Den nye ferielov – særligt for ejere/direktører i egne selskaber

Den nye ferielov er stærkt på vej – de første ændringer sker allerede her i starten af januar, hvor vi tager hul på et nyt – og forkortet – ferieår.

For langt de fleste – lønmodtagerne – er der ikke så meget at tage stilling til: Vi skal indordne os under både overgangsordningen og de nye regler.

Men hvis du er ansat i dit eget selskab, kan du allerede nu overveje, om du vil være med i overgangsordningen eller skippe udenom.

For som ansvarlig ledelse er du ikke omfattet af hverken ferie- eller funktionærloven. Som ansat ansvarlig direktør har man ofte regler skrevet ind i ansættelseskontrakten, som tager udgangspunkt i de to love, men hvis du er eneste ansatte, er det jo ikke sikkert, at du har fået skrevet en ansættelseskontrakt med dig selv.

I forhold til den nye ferielov betyder det, at du selv kan bestemme, om du skal omfattes af overgangsordningen: Overgangsordningen betyder, at virksomheden skal indbetale et beløb, svarende til 12,5% af årslønnen, til

Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler

og pengene får du først igen, når du går på folkepension (eller på anden vis træder ud af arbejdsmarkedet).

Det kan være en god, skjult opsparing. Alt efter, hvordan pengene bliver beskattet: Bliver de beskattet nu, er det for mange en dårlig forretning, men bliver de først beskattet, når vi går på pension, kan det være en fordel. Men det er på den anden side også en likviditetsmæssig byrde – og hvis du er ung, er det rigtig mange år, du skal undvære pengene. (Jeg er ved at undersøge det med beskatningen – det er bare svært at finde den rigtige at spørge…)

For almindelige lønmodtagere er der ingen vej udenom: Virksomhederne må i gang med at spare op. Alternativet er at undlade at indbetale pengene, men så skal de forrentes.

Men for dig, som er direktør og ejer i dit eget firma, kan du vælge ikke at være med. Det gør du ved fra 1. januar 2019 ikke at have nogen ferieordning. Dvs. ikke vælge ferie med løn (eller til Feriekonto) men ferieordning: Ingen. I Danløn ser det sådan ud:

 

 

 

 

I Danløn – og nogle af de andre lønsystemer – kan man ikke bare skifte ferieordning midt i året. Og siden overgangsordningen starter den 1.9.2019, er det nu, altså i forbindelse med januar-lønnen, du skal have truffet din beslutning, hvis du gerne vil undgå at indbetale et års feriepenge til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler.

I januar (inden deadline for lønkørslen) afholder Regnskabsskolen et kursus til en meget favorabel pris, hvor vi gennemgår reglerne i ferieloven. Det kan du jo overveje at tilmelde dig – læs mere om det her: Den nye ferielov – update og praktisk håndtering i bogholderiet


Få styr på lønnen – køb Løn og lønbogføring for begyndere – med overgangsordningen til den nye ferielov:

Kommentarer { 8 }

Automatisk 0-indberetning i lønsystemerne

Som jeg har skrevet tidligere, er det slut med sporadisk angivelse af løn pr. 1. januar 2019. Jeg lovede i samme indlæg at finde ud af, hvordan de forskellige lønsystemer håndterer muligheden for automatisk 0-indberetning.

Det koster et gebyr på 800 kr. til SKAT, hvis man er registreret som arbejdsgiver og ikke indberetter løn mindst en gang om måneden, så det vil jo være rart, hvis 0-indberetning kan ske automatisk, for de, der ikke har faste lønudbetalinger.

Det viser sig heldigvis, at alle de lønsystemer, vi er i jævnlig kontakt med i Regnskabsskolen, kan 0-indberette automatisk. Her kan du se, hvad de har svaret os:

Dataløn

Man sætter et flueben i 0-indberet én gang i sine indstillinger, og så bliver det fremover gjort automatisk, hver gang man ikke har lavet løn.

Gratisal

Her går man ind under Virksomhed > Ekstra og vælger Automatiske 0-indberetninger til (her kan man naturligvis også vælge det fra, hvis man foretrækker altid at gøre det manuelt). Så sender Gratisal automatisk 0-indberetning til SKAT på sidste dag i forhold til tidsfristen.

De automatiske 0-indberetninger koster 20 kr. pr. styk, men man kan altid lave manuelle 0-indberetninger før tidsfristen – de er gratis.

Man kan altid lave en lønkørsel efter en nulindberetning.

Man kan godt nøjes med at foretage nulindberetninger – der er ikke noget krav om, at man skal have kørt en løn inden.

Proløn

Proløn sørger altid for automatisk at 0-indberette, hvis der er en måned, hvor man ikke kører løn.

Salary

Også i Salary 0-indberettes der automatisk (og gratis) for alle oprettede virksomheder, hvis man en måned ikke kører løn.

Zenegy

Som kunde i Zenegy kan du vælge, at nulindberetningen til SKAT skal ske helt automatisk. Det er gratis at benytte, så man betaler ikke for de nul-indberetninger, som man laver. Der er heller ikke noget krav til hvor ofte man skal udbetale løn.

Danløn

Danløn skriver på deres supportside:

“I Danløn kan du vælge at køre denne indberetning automatisk. Det gør du ved at klikke på menupunktet ‘Virksomhed’, ‘Generelt’ og sætte flueben udfor ‘Automatisk nulindberetning’.

Før den automatiske nulindberetening bliver aktiveret, skal du have kørt mindst én lønafregning i Danløn.”


Få styr på lønnen – køb Løn og lønbogføring for begyndere – med overgangsordningen til den nye ferielov:

Kommentarer { 0 }

Fradrag: Risengrød til nisserne – opdateret

For nogle år siden, var der i radioen nogen diskussion rundt omkring i landet angående fradrag for bespisning. Situationen var vist, at en personligt ejet virksomhed, som sætter grød ud til nisserne, var i tvivl om, hvorvidt denne omkostning er fradragsberettiget. Det forudsættes, at nisserne ikke har adgang til stuehus men alene til erhvervsdelen af ejendommen.

Da reglerne i mellemtiden er blevet reguleret en smule, bringer vi her en opdatering.

For så vidt angår fradrag for risengrød til nisserne, må det afhænge af nissernes tilknytning til den pågældende virksomhed:

Er nisserne en del af dit netværk, vil risengrøden blive betragtet som repræsentation. Og der er derfor kun 25% skattemæssigt fradrag for udgiften, og intet fradrag for momsen med mindre risengrøden serveres på en restaurant. I så fald er der momsfradrag på 25%, svarende til 6,25% af af hele omkostningen.

Betragter du nisserne som dine venner, er der intet fradrag – hverken skattemæssigt eller i momsen.

Hvis nisserne arbejder for virksomheden, vil udgiften være fuldt fradragsberettiget, men der vil ikke være noget momsfradrag. Dog vil momsen kunne fradrages med en fjerdedel i tilfælde af at grøden serveres under et restaurationsbesøg.

Når nisserne hjælper eller rådgiver virksomheden, vil der også være tale om en fuldt fradragsberettiget udgift, selvom de gør det ganske gratis. Og intet momsfradrag med mindre der er tale om restaurant-grød. Dog kan der – i tilfælde af, at der et tale om et møde med dagsorden, som ville blive forstyrret unødigt, hvis hver nisse skulle skaffe sin egen grød, være tale om momsfradrag.

Hvis nisserne spiser risengrøden som en del af et større koncept, vil hele udgiften og hele momsen under visse omstændigheder være fradragsberettiget under forudsætning af, at der er tale om, at nisserne køber konceptet.

Skulle nisserne stjæle risengrøden, vil der være tale om udlevering af erstatningsris fra forsikringsselskabet og momsfradrag,  hvis din dokumentation er i orden, men hvis du udgiver fotos af nisserne på internettet, vil du blive retsforfulgt for krænkende adfærd.

Er der både hjælpenisser og drillenisser, vil der være tale om at fordele regningen procentvis på de forskellige ovennævnte typer, sådan at nogle af risengrynene er momsede, andre er delvist momsede og nogle helt uden momsfradrag. Og i så fald kan juleregnskabet vare lige til påske.

Så – god jul, og god påske :)

Kommentarer { 0 }

Siden var væk – og fundet igen, vi fejrer med en konkurrence :)

Åh nej. anettesand.dk har været nede i fire hele dage. Og det er lang tid – jeg har fået flere mails og Messengerbeskeder om det. Tak for dem, det er dejligt, at I læser med :)

Nå – men vi skal jo fejre, at bloggen fungerer igen. Så jeg udskriver en lille konkurrence:

Du kan vinde en bog. Alle vores bøger udgives som trykte bøger og e-bøger, og du må selv vælge, om du ønsker det ene eller det andet.

Det eneste, du skal gøre, er at skrive i en kommentar herunder, hvilken bog du kunne tænke dig at vinde, så trækker Anja lod i Regnskabsskolen på tirsdag d. 20/11 kl. 12.

Anja med Regnskabsskolens bøger

Du kan vælge imellem disse:

Skat for selvstændige – med virksomhedsordningen

Skat og moms – får du dine fradrag?

Bogen om bogføring for begyndere

Bogen om bogføring med e-conomic

Bogen om løn og lønbogføring med Dataløn

Håndbog for nye chefer

Forstå dit regnskab – og dine konkurrenters

Årsafslutning i bogholderiet – sådan laver du dit regnskab

Varelageret – set fra bogholderiet

Bogen om budgetter (findes kun som e-bog)

Vi kontakter vinderen via e-mail.

Held og lykke!

Kommentarer { 32 }

Frokostordning for medarbejderne og kantinemoms

I min bogføringsgruppe “First Monday” på Facebook blev jeg i går spurgt om momsreglerne på kantineområdet:

“Vi har en frokostordning for vores medarbejdere, og får en regning med moms fra firmaet der leverer frokosten. Kan vi trække momsen fra?”

Reglerne er sådan, at hvis virksomheden selv driver kantine, er der fuld fradrag for moms. Også hvis man køber fra et cateringfirma.

Salgsmomsen skal derimod afregnes efter normalværdien, ikke salgsprisen, der jo typisk er kunstigt lav. Salgsmomsen er derfor: 25 % x madens kostpris. Det går lige op, men skal stadig gøres!

Men hvis virksomheden også selv bruger lønninger på det (tilberedning m.v.), så skal den løn også momses, og så er vi ovre i det, der hedder kantinemoms.

Hvad er kantinemoms?

Når man taler kantinemoms, skal der både beregnes salgsmoms og købsmoms. Købsmomsen er enkel nok: Det er momsen af udgifter til kantinen, mad og leverancer. Salgsmomsen, derimod, kræver noget mere beregning.

Som regel giver virksomheden tilskud til kantinen, så kantinedrift giver permanent underskud, fordi kantinen også er et personalegode. Kantinemoms omfatter de virksomheder, som sælger mad- og drikkevarer til egne ansatte. Uanset om virksomheden i øvrigt er momspligtig.

Reglerne gælder ikke hvis:

  • virksomheden har udliciteret sin madordning, altså et firma kommer udefra og sælger mad til almindelig pris
  • personaleforeningen driver kantinen – så er det personaleforeningen, som skal afregne moms.
  • kantinen ikke har underskud – så skal man jo bare beregne moms af salgsprisen og trække normal købsmoms for køb af mad m.v.

Men normalt driver virksomheden selv kantinen (eller får evt. maden udefra), og prisen er kunstigt lav. F.eks. trækkes der 20 kr. pr. dag på medarbejderens lønseddel, og så kan medarbejderen spise frit i kantinen.

Der er flere måder at beregne kantinemoms på

Købsmomsen kender vi allerede, men salgsmomsen kan beregnes på flere måder:

Når man selv laver maden: 

Indkøbspris af råvarer (uden moms) + 5 %
+ Egne lønudgifter til kantinepersonale minus 25 %
Dvs. man medregner kun 75 % af lønnen
= Det samlede momsgrundlag

Når man køber maden ude i byen (man får maden leveret og laver ikke selv noget i køkkenet ud over at anrette den):

Samlet indkøbspris for maden x 25 % moms.

Når en kok udefra laver maden i virksomheden:

Samlet indkøbspris (mad, leverandør m.v.)
+ Udgift til ekstern leverandør, der arbejder i kantinen
(salg, produktion af mad, indkøb m.v.)
– 25 % af den løn, som leverandøren har (hvis man kan se det på regningen)
+ 2,5 % af den samlede indkøbspris minus 25 % af leverandørens løn
+ Vores egne lønninger til kantinepersonale – 25 % (dvs. kun 75 % af lønnen tælles med)
= Momsgrundlaget (altså det, der skal beregnes 25 % moms af).

Så når det gælder salgsmomsen, er det altså ikke det, som medarbejderne betaler, der skal beregnes moms af, men de beregninger, som skal laves på baggrund af råvarer, lønninger m.v.

(Tak til statsaut. revisor Søren Revsbæk for uddybning)


Læs alt om kantinemoms – og meget mere – i bogen Skat og moms – får du dine fradrag? Køb den i Regnskabsskolens webshop

Skat og moms - får du dine fradrag

Kommentarer { 1 }

Takster og satser 2019

SKAT har offentliggjort de nye beløbsgrænser for 2019. Der er nogle ændringer i forhold til 2018, som jeg har fremhævet med fed skrift.

2018 2019
Bundskat 11,13 pct 12,16 pct.
Topskat 15 pct. 15 pct.
Bundgrænse for topskat (efter at AM-bidrag er trukket) 498.900 kr. 513.400 kr.
Skatteloft, personlig indkomst 52,02 pct. 52,05 pct.
Gaver til velgørende formål 15.900 kr. 16.300 kr.
Værdi af fri bil
Fra 160.000 kr. (minimumsbeløb) til 300.000 kr. 25 pct. 25 pct.
Over 300.000 kr. 20 pct. 20 pct.
Straksafskrivning af småaktiver 13.500 kr. 13.800 kr.
Diæter & rejsegodtgørelse
Kostgodtgørelse for andre lønmodtagere pr. døgn 498 kr. 509 kr.
Tillæg, særlige lande 156 kr. 159 kr.
Logigodtgørelse 214 kr. 219 kr.
Befordringsfradrag
Befordring mellem hjem og arbejde (over 24 km og op til 120 km frem og tilbage) 1,94 kr. 1,98 kr.
Befordring mellem hjem og arbejde (over 120 km) 0,97 kr. 0,99 kr.
Kørselsgodtgørelse (erhvervsmæssig brug af privat bil)
Skattefri kørselsgodtgørelse for de første 20.000 km 3,54 kr. 3,56 kr.
Skattefri kørselsgodtgørelse ud over 20.000 km 1,94 kr. 1,98 kr.
Pensionsbeskatning
Maks. Indskud på ratepension og ophørende livrenter, PBL § 16 54.700 kr. 55.900 kr.
Personalegoder
Bagatelgrænse for personalegoder med forbindelse til arbejdet 6.100 kr. 6.200 kr.
Bagatelgrænse for personalegoder uden forbindelse til arbejdet 1.100 kr. 1.200 kr.
Bagatelgrænse for julegaver 800 kr. 800 kr.
Værdien af fri telefon, computer og internet 2.800 kr. 2.800 kr.
Overgrænse for ægtefælle vedr. 25 pct. nedslag 3.700 kr. 3.700 kr.

Ny bog udkommet d. 15. november 2018: Skat for selvstændige – med virksomhedsordningen

 


Grundkursus i bogføring – klik her, og tag Regnskabsskolens store kursus. Kan også tages som e-kursus.

Kommentarer { 0 }

Brevkasse: Kan vi sælge tidligere indkøbt udstyr i webshoppen?

SpørgsmålKære Anette,

Min mand har en webshop, hvor han sælger forsk. brugskunst, porcelæn, etc.

Jeg har grundet sygdom opgivet min hobby med lav-selv-smykker, servietdecoupage m.m hvor jeg har en del tilbehør tilbage, som jo stadig er nyt. Kan vi rent faktisk sælge det i webshoppen ?

Varerne har jeg på et tidspunkt ( 2017 ) købt privat.
Jeg har faktura på det meste, dog ikke alt.

Hvis vi kan sælge det i webshoppen, kræver det så at vi har bilag for
tingene ?

Venlig hilsen
Melanie

Hej MelanieSvar

Det kan du godt – du kan bare ikke løfte momsen af købet. Det, der ikke er kvitteringer på, må du dokumentere ved at tage fotos af det. Og så skal tingene i øvrigt sælges til en realistisk brugtpris.

Dbh.
Anette

Kommentarer { 0 }

Slut med sporadisk angivelse af løn pr. 1. januar 2019

Hvis du i din virksomhed indimellem har udbetalt løn, men ikke gør det fast hver måned, så er du muligvis registreret på virk.dk med “sporadisk indberetning af løn”.

Denne registrering har været super praktisk – fordi “man” så kunne undgå af registrere og afregistrere sig eller lave månedlige 0-angivelser. Så det er super ærgerligt, at den mulighed forsvinder. De fleste af SKATs nyere tiltag har ellers været forbedringer – men fjernelse af muligheden for at være registreret som sporadisk lønudbetaler er helt klart en forringelse….

Det har bl.a. været relevant for:

  • Små virksomheder, som laver sæsonbetinget arbejde, f.eks. på sommermarkeder, i feriebyer osv.
  • Ejere af holdingselskaber, som udbetaler løn til sig selv sporadisk
  • Nyregistrerede selskaber, som ikke har råd til løn til ejerne hver måned.

Men du skal lige tjekke din registrering på virk.dk, for den mulighed afskaffes pr. 1. januar 2019.

Har du fremover brug for at kunne udbetale løn, behøver du ikke gøre noget, for du vil automatisk blive omregistreret, men du skal bare være opmærksom på, at du altså fremover skal (evt. nul)indberette løn hver måned.

Så: Har du ikke længere brug for at kunne udbetale løn, skal du altså afmelde det inden nytår. Ellers vil du hver måned skulle huske at nul-indberette, og glemmer du det, skal du betale en afgift på 800 kr. – og det er da surt.

Du kan afmelde det på virk.dk under Ændre virksomhed > Arbejdsgiverforhold/ATP.

Læs om ændringen på SKATs hjemmeside her: eIndkomst: Slut med sporadisk indberetning af løn pr. 1. januar 2019 

Jeg vil nu forsøge at danne mig et overblik over, hvordan de forskellige lønsystemer håndterer muligheden for automatisk 0-indberetning. Så følg med her på bloggen :)


Håndbog for nye chefer giver dig svar på de ting, du har brug for at vide om ansættelse, arbejdstid, løn og afskedigelse. Køb bogen her

Kommentarer { 3 }

Nyt krav om kryptering af mails pr. 1. januar 2019

Databeskyttelse har været det helt store emne for os selvstændige i år, og der er sikkert endnu meget, der skal på plads rundt omkring i virksomhederne.

Det næste, vi kan begynde at kigge på, er, hvordan vi sikrer, at vi kun sender “sikker e-mail” når vi sender personfølsomme oplysninger. Det er nemlig et nyt krav pr. 1. januar 2019.

DANA har skrevet et indlæg om det her: Krav om kryptering af virksomhedens e-mails

Du kan læse mere om sikker e-mail hos NemID: Sikker e-mail

Hvordan håndterer I det nye krav i din virksomhed?

Kommentarer { 0 }

A-kasse: Nye ophørsregler pr. 1/10-18

Hvis du som selvstændig er medlem af en A-kasse, skal du være opmærksom på, at nye regler trådte i kraft d. 1/10-18.

Tidligere var det sådan, at du pr. definition var enten selvstændig eller lønmodtager i arbejdsløshedslovens forstand. Sådan er det ikke længere.

Dine aktiviteter bliver fremover delt ind i 4 kategorier: lønmodtageraktiviteter, selvstændig virksomhed, formueforvaltning og fritidsbeskæftigelse. I den forbindelse skal du være opmærksom på, om dine aktiviteter ændrer status i løbet af året, og det er SKAT der definerer den status.

Det handler om, at der er et indkomstkrav, du skal opfylde for at få dagpenge, og det skal du kunne dokumentere.

Du skal også dokumentere, at du er ophørt med din virksomhed, og der har man nu slækket lidt på de stramme dokumentationskrav. Du kan dokumentere ophøret ved

  • et ophørsbevis fra Erhvervsstyrelsen (virk.dk) og afmeldelse af cvr.nr. (det er som regel nok)
  • en særlig tro- og loveerklæring, hvor du får 6 måneder til at afvikle din virksomhed. Inden for de 6 måneder skal du komme med et ophørsbevis. (Bemærk, at der sker et fradrag i dagpengeudbetalingen for de timer, du bruger på at afvikle din virksomhed, og der er en venteperiode, hvor du ikke kan få dagpenge.)
  • en bortforpagtningsaftale med et gensidigt uopsigeligt varsel på 3 år (tidligere var det 5 år)
  • en tro- og loveerklæring, hvis du er medarbejdende ægtefælle uden lønaftale og uden medejerskab.

En nyhed er desuden, at du fremover under visse betingelser kan få tilladelse til at udøve bibeskæftigelse i 30 uger.

Du kan læse meget mere grundigt om reglerne på DANA’s hjemmeside her: NYE REGLER FOR DAGPENGE FRA 1. OKTOBER 2018

Kommentarer { 1 }

Vil du have et Iværksætterselskab? Så skal du skynde dig!

Uret tikkerJeg følger med i FSRs nyheder og har lige læst om, at Erhvervsministeriet har undersøgt iværksætterselskaberne, som har eksisteret siden 2014. Der er over 40.000 af slagsen.

Det viser sig (og for mig ikke overraskende), at der er flere problemer med iværksætterselskaberne end med anpartsselskaberne: På grund af den lave indskudskapital er det oplagt at lave et iværksætterselskab, hvis formålet er snyd og svindel. Og det er da også det, der er problemet ifølge FSR og Erhvervsministeriet. Du kan læse nyheden, som linker videre til undersøgelsens resultater, her: FSR: Iværksætterselskaberne er et kuldsejlet eksperiment

Personligt har jeg ikke været i kontakt med iværksætterselskaber, som svindler. Men jeg har været i kontakt med rigtig mange iværksættere, som af forskellige rådgivere er blevet anbefalet at lave et IVS (altså et iværksætterselskab) – uden at disse rådgivere har gjort sig den ulejlighed at gennemgå alle de regler og administrative rutiner, der følger med. Og det tager jo tid at lukke sådan et selskab, hvis man skulle have fortrudt. Der skal indhentes betalingserklæring fra SKAT, og langt de fleste har brug for en revisor eller tilsvarende – og det koster jo alt sammen. Et af problemerne i den ovennævnte rapport er, at rigtig mange IVS-er bliver sendt til tvangsopløsning, hvilket altså er en lukning på statens regning.

Så nu trækker mange i trådene for, at IVS’erne skal afskaffes. Vil du have et? Så må du hellere til at rykke nu :).


Læs om regnskabskravene i forskellige virksomhedstyper – og meget, meget mere i Forstå dit regnskab – og dine konkurrenters

Kommentarer { 0 }

G-dagesatser 2018

Hvis du har opsagt en medarbejder, som er dagpengeberettiget, skal du udbetale G-dage/ledighedsdage i forbindelse med, at vedkommende fratræder. Betingelserne kan du læse om i mit indlæg om G-dage.

Her kan du se satserne, der har været gældende siden 1/1 2018:

G-dage

Hel godtgørelse 860 kr. pr. dag
Halv godtgørelse 430 kr. pr. dag

Arbejdsløshedsdagpenge

Fuldtidsforsikrede 18.633 kr. pr. md.
Deltidsforsikrede 12.422 kr. pr. md.
Dimittend, fuldtidsforsikrede (med forsørgelsespligt) 15.279 kr. pr. md.
Dimittend, fuldtidsforsikrede (uden forsørgelsespligt) 13.323 kr. pr. md.

På DI’s hjemmeside kan du se flere takster for for sygedagpenge, g-dage m.m.

I Håndbog for nye chefer kan du læse meget mere om reglerne for ansættelse og afskedigelse af medarbejdere.

Kommentarer { 0 }

Brevkasse: Må jeg udbetale mig selv diæter?

Spørgsmål

Hej Anette

Jeg har læst utallige af dine indlæg ang. diæter.

Jeg er ejer af en enkeltmandsvirksomhed. Er det rigtigt forstået at jeg kun kan give mine ansatte diæter på en rejseopgave, og ikke mig selv?
Eller kan jeg udbetale diæter til mig selv på samme vilkår som mine ansatte?

Har muligvis fået en opgave som varer i en 6 måneders tid. Ville mene at det vil være ærgerligt hvis jeg ikke selv ville kunne modtage disse diæter. Kunden betaler ikke diæterne.

Vh Jonas

SvarHej Jonas

Du kan godt udbetale diæter til dig selv som selvstændig, men der er et max beløb på godt 27.000 kr./år.

Se mere i denne BDO-artikel: https://www.bdo.dk/getmedia/ea124c5c-879a-4217-9944-adb5008a82b0/skattefrie-diaeter-2016.pdf.aspx

Dbh.
Anette

Kommentarer { 0 }

[Gæsteindlæg] Overtræk: Har du styr på konsekvenserne?

Gæsteindlæg i samarbejde med samlino.dk.

[Bemærk, at selvom indlægget er skrevet til privatpersoner, kan det være relevant for dig at læse alligevel, for ud over vores virksomheder har vi jo allesammen også en privatøkonomi. Og nedenstående råd er gode at huske på i virksomheden også. /Anette]

 

At lave overtræk på sit kort kan have langt større konsekvenser, end man egentlig regner med. Derfor bør man overveje, om man overhovedet har behov for at lave overtræk, for det kan potentielt forårsage alvorlige økonomiske konsekvenser på længere sigt.

Dan- eller debetkort?

Valget af hævekort kan have stor indflydelse på, hvordan privatøkonomien udvikler sig, da der er stor forskel på de forskellige kort. Herunder beskriver vi forskellene på debet- og dankort.

Debetkort

Et debetkort er et betalingskort, der udelukkende tillader at bruge de penge, som er til rådighed på kontoen i forvejen. Dette medfører, at man ikke har mulighed for at lave overtræk, da pengene, man bruger, trækkes med det samme.

Dankort

Et normalt Dankort er et debetkort, der sikrer, at banken trækker pengene med det samme. Dette giver et nemt overblik over, hvor mange penge man har brugt, og hvor mange man har tilbage. Problemet med et Dankort er dog, at det ingen saldokontrol har, hvilket betyder, at man har mulighed for at lave overtræk. På den led afviger Dankortet fra det traditionelle debetkort.

Det første og vigtigste råd må være: Lad være med at lave overtræk, hvis du kan undgå det! Der er dog nogle tilfælde, hvor man kan være nødt til at gøre det, og her er det selvfølgelig vigtigt, at man undersøger, hvordan man slipper billigst muligt. Overtræk bør dog i alle tilfælde være den sidste udvej, og dette finder du en forklaring på herunder.

Hvad skal jeg vælge? Bevilget- eller ikke-bevilget overtræk?

Bevilget overtræk

Ved bevilget overtræk menes der, at man har fået lov af banken til at lave et midlertidigt overtræk. Dette kan være en løsning på en enkeltstående situation, hvor man i en kort periode har brug for et overtræk. Et eksempel kan være, at man er så uheldig at miste sin telefon midt i måneden, hvorfor man er nødsaget til at købe en ny. Hvis man ikke har råd til det, kan man spørge banken om et bevilget overtræk, som man derefter kan betale tilbage på et senere tidspunkt. Her skal man dog være opmærksom på, at det koster et vist beløb, hver gang man foretager et bevilget overtræk. Et bevilget overtræk koster eksempelvis 200 kr. i gebyromkostninger hos Danske Bank. Dette understreger, at man skal være sikker på, at overtrækket er fuldstændigt nødvendigt, før man foretager det.

Ikke-bevilget overtræk

På den anden side er et ikke-bevilget overtræk, når man ikke har indgået en aftale med sin bank. Disse slags overtræk er kun mulige med et dankort, da der ingen saldokontrol er på denne. Dette betyder, at man stadig kan bruge kortet, selvom man ikke har flere penge på det, men kun indtil banken spærrer kortet. Når man har et ikke-bevilget overtræk på sin konto, vil banken hurtigt sende en rykker for det skyldige beløb plus 100 kr. i rykkergebyr. Typisk sender banken 3 rykkere, inden de spærrer kortet.

4 grunde til at undgå overtræk

Hvis du stadig ikke er overbevist om, at du ikke skal lave flere overtræk, så har du her fire grunde til at stoppe:

  1.  Hvis man laver et overtræk, som man ikke har råd til at betale tilbage, kan det potentielt skabe enorme konsekvenser. Betaler man ikke beløbet tilbage inden fristen, kan man risikere at blive registreret som dårlig betaler i RKI.
  2. Hvis man ofte har lavet overtræk, og kontoen er i minus på grund af dette, så er chancerne for at få godkendt et lån klart lavere, end hvis man ikke har lavet overtræk.
  3. Hvis dankortet bliver spærret, får man det ikke igen foreløbig, men derimod et debet- eller hævekort i stedet. Derefter skal man bevise, at man har sin økonomi under kontrol, før banken giver en muligheden for at få et dankort igen.
  4. Det er enormt dyrt. Overtræksrenten er ekstrem høj, og for nogle banker er renten endda over 20 % af det skyldige beløb.

Overtræk: Nej tak

Det kan til tider være svært at have overblik over sin økonomi. Derfor giver vi dig her 6 råd til, hvordan man nemmere bevarer roen omkring sin økonomi og mindsker chancen for at være nødsaget til at lave overtræk.

  1. Lav et budget – og vigtigere endnu: overhold det!
  2. Lav en budgetkonto til alle faste udgifter som f.eks. mad, husleje og transport.
  3. Spørg dig selv, om du har et reelt behov for en vare, inden du køber den.
  4. Udskift dit Dankort med et hævekort, hvis du laver for mange overtræk.
  5. Hav aldrig et kviklån med i overvejelserne – det er sjældent en god løsning.
  6. Lav en opsparing – få banken til automatisk at overføre et beløb til din opsparingskonto hver måned.
Kommentarer { 0 }

Du må ikke opkræve gebyr for brug af betalingskort

Hvis du har en forretning eller webshop, hvor kunderne kan bruge betalingskort, skal du være opmærksom på nye regler for opkrævning af gebyrer fra januar 2018. Men jeg kan fornemme, at der stadig er flere, som har problemer med at bruge de nye regler. Derfor:

Vi, der tager betalingskort, ved, at det koster et gebyr pr. transaktion, når vores kunder betaler med kort.  Det gebyr må vi ikke længere direkte lade kunderne betale! Forbuddet gælder i hele EU.

Hvad du må og ikke må

Hovedreglen er: “En forretning må som udgangspunkt ikke opkræve et særskilt gebyr, når en kunde betaler med et betalingskort i forretningen. Forbuddet gælder både for fysiske forretninger og for forretninger på internettet.”

Du må ikke opkræve gebyr for betaling med:

  • Dankort
  • Visa/Dankort
  • Mastercard
  • Mastercard Debet
  • Visa
  • Visa Debet

Du må gerne opkræve gebyr for betaling med:

  • Diners Club
  • American Express

– dog kun hvis du har en direkte indløsningsaftale med dem – ikke hvis du tager de kort via en anden indløser (det kunne være PayPal o.lign.).

Disse er ikke omfattet af forbuddet: Firmakort, betalingsordninger med tre parter, mobile betalingsløsninger og kort udstedt uden for EU.

Firmakort er ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning: “betalingskort som er udstedt til enten virksomheder, enheder i den offentlige sektor eller selvstændige erhvervsdrivende fysiske personer. Betaling med firmakort er begrænset til arbejdsrelaterede udgifter, der trækkes på en konto, der tilhører den virksomhed eller enhed, som har udstedt kortet. Firmakortet kan f.eks. i praksis være et Dankort eller et MasterCard.”

Betalingsordninger med tre parter kan f.eks. være Diners Club og American Express, hvor det selskab, der udsteder kortet, også er indløser, og både kunde og forretning derfor har en direkte aftale med selskabet.

Når der står, at mobile betalingsløsninger ikke er omfattet af forbuddet, gælder det ikke sådan noget som MobilePay, for der er tilknyttet et betalingskort, og det er derfor i praksis en kortbetaling. Du må kun opkræve gebyr, hvis den mobile løsning er baseret på en direkte konto til konto-overførsel mellem kunde og virksomhed.

Hvad kan vi gøre i stedet for?

Hvad du ellers plejer at lægge over på kunden af administrations-, ekspeditions- og driftsgebyrer, er ikke omfattet af forbuddet, MEN: Du må ikke bare kalde betalingsgebyret noget andet! Den går ikke.

Hvis du gerne vil have dine kunder til at bruge bestemte betalingsmetoder (= dem der er billigst for dig), kan du f.eks. tilbyde rabatter, fri fragt, eller loyalitetsprogrammer. Sådan må du nemlig gerne lokke dine kunder til at vælge den billigste løsning.

Få mere information

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har lavet en vejledning, som du kan hente her: Vejledning om forretningers opkrævning af gebyrer

De har også en ”Ofte stillede spørgsmål om de nye regler”.

Kommentarer { 0 }

Restaurantmedarbejder: Bespisning under en vagt

SpørgsmålSofie har spurgt mig i en kommentar:

“Hvordan er reglerne for medarbejdere, der arbejder på en restaurant, hvis medarbejderen indtager et måltid ifm. med en vagt på restauranten?”

SvarDet afhænger af, om vedkommende er under Horestas overenskomst eller ej. Er man det, så bliver medarbejderen opkrævet et beløb pr. dag til kost, og så er vi jo ovre i noget, der ligner en kantineordning, og som derfor ikke giver flere problemer. Beløbet, man opkræver hos medarbejderen, er 12 kr. pr dag.

Hvis ikke man er det, og velsagtens i alle andre tilfælde, så skal man beskattes af fri kost efter de gældende regler. Det vil sige et måltid til en værdi af 40 kr., hvis man får et måltid gratis.

Kommentarer { 0 }

Kan man undgå beskatning af renteindtægter?

Jeg fik et spørgsmål fra Emil i en kommentar, som jeg vil besvare uddybende her. Spørgsmålet lød:

Hvis jeg løbende låner penge til et ApS kr. 5.000 om måneden i 5 år, hvor jeg er mindretalsaktioner med en ejerandel på 20 %, kan jeg så undgå at blive løbende personligt beskattet af de renteindtægter, jeg får på forrentningen af mit lån?

Kan det passe at jeg løbende skal indberettet mine renteindtægter, selvom lånet først bliver betalt tilbage om f.eks. 10 år? Eller kan man f.eks. lave et lånebrev, hvor gælden i ApS skal indfries til kurs 300 om 10 år, og beskatningen først falder der både for selskabet eller mig personligt?

Mit korte svar til Emil lød, at han ikke vil kunne undgå beskatning. Heller ikke med et sådant lånebrev – det vil være ulovligt.

Her er det mere uddybende svar.

Renter skal beskattes i takt med, at man optjener dem, og man skal selv indberette sine renteindtægter.

Emil forsøger at konvertere en løbende renteindtægt til en kursgevinst. Det er for så vidt i orden, men han skal muligvis stadig beskattes af fikseret rente. Fikseret rente er den rente, som SKAT kræver, at man beregner i stedet for den markedsrente, man ellers skulle have betalt.

Fikseret rente skal betales af “interesseforbundne parter”, og det kan f.eks. være nærtstående familiemedlemmer og selskaber og dem, der har nær tilknytning hertil (ejere, ledelse m.fl.).

Emil er ganske vist ikke hovedaktionær i eksemplet her, men kan jo godt have bestemmende indflydelse alligevel – deltagelse i ledelsen, ejeraftale m.v. Der kan også godt være konkret interessesammenfald på grund af vilkårene, og det kan betyde at SKAT ikke vil godtage dem.

Kommentarer { 0 }

Brevkasse: Kan jeg starte virksomhed og trække ny uddannelse fra?

SpørgsmålHej Anette!

Her kommer et rookie-spørgsmål. Jeg håber det er i orden at jeg spørger dig, men tænkte du måske har svaret da jeg ikke synes at kunne finde svar på nettet, det er lidt af en jungle ????

Jeg har tænkt på at tage en uddannelse, og senere hen behandle og tilbyde ydelser inde for det jeg tager uddannelsen på. Jeg har læst mig til, at man kunne trække moms fra uddannelsensprisen i ens forretning. Jeg har dog ingen virksomhed (endnu) – men tænkte på, om hvis jeg opretter CVR nr og så videre nu her, vil kunne trække moms fra på uddannelsen på trods af at jeg ikke tilbyder service og produkter endnu?

Med venlig hilsen

Janne

SvarHej Janne

Desværre er svaret at du ikke kan trække uddannelsen fra, fordi den er en forudsætning for, at du kan drive din virksomhed. Den gyldne regel for fradrag lyder, at du kan fratrække det der “medgår til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten”, så det kræver altså at du har en eksisterende indkomst i en eksisterende virksomheden at vedligeholde.

Et andet eksempel kunne være, at en bogholder vil udvide forretningen med blomsterbinding – hun vil ikke kunne trække uddannelsen til blomsterbinder fra, fordi det ikke er en del af den eksisterende forretning.

Dbh.
Anette

Kommentarer { 0 }

Ændringer i selskabsloven

Den 1. juli 2018 skete der nogle ændringer i selskabsloven:

  • Kravet til selskabskapital for aktieselskaber var tidligere 500.000 kr. – det er nu nedsat til 400.000 kr.
  • Har du ikke fået registreret virksomhedens reelle ejere, kan det fremover medføre tvangsopløsning.
  • Selskaber med begrænset ansvar (SMBA) og foreninger med begrænset ansvar (FMBA) kan nu omdannes til aktieselskaber.

Læs mere om ændringerne på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: Ændringer i selskabsloven er trådt i kraft

Kommentarer { 0 }

Hvad siger det om dig, at du indsender din årsrapport for sent?

Årsrapporter skal være indsendt til Erhvervsstyrelsen senest fem måneder efter regnskabsårets afslutning, men den frist er der mange selskaber, der ikke overholder.

FSR har lavet en analyse, som viser, at hvis regnskaber bliver afleveret for sent, er der statistisk set en større risiko for, at firmaet er ude i noget økonomisk snavs.

Analysen kan du læse her: Hvad kendetegner de selskaber, som har afleveret regnskab mere end 14 dage for sent, juni 2018 (åbner som pdf)

Du får et resume her.

De selskaber der indberetter årsregnskabet mere end 14 dage for sent:

  • er typisk af selskabstypen Iværksætterselskaber – faktisk skete det for hver 4. IVS i 2016
  • har typisk en høj eller meget høj risikovurdering (vurdering af, hvor risikabelt det er at give selskabet kredit)
  • har typisk flere anmærkninger fra revisor
  • har ofte fravalgt revisor

Straffen for at aflevere for sent, er bøder og i værste fald tvangsopløsning, så det kan bogstavelig talt ikke betale sig at være bagud med noget så vigtigt.


Få styr på det med årsrapporter en gang for alle! Tilmeld dig vores 3-dageskursus Årsrapporter og selvangivelse for bogholdere

Årsrapporter og selvangivelse i IVS og ApS

Kommentarer { 0 }