Oversigt | anpartsselskab

Kontrollerede transaktioner

Hvis du har en personligt ejet virksomhed, kan du springe dette indlæg over, men det er relevant for dig, der ejer et selskab:

Sidste år blev reglerne for kontrollerede transaktioner strammet. Siden 4. september 2019 har man skullet indberette dem mere nøjagtigt, end man skulle tidligere.

Men hvad er kontrollerede transaktioner, og hvordan indberetter man dem? Det kan du læse på statsaut. revisor Søren Revsbæks blog her:

Hvad er kontrollerede transaktioner?

Søren Revsbæk

 


Søren er forfatter og medforfatter af Regnskabsskolens bøger om skat. Dem finder du her:

Skat og moms - får du dine fradrag

Kommentarer { 0 }

Har du et selskab? Så skal dit regnskab være ajour nu

Anette SandI Regnskabsskolen bogfører jeg ikke mit regnskab selv, det hjælper bl.a. Lone med. Men det betyder selvfølgelig ikke, at jeg ikke følger med – og der er også nogle opgaver, jeg selv løser.

Regnskabsskolen er et anpartsselskab, og det betyder, at vi betaler selskabsskat. Selskabsskatten er 22 % af virksomhedens overskud. Den betales i nogle aconto-rater, og så kommer en evt. regulering (både positiv og negativ), når selskabets årsopgørelse er klar.

Aconto-raterne bliver hvert år fastsat af SKAT, men det er sjældent korrekte og præcise tal, fordi SKAT jo ikke ved, hvordan det går med virksomheden i år, de er ofte for lave. Aconto selskabsskatten beregnes som halvdelen af et gennemsnit af det indbetalte i tre foregående år. Derfor kan vi som virksomhedsejere ændre raterne både op og ned.

Derfor! Derfor vil vi gerne have vores regnskab ajourført nu, her inden den 2. ordinære rate selskabsskat; det er nemlig sidste chance for at indbetale, uden at der kommer procenttillæg på beløbet.

Indbetalingstidspunkterne er:

1. ordinære rate: 20. marts
2. ordinære rate: 20. november
3. rate (frivillig “ekstra indbetalingsmulighed”): 1. februar

Når vi indbetaler frivillig acontoskat, vil indbetalingen i marts blive godskrevet med et tillæg, hvorimod der skal betales et tillæg af såvel en frivillig indbetaling i november som i februar. For indkomståret 2018 så tillæggene således ud (og afspejler det aktuelle renteniveau):

  • Indbetaling i marts: 0 %
  • Indbetaling i november: 0 %
  • Indbetaling i februar: 0,5 %

Så hvis vi indbetaler i februar (frem for i november året før), kommer vi til at betale 0,5% i renter af beløbet. Men det er betydeligt mindre, end hvis vi ikke indbetaler i februar men venter til årsopgørelsen. Betales skatten først efter årsopgørelsen, udgør restskattetillægget 2,8 % og er ikke fradragsberettiget.

Det er altså billigst at betale nu her ved november-raten. Dyrere at betale i februar og dyrest at vente til årsopgørelsen.

Selvfølgelig kan du ikke vide 100 % præcist, hvad dit overskud bliver her i 2019. Men med et ajourført bogholderi, kan du komme ret tæt på, ikke?

Kommentarer { 0 }

Brevkasse: Omdanne IVS til ApS – hvordan med kapitalen?

SpørgsmålHej Anette

Jeg har et IVS som jeg dannede for et par år siden, det burde have været som APS men tingene skulle bare gå lidt hurtigt dengang. Nu er sagen den at jeg gerne vil omdanne til APS og har efter dette regnskabsår en egenkapital på 80.000,-. Så burde omdannelsen være en formsag. Men det er det iflg. min revisor ikke. Men skal så åbenbart kigge på det efterfølgende kvartal også, og da jeg kun har 4% af min omsætning i dette kvartal er der på papiret et stort underskud og derfor kan man ikke omdanne selskabet. Kan det virkeligt være rigtigt?

Så nu er den nye lov at alle ivs selskaber skal omdannes til APS inden for to år. Så hvis jeg om to år har en egenkapital på lad os sige 150.000 i årsregnskabet men til gengæld et budgetteret underskud i 1. kvartal på 111.000, bliver mit selskab så tvangsopløst? Det virker jo helt vanvittigt når man har overskud hvert år. Er godt klar over jeg kan skyde de 40.000 ind som anpartskapital men kapitalen er jo til stede i selskabet.

Mvh
Jesper

SvarHej Jesper

Jeg har rådført mig med statsaut. revisor Søren Revsbæk, og han svarer:

“Det korte svar er ja, man skal også se på det efterfølgende kvartal. Det lange svar er:

Vil man omregistrere sit IVS til et ApS, skal der nu være kr. 40.000 i egenkapital, og det skal dokumenteres. Det kan man nu fremover gøre på to måder.

Enten så lader man sit regnskab revidere (altså rigtig revision). Hvis revisor laver en påtegning uden bemærkninger, og der samlet er de kr. 40.000, så kan man beslutte at omdanne selskabet på den ordinære generalforsamling. Det har man 5 måneder til. Så, hvis selskabet slutter regnskabsår pr. 31.12., og der er der er de kr. 40.000, så kan man altså beslutte det hele frem til 31/5. Det står i den ny lovs § 5, stk. 1.

Men, det er nok de færreste som lader deres IVS revidere, så vi er ovre i den anden mulighed: En vurderingsmandserklæring.

En vurderingsmandserklæring vil sige, at revisor laver en erklæring om, at nu er der de kr. 40.000, og man kan omregistrere til ApS. I sådan en erklæring skal man se på om “kapitalen er til stede på beslutningstidspunktet”, og den må maksimalt være 4 uger gammel. Det vil sige, at vil man fejre Hendes Majestæt Dronningens fødselsdag ved at omregistrere sit IVS til ApS den 16. april 2019, så skal der laves en erklæring om, at de kr. 40.000 er på plads nu. Regnskabet pr. 31.12.18. kan ikke bruges, for det er mere end 4 uger gammelt.

I praksis vil man nok se på bogføringen, f.eks. pr. 31.3.19., og bruge den til at se, om kapitalen er der. En revisorerklæring om omregistrering af IVS til ApS har det man kalder “høj grad af sikkerhed.” Det vil sige, at revisor skal lave et grundigt kontrolarbejde – revisionsarbejde – for at tjekke værdierne. Det er ikke som at opstille et regnskab, hvor man bare læser tallene igennem. Så, man skal også være forberedt på at det kan tage tid at lave erklæringen.”

Søren kan kontaktes via Revsbæk Revision.

Dbh.
Anette


Søren Revsbæk er forfatter til bogen Skat for selvstændige – med virksomhedsordningen. Den finder du i Regnskabsskolens bogshop her:

Kommentarer { 0 }

Anpartshaverlån ikke længere ulovlige (men!)

Hidtil har det været sådan, at ejeren af et selskab ikke måtte låne penge af sin virksomhed. I en enkeltmandsvirksomhed har det aldrig været noget problem: Her er kan man overføre penge til og fra firmaet, som man har behov for, og man må gerne skylde firmaet penge. Men i et selskab har det været sådan, at mellemregningen med ejeren absolut ikke måtte gå i minus! Det hed et ulovligt anpartshaverlån/aktionærlån.

Det er ændret pr. 1. januar i år: Anpartshaverlån er ikke længere ulovlige. Men der er dog nogle betingelser – 3 stk – der skal være opfyldt:

  1. Selskabet skal have penge til det. Det dur ikke, at lånet medfører en negativ egenkapital i selskabet.
  2. Lånet skal ydes på markedsvilkår. Man må ikke have bedre betingelser, end hvis man lånte pengene “ude i byen”. Det betyder helt konkret, at lånet skal tilbagebetales med (markeds)renter.
  3. Lånet skal godkendes på generalforsamlingen.

Det er altså stadig ikke så ligetil som i enkeltmandsvirksomhederne, hvor man bare kan bruge lidt af firmadankortet og så sætte pengene ind igen, når man har dem.

Er man hovedaktionær og har medbestemmelse i selskabet, skal man også betale skat af de penge man låner.

Men er man mindretalsaktionær, er der nu gode muligheder for at låne penge fra selskabet.

Personligt synes jeg, det er en god ordning, for jeg ved, at der er adskillige holdingselskaber ude omkring, som har rigeligt at gøre med – og hvis man så kan hjælpe en mindretalsaktionær (læs: Sit barn) til f.eks. at starte en virksomhed med et lån på gode vilkår, så er alle glade :)

Tak til Revsbæk Revision for inspirationen til dette indlæg.

Kommentarer { 1 }

Holding – nu eller senere?

Konstruktionen med et driftselskab og et holdningselskab bliver solgt som en pakkeløsning. Men har du brug for begge dele?

Mange af os starter vores liv som erhvervsdrivende med en personligt ejet virksomhed, og for nogle kan der være god grund til på et tidspunkt at omdanne til et selskab, for eksempel for at begrænse en risiko. Andre starter virksomheden som et kapitalselskab, altså anpartsselskab eller aktieselskab med det samme.

I forbindelse med etablering af selskabet, kan du opleve, at du bliver præsenteret for en konstruktion med et driftsselskab og et holdingselskab. Hvor holdingselskabet ejer (din del af) driftsselskabet men ellers ikke forventes at have aktiviteter. Fidusen er, at du (efter at driftsselskabet har betalt selskabsskat) kan føre udbytte skattefrit fra dit driftsselskab op i holdingselskabet. Holdingselskabet kan herefter selv kanalisere pengene ud til andre aktiviteter.

Det lyder besnærende. Når vi som helt nye iværksættere forestiller os fremtiden, er der som regel gode overskud involveret, og det er dejligt at have fuld kontrol over midlerne i et holdingselskab. Imidlertid går det ikke altid sådan: Meget ofte, kræver der hårdere arbejde i længere tid end først planlagt. Rigtig mange nye selskaber kæmper hårdt for at få en position på markedet og en anstændig løn til ejerne de første mange år ““ der er ikke noget at spare op af.

I de tilfælde er holdingselskabet bare en klods om benet. Dels skal et holdingselskab revideres, og uanset hvor få aktiviteter det har, er der jo ingen revisorer, der laver arbejdet gratis. Herudover skal holdingselskabet aflevere selvangivelse og årsrapporten indsendes til Erhvervs- og selskabsstyrelsen inden for de fastsatte frister. Altså: Det koster penge og/eller tid ““ ofte begge dele at have et holdingselskab, fordi den samlede administration bliver tungere.

Få driften i gang ““ tag holdingselskabet senere

For mange vil det derfor være en fordel at starte alene med et driftsselskab. Når vi så konstaterer, at forretningsgrundlaget holder, og der er udsigt til overskud og udbytte, kan holdingselskabet eventuelt bygges ovenpå.

Det foregår ved en aktieombytning ““ man skyder et holdingselskab ind mellem ejeren og driftsselskabet. Eller sagt på en anden måde: Anparterne eller aktierne i driftsselskabet konverteres til anparter eller aktier i et holdingselskab, og holdingselskabet ejer herefter driftsselskabet.

Det kræver dog noget planlægning, for der er nogle regler om, at man ikke kan sælge driftselskabet skattefrit inden for de første tre år efter etableringen af denne konstruktion. Og driftsselskabet skal have et overskud, før man kan betale udbytte. Men hvis det ikke er planen at sælge foreløbig, kan det være en god løsning.

Hvis du har et velfungerende selskab med masser af aktiviteter og uden holdingselskab, kan det være til din fordel at få lavet holdingsselskabet, hvis du kan se, at du inden for en årrække vil sælge selskabet og/eller gennemføre et generationsskifte.

Men lad være med at sige ja til et holdingselskab som nystartet, uden du har en rigtig god grund til at påføre dig selv den ekstra administrative byrde.

Kommentarer { 12 }