Oversigt | am-bidrag

Hvordan bruges fradrag på lønsedlen? [Gæsteindlæg]

Gæsteindlæg af revisor Kasper Kyndsberg

Min hustru går for tiden på VUC, og hun viste mig en gammel eksamensopgave fra 2015, hun havde fået. Når den nu handlede om løn og skat, var det nok noget, jeg kunne forklare lidt om.

For opgaven var sådan set interessant. Den handlede om at lave en skatteberegning på en årsindkomst for en SU-modtager, der også har et job.

Hvad min kone ikke helt forstod, var, hvad de mange mellemregninger egentlig gik ud på. Hvad er AM-bidrag, hvad er et personfradrag? Betaler man virkelig 40 % i skat af sin indkomst?

På vores kursus for diplombogholdere går vi løndelen igennem og underviser vores kursister i at lave en lønseddel helt fra bunden. Og vi gennemgår, hvad de forskellige delelementer på en lønseddel er. Og, hvis man virkelig gerne vil nørde skatteberegning, går vi dybt ned i den på vores kursus i Virksomhedsskatteordningen.

Men en ting, vi ikke helt når på vores kurser, er at illustrere, hvordan fradraget fungerer set fra lønmodtagerens side. Og det tænkte jeg, var et godt udgangspunkt for et lille blogindlæg, da mange bogholdere og revisorer får spørgsmål om netop dette.

Opgaven, min kone havde fået, gik på, hvor meget en SU-modtager, der får 70.000 i løn og 30.000 i løn, får udbetalt på et år efter skat.

Pudsigt nok forventer man ikke, at en afgangselev i den danske folkeskole kan mestre alle mellemregningerne i en skatteberegning, så beregningen er forsimplet, så man i regnestykket alene tager udgangspunkt i, at man har et personfradrag. Det tror jeg ikke skyldes, at eleverne i den danske folkeskole er for dumme til at kunne beregne det, men fordi en fuld skatteberegning er ekstremt kompliceret med mange bevægelige dele.

Så i den simple opgaveløsning beregner vi simpelthen bare med en trækprocent på 40% og tager ikke højde for andre fradrag (herunder beskæftigelsesfradrag).

Så opgavens forudsætninger var (mine egne afrundede tal):

SU: 70.000
Løn: 30.000
Personfradrag: 46.700 (2021-sats)
Trækprocent: 40 %

Og det var i princippet slut på opgaven.

Men hvor meget får personen udbetalt i SU, og hvor meget får hun udbetalt i løn? Det var her, jeg syntes, opgaven blev rigtig interessant.

Regnestykke 1

Hvis vi vender beregningen på siden, så vi kan beregne SU og Løn hver for sig, får vi de samme tal, men vi får også en fordeling:

Regnestykke 2

Og her kan man se, at personfradraget jo skal anvendes på enten den ene eller den anden indkomst. Nøjagtigt ligesom de ansatte, der får løn eller indkomst fra mere end ét sted.
For normalt kan man som lønmodtager kun bruge sit skattefradrag ét sted. Dvs. at alt ens fradrag går på hovedindkomsten, mens man bruger trækprocenten på bikortet.

I ovenstående valgte vi at bruge personfradraget på SU’en, og dermed ender personen med at få udbetalt 86,7 % af sin SU, men kun 55,2 % af sin løn.

I forhold til den oprindelige beregning er intet ændret – her ser vi blot, hvordan indkomsten fordeler sig.

Lidt firkantet anlagt kan man sige, at ovenstående person af en lønindkomst på 30.000 kun får udbetalt 16.560 kr. Dermed ville hun kun miste 16.560 kr. på et år, hvis hun undlod at arbejde.

Hvis vi skal nørde lidt ekstra

Pointen i mit blogindlæg står ovenfor, men her er lidt ekstra nørderi:

For i virkelighedens verden mangler opgaven – og beregningen – ligningsmæssige fradrag. Man får 10,6 % i beskæftigelsesfradrag og 4,5 % i jobfradrag.

Det ville give et lille ekstra 4.530 kr. i fradrag pga. indtægten på 30.000 kr. De to typer af fradrag er dog ligningsmæssige fradrag, og dem kan man kun trække fra i kommuneskatten. Derfor vil de i en gennemsnitskommune give en reduktion af den betalte skat på 25,6 %.

Så derfor 4.530 kr. x 25,6 % = 1.160 kr. skal betales mindre i skat.

Og reduktionen ville komme det samme sted, som vi anvender personfradraget. Derfor ville personen i opgaven faktisk få udbetalt 1.160 kr. ekstra i SU, fordi hun har et arbejde. Fordi fradraget kun anvendes på den ene indkomst, selvom den rent faktisk vedrører den anden indkomst.

Det er tungt at forklare lønmodtageren – uanset om han gør rent, eller hun er ingeniør – men med forsimplede tal håber jeg, at dette kan illustrere for de fleste, hvad skattekortet går ud på, og at man ikke bliver snydt for noget fradrag.


Kasper KyndsbergRevisor Kasper Kyndsberg underviser i Regnskabsskolen, bl.a. i VSO. Læs alt om kurset Grundlæggende VSO for personligt ejede virksomheder.

Kommentarer { 0 }