sørger for at du forstår dit eget regnskab.

Men vi har også et bogholderi, og her hjælper vi de iværksættere og selvstændige, der har fået så meget at se til, at det bedre kan betale sig for dem at bruge tiden på det, de er bedst til, og få en anden til at ordne bogføringen.

I videoen her fortæller jeg om, hvornår du bør overveje at få bogført ude.

Læs om Regnskabsskolens bogholderi her.

Kommentarer { 1 }

Brevkasse: Hvordan bogføres kaffe til personalet i Summa?

SpørgsmålHej Anette.

Først vil jeg sige at dine blog er rigtig godt og til stor hjælp. Jeg er ny i Summa og har et spørgsmål om kaffe til personalet. Jeg har bogført en regning på kaffe til personalet på konto 4650 Øvrige personale omk. på det fulde beløb 648,50 kr. men dette beløb er incl. moms hvordan skal det bogføres?

Jeg har overvejet om det skal bogføres uden moms så jeg kun bogføre 518,80 på konto 4650, men hvad så med momsen? Den kan jeg jo ikke sætte på så kommer den med i moms regnskabet.

På forhånd tak for hjælpen.

Mvh Lars

SvarHej Lars

Du skal bogføre det fulde beløb inkl. moms. Når du bruger en konto uden momskode, som konto 4650, ved SummaSummarum at momsen ikke kan løftes af, og tager den derfor ikke med i momsregnskabet.

Dbh.
Anette

Kommentarer { 1 }

Brevkasse: Hvordan er det med regnskab i en hobby-virksomhed?

SpørgsmålHej
Fed blog og side du har omkring iværksætteri, jeg er 19 år og vil starte min egen hobby-virksomhed op. Jeg ved bare ikke hvordan det er med regnskab osv i en hobby-firma?
Skriv  vil virkelig gerne have noget hjælp så jeg ikke gør noget ulovligt

Michael

SvarHej Michael

Jeg har en blog, der særligt handler om det at drive hobbyvirksomhed, så den vil jeg anbefale dig at læse igennem. Du finder den her: Hobbyvirksomhed.dk.

Dbh.
Anette

Kommentarer { 1 }

Brevkasse: Hvordan bogføres legat og EU-støtte?

SpørgsmålHej Anette

Vi er en erhvervsdrivende forening, der har fået et legat og derudover  har tilsagn om EU-støtte til vores projekt. Hvis vi bogfører støtten som indtægt, ser det ud som om vi har et overskud på driften, og det er jo ikke tilfældet. I virkeligheden har vi  fået foræret  opstartskapital? Jeg kan ikke lige greje bogføringen …

Vibeke

SvarHej Vibeke

Når I skal bogføre EU-støtten, skal I se på, hvad pengene er beregnet til. Hvis pengene skal bruges på et senere tidspunkt, skal I bogføre EU-støtten som en indtægt og samtidig hensætte til de udgifter, som skal bruges til at afholde udgifter i projektet. Altså bogføre på en konto for “hensættelse til udgifter vedr. projekt”. På den måde bliver der ikke et overskud (med mindre jeres EU-projekt giver overskud, og det plejer den slags ikke at gøre – pengene plejer at være øremærket til afholdelse af helt bestemte driftsudgifter).

Dbh.
Anette

Kommentarer { 1 }

Brevkasse: Hvordan bogfører jeg salg af mine kreative sysler?

Dette spørgsmål har vi modtaget på Regnskabsskolens Facebook-side, og jeg vælger at besvare det her:

Spørgsmål

Hej regnskabskole

Efter at have søgt vidt og bredt på nettet, faldt jeg over jer, og jeg håber meget I kan hjælpe mig.

Jeg er en kreativ pige, som efter en del forespørgelser, nu overvejer at sælge nogle af mine kreative sysler på nettet, via Facebook og en hjemmeside jeg har fra tidligere. Det handler om hæklet, syet, malet ting og sager der popper ud af mit hoved, og altså på rent hobbyplan.

Mit spørgsmål er nu:
– Skal jeg betale skat af det jeg evt. sælger?
– Hvordan samler jeg bedst udgifter og indtægter så det ikke er alt for besværligt?

Et eksempel:
Jeg laver et tøjdyr ud af et par sokker jeg har købt for 20 kr. Det får øjne af garn til 10 kr nøglet og fyld til 120 kr posen. Det er syet på maskine med selvfølgelig indkøbt sytråd. Det tager ret lang tid at lave, så jeg sælger det for f.eks. 200,- Hvordan laver jeg en postering over dette? Jeg har jo stadig materialer tilbage som jeg så kan bruge til et andet tøjdyr engang. Og hvad er reelt mit overskud? Regner jeg arbejdstid ind i?

Jeg er simpelthen forvirret over reglerne – de er sgu ret kompliceret, så håber I kan hjælpe mig

På forhånd tak
Michelle

Svar

Hej Michelle

Det er jo dejligt, at dine syslerier er så efterspurgte.

Du skal ikke betale skat af hele dit salg, men af salget minus vareforbruget (og minus andre relevante udgifter, som knytter sig direkte til salget). Gem dine kvitteringer i en mappe og lav et regneark, hvor du tæller salg sammen i en kolonne og vareforbrug i en anden kolonne. Du kan ikke regne det præcise vareforbrug ud, men de ting, som du tager hul på (f.eks. en rulle sytråd) er en del af vareforbruget, også selvom der er tråd nok til mange projekter i en enkelt rulle.

Du kan læse mere på http://hobbyvirksomhed.dk om, hvordan reglerne adskiller sig fra reglerne for de erhvervsdrivende virksomheder.

Dbh.
Anette

 

Kommentarer { 7 }

Brevkasse: Hvordan bogføres returnering af defekte varer?

Spørgsmål  Hej Anette.

Jeg har lige en problemstilling i forbindelse med varelager og defekte varer.

Vi har solgt et produkt til en kunde som nu sender det retur og skal have pengene retur, da produktet er ødelagt. Men bogføringsmæssigt kan jeg ikke få det til at gå op. Vi gør følgende:

Kunden får en kreditnota, og 56100 Debitorsamlekontoen bliver krediteret, og 55100 Varelager tilgang bliver debiteret, da varen nu igen er lagt på lager og lager hermed er opskrevet.

Men da vi gerne vil kunne følge md. for md. hvad der er af defekte varer, gør vi derefter følgende:

55120 Varelager regulering under aktiver bliver krediteret, da varen nu tages ud af lageret, og 2195 Defekte varer under vareforbrug bliver debiteret.

Så langt så godt, men problemet er nu at da produktet blev købt, blev det jo også debiteret under 2100 Varekøb, så det samme beløb er jo sådan set debiteret to gange, og der er fradrag to gange – Hvorledes klares dette?

Vi tæller lageret op en gang i kvartalet, men efter som det er trukket ud af lageret, vil dette jo passe så der vil ikke være en difference.

Håber du vil være behjælpelig

Mvh

Michael

 

Svar  Hej Michael

Når I køber varerne, skal I ikke både bogføre dem på vareforbrug og på varelager. På den måde, du beskriver jeres håndtering af varerne i bogholderiet, skal de ikke bogføres på varekøb (2100), når I får dem. Derimod skal der føres et vareforbrug op enten løbende eller en gang om måneden.

Andre vælger at bogføre vareløbet på 2100 løbende og så en gang om året lave varelageroptælling og derefter regulere varelageret. Hvis det er det, I gør, er den metode, du beskriver ovenfor korrekt, bortset fra, at du ikke skal bogføre på varelagerkontoen men direkte på 2100.

Dbh
Anette

Kommentarer { 0 }

Forberedelse på årsskiftet i enkeltmandsvirksomhederne

De personligt ejede virksomheder har alle regnskabsår, som følger kalenderåret. Det er derfor nu – altså først i december – der skal bogføres up-to-date, så vi ud fra årets 11 første måneder kan anslå, hvordan året ender.

  1. Hvordan matcher forskudsregistreringen de realiserede tal for 2011?
    Har du forskudsregistreret dig rigtigt  for året? Hvis ikke, hvilken betydning har det så? Har du betalt for meget i B-skat, eller ser det ud som om, du kommer til at skylde penge? I givet fald: Vil du betale pengene inden 31.12 og undgå rentetillæg? Eller vil du gå videre til punkt 2:
  2. Pensionsordning! Det er sidste år i år, hvor der er fuldt fradrag for op til 30% af den selvstændigt erhvervsdrivendes overskud kr. på ratepensionen. Næste år er det 55.000 kr. (som følge af den nye finanslov).  Ved udbetalingen beskattes pensionen som almindelig personlig indkomst. Kapitalpensionen har skattemæssigt mindre værdi end ratepensionen, fordi beløbet ikke fradrages, når der beregnes topskat men kun i bundskat og kommuneskat. Ved udbetalingen betales der 40% i skat, så den samlede skattemæssige fordel ved kapitalpensionen kan være begrænset. Tal med din bank, hvis du ikke har en pensionsordning.
  3. Så vidt jeg er orienteret, er de valgløfter om “ubegrænset straksafskrivning”, vi fik serveret i valgkampen, forsvundet i løbet af finanslovsforhandlingerne – og de ville under alle omstændigheder ikke gælde for 2011. Men vi kan stadig straksafskrive anskaffelser, som koster under 12.300 kr. (+ moms, hvis indkøbet vedrører momspligtige aktiviteter), og vurderingen af, om vi skal anskaffe nu eller vente til januarudsalget kan dit forventede resultat måske give svar på.

Hvis vi (Inloco Regnskab/Regnskabsskolens bogholderi) bogfører for dig kvartalsvist eller halvårligt, kan vi godt lave en lille mellembogføring nu. Ring eller skriv. Alle I andre: Det er bare med at komme i gang – selvom vi ved så nogenlunde hvor vores årsresultat ender, er “nogenlunde” bare ikke altid godt nok.

Vi har flere forskellige tilbud i Regnskabsskolen vedr. korte kurser i årsafslutning/skat. Men som noget nyt, tilbyder vi nu et 5-dags kursus i lovgrundlaget, skat og moms for bogholdere og andre, som arbejder professionelt med årsafslutninger. Læs om kurset her.

Kommentarer { 2 }

Brevkasse: Afskrivninger i nyt regnskabsår (SummaSummarum)

Hvordan får jeg Summarum 3 til at nulstille afskrivning og overføre  akkumuleret afskrivning til nyt
regnskabsår?

Min opsætning gør følgende:
Kostpris + afskrivning fra året før – akkumuleret afskrivning fra året før.

Med orkanagtig hilsen fra
Erik på Færøerne

Hej Erik

Du kan ikke få SummaSummarum til at nulstille afskrivningerne. Du skal selv gøre det. Jeg har beskrevet proceduren for, hvordan man gør med egenkapitalen her: Nyt Regnskabsår 2, og det er nogenlunde den samme procedure, du skal bruge:

    Debet Kredit Ny debet Ny kredit
50900 Driftmiddelsaldo primo 100.000   90.000  
50910 Tilgang i året Drift/inventar 20.000      
50920 Afgang i året drift/inventar        
50930 Årets afskrivninger   30.000    
* Materielle anlægsaktiver 90.000   90.000  

I dette eksempel (ud fra SSs standardkontoplan) skal du altså bogføre:

20.000 kr. i kredit på 50910
30.000 kr. i debet på 50930
10.000 kr. i kredit på 50900

– så stemmer det hele vejen rundt.

Kommentarer { 2 }

Brevkasse: Bogføring/arkivering af kreditorbilag

Jeg savner et godt råd angående kreditorbilag:

Indtil nu har jeg arkiveret dem alfabetisk, da det giver et overblik over de mange gengangere jeg har blandt kreditorerne…  Men for at kunne finde et bilag kræver det at jeg bruger det meste af posteringsteksten på selve kreditornavnet. Egentlig ville jeg hellere skrive HVAD der er købt.  Hvad er best practice på dette???

De fleste sætter kreditorbilagene ind i nummerorden. Hvert kreditorbilag har jo et nummer, som man skriver i øverste højre hjørne. K333, f.eks. Når man så skal finde et bilag er det hurtigst at slå op på kreditorens kontokort først, og så finde bilaget i nummerrækkefølgen. På den måde kan du skrive det, der passer dig bedst i teksten uden at skulle bekymre dig om, at bilaget forsvinder i mængden.

Kommentarer { 0 }

Periodiseringer

Fra bogførte bilag til færdigt årsregnskab er der en række skridt, som ændrer på resultatet. Periodiseringer er et af de væsentligste.

Det er ikke nok at sørge for, at alle udgifter og indtægter kommer med i regnskabet. De skal også med i den rigtige periode. Det er, hvad periodisering handler om. Stort set alle virksomheder har noget, som skal periodiseres.

Periodisering af indtægter
Hvis dine kunder i 2010 har betalt forud for en vare eller ydelse, som du først leverer i 2011, skal indtægten ikke beskattes ved faktureringen men ved leveringen. Men den del af din indtægt, som egentlig er forudfakturering, skal periodiseres. Det vil sige, at indtægten skal trækkes ud af 2010-regnskabet og medtages i 2011.

Sælger du et årsabonnement til 1.200 kr. den 1. januar, skal hele indtægten med i det år, abonnementet vedrører. Men har du solgt et årsabonnement den 1. maj, dækker abonnementet 8 måneder i 2010 og 4 måneder i 2011. Derfor skal 8/12 = 800 kr. af indtægten med i 2010-regnskabet og resten, altså 400 kr. med i 2011- regnskabet.

Der kan også være tale om ikke-fakturerede indtægter: Er du i gang med et større projekt, hvor du har leveret et antal timer og nogle varer til en kunde i 2010 og laver projektet færdigt i 2011, skal den del af den endelige faktura, som vedrører arbejdet i 2010, beregnes og medtages i regnskabet for 2010. Det kaldes beregning af igangværende arbejder.

Periodisering af udgifter
Tilsvarende skal udgifterne placeres i det rigtige regnskabsår. Hvis du skulle have betalt din januar-husleje allerede i slutningen af december, betyder det ikke, at du kan trække 13 måneders husleje fra i 2010-regnskabet: Hvis udgiften vedrører dine aktiviteter i 2011, skal den med i 2011-regnskabet.

Derfor er det vigtigt at få alle sine regninger med i 2010-regnskabet, også selvom de ikke er betalt. Hvis ubetalte regninger ikke kommer med, vil dit resultat ““ og din skat ““ blive forkert.

Selvom man skal være omhyggelig med at få udgifterne med i det rigtige regnskabsår, arbejder vi også med en bagatelgrænse: For at periodisere, skal der være tale om væsentlige poster. Det vil sige, at et årsgebyr til DK Hostmaster på 45 kr. ikke behøver at blive delt op, selvom gebyret dækker lidt ind i 2011. Lige hvor bagatelgrænsen ligger er der ingen faste regler for, men det er afgørende, at regnskabet er retvisende, det vil sige,
at der for eksempel betales 12 måneders forsikring i hvert år, og ikke 6 måneder i det ene år og 18 måneder i næste.

Nogle vælger også at periodisere pr. måned eller kvartalsvis. Hvis økonomien er stram og skal følges nøje måned for måned, kan det være en god idé, men for mange mindre virksomheder, er det i forbindelse med årsafslutningen, periodiseringen sker.

Visse revisorer går meget op i periodisering – også helt ned i detaljen. Hvis du har en revisor, som faktisk sidder og flytter rundt på 40% af et avisabonnement eller tilsvarende, må du tale med ham (hende) om, at der skal være en rimelig bagatelgrænse. Hvis du selv afslutter dit regnskab, er det jo din egen vurdering, hvor bagatelgrænsen går. Set over virksomhedens livsforløb får du ikke hverken større eller mindre skattemæssigt fradrag – de bliver højst forskudt lidt mellem forskellige år.

Kommentarer { 4 }

Brevkasse: Bogføring uden modkonto (i SummaSummarum)

Hej Annette,

Jeg er nybegynder i brug af SS.  Jeg håber du evt. kan hjælpe? Jeg har nogenlunde styr på  bogførringsprincipperne, men ikke programmet. Hvordan indstiller jeg programmet til at jeg kan
bogføre imellem kontierne uden om en “afstemningskonto” – som bank/kasse/giro. Jeg ønsker at foretage en
bogføring af nettoløn, og foretage posteringen: debitere på A-indkomst og kreditere på Skyldig
nettoløn. Problemmet er at programmet kun tillader mig at modpostere på en afstemningskonto (bank/kasse/giro)- og dermed ikke gør ovennævnte postering mulig! – og det kan jeg jo ikke helt forstå.

Håber du kan hjælpe

Med Venlig Hilsen
Maria

Hej Maria.

Det er lettere end du tror: Du sletter afstemningskontoen, så feltet er blankt.  Så laver du næste linje nedenunder, hvor Summa så automatisk vil foreslå, at du også bogfører uden afstemningskonto.

Dbh
Anette

Kommentarer { 1 }

Ydelsesmoms i SummaSummarum

HURRA – vi skal have nye momskoder i regnskaberne. Mit første videoblogindlæg handler om den nye momskode, du skal lave i SummaSummarum, hvis du køber ydelser inden for EU.

Kommentarer { 3 }

Brevkasse: Forbrug af egne varer

Hej Anette

Jeg har tit fundet gode løsninger på din side og håber, nu at du kan hjælpe mig denne gang.

Det drejer sig om bogføringen af eget vareforbrug. Jeg anvender Summa 3 Enterprise. Jeg vil gerne have mit lager nedskrevet når jeg bogfører mit eget forbrug. Hvordan gør jeg det korrekt? Jeg kan se at jeg har en konto 2810 forbrug af egene varer, men mener at den bør have købsmoms – da der vist er noget med at jeg skal “returnere” købsmomsen.

Håber, at du kan beskrive arbejdsgangen for mig.

Du har ret. Når du bogfører dit forbrug af egne varer, skal det være på en konto med moms. Den laveste pris, du skattefrit kan udtage varerne til, er anskaffelsesprisen + moms. Så gå ind i din kontoplan og korriger momsen på den konto. Herefter bogfører du dit forbrug på kontoen i kredit og afstemningskontoen kan så være “mellemregning” eller “hævet kontant i virksomheden”.

Kommentarer { 0 }

Brevkasse: Fakturere portoudgifter med moms

Hej!
Jeg er helt nybegynder mht. bogføring, og forsøger at lære lidt ved at læse nogle bøger, orientere mig her på nettet osv. (bor på Bornholm hvor vi ikke har så meget kursus i bogføring :))

Jeg har et spg. mht. bogføring af leveringsomkostninger: Jeg er ikke interesseret i at bruge portoudlæg, men vil hellere momse varens beløb og leveringsomkostninger. Hvad gør jeg mht. bogføring?
Kan jeg bare bogføre hele det samlede beløb som kunden betaler som vareforbrug konto 1000 i summasummarum, eller er jeg nødt til at dele det op i selve varens pris og leveringsomkostninger for sig selv som en anden vare?

Du kan godt bogføre det hele på konto 1000, når der er moms på både fragten og varen. Det er jo det hurtigste. Men på den anden side, vil du på et tidspunkt få brug for at måle, om du taber eller tjener penge på forsendelsen af pakker til dine kunder, og hvis du ikke har fordelt indtægterne, kan du ikke aflæse det tal i regnskabet.

Nogle vælger at bogføre hele beløbet ind på indtægtskontoen, og så lave en samle-postering, hvor de flytter portodelen væk fra kontoen (debiterer den) og hen på en 1010-porto-konto (ved at kredittere med det samme beløb) en gang om måneden, fordi det kan spare tid i forhold til at bruge flere linjer bogføring til hver eneste salg.

Dbh
Anette

Kommentarer { 4 }