Oversigt | beregning

Beregn nemt dine nøgletal

Regnskabsskolen har udgivet flere bøger, hvor du lærer at beregne nøgletal – senest “Forstå dit regnskab – og dine konkurrenters“.

Den første bog om nøgletal, jeg udgav for mange år siden i Franciskanerserien, lavede statsautoriseret revisor Jens Gottlieb et rigtig godt regneark til. Det regner 10 væsentlige standard-nøgletal ud for dig, bare ved at du taster dine egne regnskabstal ind i det.

Arket holder stadig, og det er et godt redskab at have, når der skal laves nogle hurtige udregninger.

Hent regnearket her

(Obs! Nogle oplever at der er kode på regnearket, men det er ikke sådan det skal fungere. Der er derimod en kode, der beskytter nogle felter, så man ikke kommer til at taste i dem. Her kan du hente et ark uden beskyttelse, hvis det andet driller: Nøgletalsark uden beskyttelse. Så skal du bare være opmærksom på kun at rette i de hvide felter i fanen “Indtastningsark”.)


Hvis du ikke allerede har “Forstå dit regnskab – og dine konkurrenters“, kan du købe den i Regnskabsskolens webshop her – bare klik på billedet:

Kommentarer { 0 }

Bogføring af feriepengeforpligtelse

Virksomhedens feriepengeforpligtelse udgør det beløb, medarbejderne har til gode i form af ret til ferie med løn i det kommende ferieår. Hvis medarbejderne forlader virksomheden, skal feriepengene beregnes og overføres til Feriekonto eller en tilsvarende ordning.

Feriepengeforpligtelsen bogføres, fordi den ferie, medarbejderne har til gode med løn, er en omkostning, som vedrører det år, hvor ferien er optjent.

Beløbet skal registreres som en udgift (i driften) og som en skyldig omkostning (under gældsposter i status).

Den feriepengeforpligtelse, der skal bogføres, kan opgøres på flere måder. Beløbet

  1. kan hentes fra lønsystemets lønbilag
  2. beregnes som en procentdel af den ferieberettigede løn
  3. kan beregnes individuelt for hver medarbejder, hvor der også tages hensyn til restferie i indeværende ferieår

Det første år, virksomheden har medarbejdere ansat, som har ret til ferie med løn, skal hele feriepengeforpligtelsen registreres:

Debet: Driftskonto (hensat feriepengeforpligtelse)
Kredit: Statuskonto (skyldig feriepengeforpligtelse)

De efterfølgende år skal feriepengehensættelsen reguleres. Målet er, at den sum, der kommer til at stå som skyldig feriepengeforpligtelse, er korrekt. Det vil sige, at bogføringen skal tage højde for, hvad der i forvejen er registreret på kontoen.

Eksempel 1

Virksomheden har i indeværende regnskabsår beregnet feriepengeforpligtelsen til at være 120.000 kr. Der står allerede 90.000 kr. på kontoen for skyldig feriepengeforpligtelse i status. Beløbet er større, fordi der er ansat en yderligere medarbejder i løbet af året.

Aktuel feriepengeforpligtelse 120.000
– Allerede hensat feriepengeforpligtelse 90.000
Feriepengeforpligtelse til bogføring 30.000

Bogføring:
Konto i driften ““ debet: 30.000
Konto i status ““ kredit: 30.000

Eksempel 2

Virksomheden har i indeværende regnskabsår beregnet feriepengeforpligtelsen til at være 120.000 kr. Der står allerede 140.000 kr. på kontoen for skyldig feriepengeforpligtelse i status. Beløbet er mindre, fordi der er fratrådt en medarbejder i slutningen af året.

Aktuel feriepengeforpligtelse 120.000
– Allerede hensat feriepengeforpligtelse 140.000
Feriepengeforpligtelse til bogføring -20.000

Bogføring:
Konto i driften ““ kredit: 20.000
Konto i status ““ debet: 20.000

I dette tilfælde vil feriepengeforpligtelsen altså forbedre resultatet med 20.000 kr., idet hensættelsen skal være mindre, end den var året før.


Læs min bog om Løn og lønbogføring for begyndere – med overgangsordningen til den nye ferielov:

Løn og lønbogføring for begyndere

Kommentarer { 4 }

Beregning af helligdage for deltidsansatte funktionærer (med lønnet frihed på helligdage)

Forestil dig en medarbejder, som arbejder tre dage om ugen på faste ugedage: Alt afhængig af, hvordan julen ligger, vil medarbejderen nogle gange få en masse betalte fridage og i andre år være så uheldig, at helligdagene falder sammen med de ordinære fridage. Når man så kikker på alle forårets helligdage, vil den kvikke ansatte regne ud, at det bedst kan betale sig at arbejde på mandage, torsdage og fredage, fordi ingen af de ugedags-faste helligdage ligger på tirsdage og onsdage.

Det er ikke retfærdigt. Derfor er det almindeligt, at deltidsmedarbejdere kompenseres, hvis de går glip af helligdagsfri på grund af arbejdstidens placering. Og omvendt: At medarbejderen ikke får mere helligdagsfri, end det ugentlige timetal berettiger til.

Eksempel:

Hvis en medarbejder arbejder 22 timer ugentligt og vi beregner en fuldtidsstilling til 37 timer ugentligt, har medarbejderen altså ret til 22/37 af enhver helligdag, som falder på en hverdag, uanset om medarbejderen normalt ville skulle møde på den dag eller ej. Omregnet til timer vil det sige, at enhver helligdag udløser 4,4 timers frihed (22/37*7,4 t.). Det er så uanset, om det er en dag, hvor medarbejderen normalt ville arbejde 7,4 timer eller en dag, hvor medarbejderen normalt ville have fri.

Hvis der er to helligdage i en uge (f.eks. skærtorsdag og langfredag før påske), vil medarbejderen med de 22 timer altså skulle arbejde 22 ““ 8,8 = 13,2 timer i denne uge. Han eller hun får ikke to hele fridage men en forholdsmæssig del af hver enkelt fridag, uanset hvilke dage, hun normalt arbejder.


Har du brug for praktiske og konkrete forslag til, hvordan du griber hverdagen som arbejdsgiver an, så læs Håndbog for nye chefer.

Kommentarer { 10 }