Oversigt | anpartsselskaber

Den nye selskabslov – stort og småt

Regnskabsskolen havde her til aften besøg af advokat Nicholas Liebach. Vi havde arrangeret et fyraftensmøde om den nye selskabslov og de ændringer – også dem, som ikke vedrører iværksætterselskaberne – som den medfører. Der var rigtig god tilslutning til mødet, og Nicholas lavede en grundig og spændende gennemgang, hvor jeg især bed mærke i:

  • Konsekvensen af, at man ikke længere kan stifte SMBA-ere vil være, at kendskabet til denne selskabsform efterhånden udvandes, og den aura af “useriøsitet”, der måske/måske ikke har stået omkring SMBA-erne måske bliver stærkere. Det kan være værd at overveje at ændre form, hvis der er tale om en almindelig erhvervsdrivende virksomhed.
  • Da bestyrelsen fortsat skal sørge for, at virksomheden har det nødvendige kapitalberedsskab, betyder den mindre stiftelseskapital i anpartsselskaber ikke så meget endda. (Jeg er en af dem, som mener, at det nedsatte kapitalkrav til ApS-erne er en dårlig idé, men Nicholas har selvfølgelig ret – virksomheden skal stadig kunne svare enhver sit.)
  • Det er muligt at vælge kun at indbetale 25% af overkurs i anpartsselskaber (gælder ikke aktieselskaber), hvor man før skulle indbetale 100%.
  • Praksis fastholdes: Uden særlig begrundelse må man ikke “genbruge” det samme kapitalgrundlag mere end to gange – dvs. man kan ikke lave kædeselskaber i en uendelighed.
  • IVS er (som jeg også tidligere har skrevet om her på bloggen) bare en variant af ApS: De samme dokumenter og de samme krav til regnskabsaflæggelse mv. Ingen forskel dér. Men kapitalkravet er kun 1 krone. Dog er man nødt til at indbetale lidt mere for også at dække gebyrerne, hvis ikke man skal starte selskabets liv med at indkalde til generalforsamling, fordi egenkapitalen er gået i minus :).
  • (Der er i øjeblikket 6-8 ugers ventetid på registreringen hos Erhvervsstyrelsen… hmm….)
  • Den særlige reserve (25% af overskuddet, som skal opspares, indtil egenkapitalen er oppe på 50.000 kr.) kan ikke bruges til dækning af et evt. underskud året efter. Den bunde reserve kan kun opløses i forbindelse med omregistrering til ApS.
  • Den frie reserve (overskud ud over de 25%) kan anvendes til underskudsdækning i kommende år, ikke andet. For der kan ikke udbetales udbytte, før de 50.000 kr. er opnået i form af selskabskapital + den særlige reserve.
  • Nicolas gjorde opmærksom på, at maskeret udlodning KAN blive en konsekvens af den manglende mulighed for udbetaling af udbytte, så måske især revisorerne skal være obs på dette.
  • Der er sket nogle præciseringer af kravet om, at måling i en vurderingsberetning skal ske til dagsværdi – i det hele taget skal revisorerne nærlæse selskabsloven, fordi der er mange teknikaliteter omkring vurderingsberetninger, åbningsbalancer og ledelseserklæringen. I mange tilfælde vil man kunne spare lidt, fordi vurderingsberetningerne kan erstattes af ledeleserklæringer.
  • Det bliver lettere at udbetale ekstraordinært udbytte, fordi man kan benytte overskud, optjent siden den periode, der senest er aflagt årsrapport for og ikke (som i den gamle lov) kun for indeværende regnskabsår. Det har betydning f.eks. ved udbetaling af udbytte nu i januar 2014, hvor hele 2013 kan medtages, så længe der ikke er aflagt årsrapport.
  • Det er indført mulighed for, at skifteretten kan indkalde den tidligere revisor i et selskab under tvangsopløsning, så revisoren kan afgive forklaring.

Så alt i alt: Der er rigtig mange ændringer, som får betydning for, hvordan rådgiverne vil vejlede de selvstændige omkring selskabsstiftelser mv. Er man i tvivl, så er Nicholas super skarp også på dette område. Han nåede ikke – og prøvede nok heller ikke på – at ændre min noget skeptiske holdning til de nye iværksætterselskaber, som alt i alt bare er et ApS-wannabe-selskab med alle de administrative byrder og meget beskeden egenkapital. Men tiden vil vise, om de giver problemer eller er Erhversstyrelsens og politikernes gave til iværksætterne i Danmark.

 

Kommentarer { 0 }