Oversigt | b2b

Omvendt betalingspligt ved b2b i Danmark 1.7.14

Tidligere har virksomheder kun skullet forholde sig til begrebet “omvendt betalingspligt”, når de købte varer eller ydelser i et andet EU-land. Omvendt betalingspligt handler om, at det er køberen af en vare, der skal beregne og indberette salgsmomsen på vegne af sælgeren, og sælgeren skal udstede fakturaen uden moms. Har man en momspligtig virksomhed, kan man så trække den moms fra (eller den andel af momsen, man normalt har lov at trække fra), så handlen reelt set er momsneutral.

Det har mange været helt fri for, fordi de aldrig handlede med andre EU-lande. Sådan er det ikke længere. Pr. 1.7.2014 kommer der nye regler, der betyder, at der i visse tilfælde skal anvendes omvendt betalingspligt vedrørende momsen, når der handles business to business i Danmark. Det gælder når der købes/sælges:

  • Tablets
  • Bærbare computere
  • Mobiltelefoner
  • Chips og mikroprocessorer
  • Spillekonsoller

Virksomheder, der sælger disse varer, og som primært (dvs. mere end 50%) handler business to business, skal fremover udstede fakturaer uden moms, når de sælger de varer til en anden virksomhed. Det er så køberens opgave at beregne og indberette salgsmomsen.

Både købere og sælgere af de varer får altså fremover nogle ekstra administrative udfordringer. Jeg fortæller om det i videoen her:

Ændringen er et forsøg fra SKATs side på at eliminere muligheden for at snyde med momsen, hvilket der åbenbart har været en tendens til inden for særlige brancher.

Jeg synes, det er noget rod!

For det første giver det virksomhederne en masse ekstra administration. For det andet kan virksomhedsejere vel snyde og f.eks. købe computere til privat brug momsfrit ved at fremvise et CVR-nr.

Og så er der bøvlet for de virksomheder, der enten er helt eller delvis momsfritaget. Lad os f.eks. tage en tandklinik, som ikke er momsregistreret. Køber den en computer hos en virksomhed, der primært handler b2b, så skal den momsregistreres alene for at kunne indberette momsen på vegne af sælgeren, fordi sælgeren skal sælge den momsfrit.

Og hvad når vi på én gang køber en bærbar computer, lidt software, en printer og nogle pakker papir? Så skal computeren faktureres uden moms, mens resten skal faktureres med moms. Og så kan der endda være undtagelser, hvis den momsfri vare kan anses som et “biprodukt” i en samlet pakke.

Der blev i 2008 lavet en undersøgelse af, hvor dygtige virksomhederne i Danmark var til at efterleve moms- og skattereglerne, og dengang viste det sig, at over 40% af virksomhederne havde fejl i deres momsafregninger. Jeg tror, at hvis de laver en tilsvarende undersøgelse her i 2014, vil det vise sig, at betydeligt flere end halvdelen af alle virksomheder i Danmark laver fejl i deres momsafregninger.

Og så kan vi jo diskutere: Er det reglerne, der er noget galt med, eller er det virksomhederne? Jeg synes, de skal passe på inde i SKAT, at de ikke gør det mere kompliceret end højst nødvendigt for dem, der er selvstændigt erhvervsdrivende.

Kommentarer { 1 }

Bytteri – er det lovligt?

Det er helt almindeligt blandt iværksættervirksomheder, at man bytter varer og ydelser. Hvis du bytter med andre, er der to ting at være opmærksom på:

For det første: Der indgår fakturaer i bytteriet! Du kan ikke arbejde for nogen uden at udstede en faktura. Og omvendt kan du ikke betale med dit eget arbejde uden at få en faktura for det, du har købt. Momsmæssigt går det lige op, hvis ydelserne er momsede og har samme værdi: Hvis du sælger noget til 1.000 kr. og køber noget andet til 1.000 kr., bliver det skatte- og momsmæssigt det samme, som hvis I havde undladt faktureringen. Men sort arbejde er ulovligt. Regnskabsmæssigt ser det i mange tilfælde også bedre ud, at du har haft en omsætning på 1.000 kr., selvom pengene er brugt, end ikke at have nogen omsætning overhovedet.

For det andet: Bytteriet duer kun når begge parter sælger b2b. Det vil sige, at hvis den ene af jer har en ydelse, som er fradragsberettiget og den anden ikke har, er der et problem. Du kan altså ikke betale for din private frisørregning med en portion visitkort til frisørens butik. Fordi det ene er en privat udgift, som ikke vedrører firmaet, og det andet er en almindelig driftsudgift, som er fradragsberettiget.

Kommentarer { 0 }