Oversigt | Gæsteindlæg Abonner på denne kategori (RSS)

Så let kan du få stjålet dit selskab

Gæsteindlæg af revisor Kasper Kyndsberg

Fredag den 17. december klokken 16:58 fik jeg en mail fra en af mine klienter.

I selskabets eBoks havde han fået et sammenskrevet resumé fra Erhvervsstyrelsen om, at en person i den anden ende af landet nu var sat ind som direktør og ejer af hans selskab.

Når man er indsat som direktør i et selskab, betyder det, at man er tegningsberettiget for selskabet og kan indgå aftaler på selskabets vegne. Man kan f.eks. oprette kreditkort, quicklån, købe på kredit hos leverandører mv.

Min første tanke var, at nogen nok var kommet til at skrive et forkert CVR-nummer i forbindelse med en omregistrering af selskabet.

Men jeg blev hurtigt klogere.

Hvordan laver man registreringer på et selskab?

I Danmark er det faktisk utroligt nemt at lave registreringer på et selskab. Alle registreringer på et selskab kan laves, hvis man har et NemID. Og det kan være et hvilket som helst NemID.

I min egen forretning laver jeg rigtigt mange registreringer for mine klienter, og jeg bruger både mit private og mit erhvervsNemID.

Med et hvilket som helst dansk NemID kan du sætte hvem som helst ind som ejer og direktør i et dansk selskab, når bare du kender CPR-nummeret på den, du vil sætte ind som direktør.

Du – som læser dette indlæg – kan derfor slå et hvilket som helst dansk CVR nummer op på virk.dk, logge ind med dit eget NemID og sætte en hvilken som helst person ind som ejer og direktør for pågældende selskab.

Det eneste, du kan gøre for at forhindre hvem som helst i at gøre dette, er at sætte password på dit selskab på www.virk.dk – mere om det i afslutningen.

Sagen bliver mere mistænkelig

Jeg gik ind på www.cvr.dk og kunne se, at vedkommende, der var ejer og direktør i min klients selskab, var blevet direktør og ejer af to selskaber, der opererer inden for samme branche, der har med handel at gøre, på samme dato.

Jeg kunne også se, at vedkommende tidligere havde været ejer af en virksomhed – men inden for mekanikerbranchen.

Jeg syntes derfor, at det virkede meget mistænkeligt. Jeg forsøgte at komme i kontakt med vedkommende, men det lod sig ikke umiddelbart gøre. Jeg forsøgte at logge ind på www.virk.dk og lave registreringen om – men nu var der sat et password på selskabet, så kun selskabets tegningsberettigede kunne lave registreringer!

Og nu vidste jeg, at der var noget galt.

Selskabets direktør forsøgte i første omgang at kontakte politiet, men de ville i første omgang ikke modtage en anmeldelse. Det er jo den typiske situation med politiet, uden at jeg i øvrigt skal kritisere etaten. Ring igen på mandag, var meldingen i første omgang.

Jeg fik dog fat i politiet i den retskreds, hvor den nye ”ejer” var hjemmehørende, og der var de faktisk søde til at ringe tilbage inden for 2 timer, selvom det var spisetid fredag aften.

Kreditbedrageri

Hvorfor var det vigtigt at få fat i nogen hurtigt? Jeg kender almindeligvis ikke så meget til, hvordan kriminelle opererer, igennem mit arbejde. Det er ikke meget snyd og bedrag, jeg støder på i min hverdag. Men jeg har en baggrund som lægdommer i Østre Landsret, og derfra kender jeg til gengæld noget til, hvordan organiserede kriminelle tjener deres penge.

En af måderne, motorcykelentusiaster og andre inden for det segment kan tjene penge på, er at lave kreditbedrageri.

Man finder en stråmand – en svag sjæl, der enten har en gæld til nogle inden for kredsen af de organiserede kriminelle, eller som i øvrigt bare er lette at presse. De fungerer som stråmænd. Stråmanden får man så til at opbygge en stor kreditgæld og deler herefter de penge, man har fået opbygget i gæld med stråmanden.

De sager, jeg selv deltog i som domsmand, handlede om, at man fik en svag sjæl til at lave en enkeltmandsvirksomhed, få kontokort til varehuse, der sælger elektronik, byggematerialer eller andre ting, der er let omsættelige. Så kunne man f.eks. sende stråmanden ind at købe 3 iPhones, og give stråmanden den ene.

Det samme kan man gøre i situationen, som min klient var i. Stråmanden skynder sig at få oprettet nogle kontokort, køber varer og giver dem til bagmændene, der så omsætter dem hurtigst muligt.

Det har selvfølgelig en pris. I disse sager med stråmændene bliver bagmændene straffet for at presse en stråmand. Men stråmanden hænger stadig på den gæld, han har stiftet – den forsvinder ikke. Stråmanden kan også ofte ende med at blive straffet, da han vidste – eller burde have vidst – at den gæld, der blev stiftet, ikke kunne betales tilbage.

Men det er ligegyldigt for kreditorerne – de ender med et tab, da stråmanden jo sjældent har mulighed (eller særlig lyst) til at betale pengene, der er snydt for, tilbage.

I denne sag ville bedrageriet fungere på samme måde, med en enkelt undtagelse.

Stråmanden vil kunne stifte gæld for selskabet, tage varerne til bagmændene – men selskabet vil så hænge på gælden. For kreditorerne, der har solgt til selskabet, har jo solgt i god tro, da de har handlet med den tegningsberettigede for selskabet.

Selskabet har selvfølgelig et krav imod stråmanden, men han vil som regel være insolvent og tage den straf, han nu engang får, uden nogensinde at betale pengene tilbage til selskabet.

Det er en meget grim situation.

Samtalen med politiet

Jeg fik – som nævnt tidligere – politiet til at kontakte mig, så jeg kunne lave en anmeldelse af tyveriet af selskabet på min klients vegne.

Og politiet var søde til at optage rapport. Som det ofte er, når man laver en anmeldelse, så får man også en indikation fra politiet om, hvad de tænker om sagen. Og her tænkte politiet, at det meget vel kunne være, at vedkommende, der var sat ind som direktør, var stråmand for nogle bagmænd.

Politiet sagde dog, at de ikke rigtigt kunne gøre så meget i situationen, da den ville kræve efterforskning.

Nu var jeg naturligt nok nervøs for, at mine klienter kan få et alvorligt økonomisk tab, hvis svindlerne når at stifte en masse gæld, hen over weekenden, og jeg forsøgte at få politiet til at kontakte vedkommende med det samme. Det ville politiet ikke, da de – som sagt – formentlig skulle i gang med en efterforskning. Så de ville hellere vente.

Til gengæld foreslog de, at vi øjeblikkeligt kontaktede selskabets forsikringsselskab, så de var varskoet om, at der kunne komme et økonomisk tab, der muligvis skulle dækkes.

Jeg har ikke undersøgt mine klienters forsikringsforhold til bunds, men jeg mener ikke jeg har nogen klienter, der har forsikret sig imod denne type svindel, så det var ikke tilfredsstillende.

Men mine klienter kunne ikke stort andet end at få spærret selskabets bankkonto og skrive på deres Facebook-side, at nogen havde stjålet deres selskab.

Erhvervsstyrelsen, hvoraf det jo fremgår, at svindlerne ejer og er direktør for selskabet, har desværre ikke en weekendvagt, så man kan lave en omregistrering med det samme.

Hvad gør man, hvis man er udsat for tilsvarende situation?

Hvis du bliver udsat for en tilsvarende situation, skal du melde sagen til politiet i den retskreds, hvor den nye ejer/direktør er hjemmehørende.

I det mindste er det let at identificere, hvem der er sat ind som direktør og ejer, da det fremgår af www.cvr.dk.

Dernæst (eller samtidig) skal man kontakte Erhvervsstyrelsen. Både på indberet@erst.dk med en nøje beskrivelse og naturligvis pr. telefon tillige og forklare sagens sammenhæng.

I mange situationer vil Erhvervsstyrelsen acceptere, at der er sket svindel, og hjælpe med en hurtig tilbage-registrering, da det er noget, der sker oftere og oftere.

Hvordan forhindrer man, at nogen stjæler ens selskab?

www.virk.dk kan man sætte et password på sit selskab. Så skal man taste passwordet, hvis man laver omregistreringer på selskabet. Det betyder, at alle stadig kan lave registreringerne, hvis bare de kender passwordet.

De fleste danske selskaber har ikke passwordbeskyttelse. Når det er således, tror jeg, at det har at gøre med, at det gør tingene mere besværligt for os revisorer, advokater og bogholdere, når vi hjælper med at lave diverse registreringer for selskaberne.

Vi lever i et tillidsbaseret land, og når man skriver under med et NemID, regner både borgerne og myndighederne med, at det er ærlige mennesker, der med deres ord står bag de registreringer, de laver.

Derudover er der også det praktiske forhold, at det kun er den tegningsberettigede (altså direktøren), der kan sætte password på et selskab på virk.dk

Men efter weekendens oplevelser vil min opfordring være, at man sætter password på sit selskab.

Det gøres på følgende måde:

Gå ind på www.virk.dk, og vælg ”Log på” i højre hjørne:

Herefter logger du på med NemID, nøglefil eller MitID:

Med mit eget personlige NemID kan jeg administrere to forskellige selskaber, hvor jeg er tegningsberettiget:

Jeg vælger nu det selskab, jeg gerne vil sætte password på, og er herefter logget ind som det selskab (se højre hjørne):

I samme billede er der også mulighed for at ”Ændre virksomhed”. Hvis man klikker ind på denne, kommer man til selvbetjeningsløsningen for at ændre en virksomhed. Klik på ”Start selvbetjening”:

Der kommer nu et pop-up-vindue, hvor man først skal acceptere Erhvervsstyrelsens betingelser for brug af deres system:

Dernæst søger man den virksomhed ud, man gerne vil administrere (her bruger jeg mit eget selskab):

Og herinde finder jeg så muligheden for at kunne passwordbeskytte mit selskab:

Husk, du skal være tegningsberettiget for selskabet for at kunne lave registreringen.

Kommentarer { 0 }

Hvordan bruges fradrag på lønsedlen? [Gæsteindlæg]

Gæsteindlæg af revisor Kasper Kyndsberg

Min hustru går for tiden på VUC, og hun viste mig en gammel eksamensopgave fra 2015, hun havde fået. Når den nu handlede om løn og skat, var det nok noget, jeg kunne forklare lidt om.

For opgaven var sådan set interessant. Den handlede om at lave en skatteberegning på en årsindkomst for en SU-modtager, der også har et job.

Hvad min kone ikke helt forstod, var, hvad de mange mellemregninger egentlig gik ud på. Hvad er AM-bidrag, hvad er et personfradrag? Betaler man virkelig 40 % i skat af sin indkomst?

På vores kursus for diplombogholdere går vi løndelen igennem og underviser vores kursister i at lave en lønseddel helt fra bunden. Og vi gennemgår, hvad de forskellige delelementer på en lønseddel er. Og, hvis man virkelig gerne vil nørde skatteberegning, går vi dybt ned i den på vores kursus i Virksomhedsskatteordningen.

Men en ting, vi ikke helt når på vores kurser, er at illustrere, hvordan fradraget fungerer set fra lønmodtagerens side. Og det tænkte jeg, var et godt udgangspunkt for et lille blogindlæg, da mange bogholdere og revisorer får spørgsmål om netop dette.

Opgaven, min kone havde fået, gik på, hvor meget en SU-modtager, der får 70.000 i løn og 30.000 i løn, får udbetalt på et år efter skat.

Pudsigt nok forventer man ikke, at en afgangselev i den danske folkeskole kan mestre alle mellemregningerne i en skatteberegning, så beregningen er forsimplet, så man i regnestykket alene tager udgangspunkt i, at man har et personfradrag. Det tror jeg ikke skyldes, at eleverne i den danske folkeskole er for dumme til at kunne beregne det, men fordi en fuld skatteberegning er ekstremt kompliceret med mange bevægelige dele.

Så i den simple opgaveløsning beregner vi simpelthen bare med en trækprocent på 40% og tager ikke højde for andre fradrag (herunder beskæftigelsesfradrag).

Så opgavens forudsætninger var (mine egne afrundede tal):

SU: 70.000
Løn: 30.000
Personfradrag: 46.700 (2021-sats)
Trækprocent: 40 %

Og det var i princippet slut på opgaven.

Men hvor meget får personen udbetalt i SU, og hvor meget får hun udbetalt i løn? Det var her, jeg syntes, opgaven blev rigtig interessant.

Regnestykke 1

Hvis vi vender beregningen på siden, så vi kan beregne SU og Løn hver for sig, får vi de samme tal, men vi får også en fordeling:

Regnestykke 2

Og her kan man se, at personfradraget jo skal anvendes på enten den ene eller den anden indkomst. Nøjagtigt ligesom de ansatte, der får løn eller indkomst fra mere end ét sted.
For normalt kan man som lønmodtager kun bruge sit skattefradrag ét sted. Dvs. at alt ens fradrag går på hovedindkomsten, mens man bruger trækprocenten på bikortet.

I ovenstående valgte vi at bruge personfradraget på SU’en, og dermed ender personen med at få udbetalt 86,7 % af sin SU, men kun 55,2 % af sin løn.

I forhold til den oprindelige beregning er intet ændret – her ser vi blot, hvordan indkomsten fordeler sig.

Lidt firkantet anlagt kan man sige, at ovenstående person af en lønindkomst på 30.000 kun får udbetalt 16.560 kr. Dermed ville hun kun miste 16.560 kr. på et år, hvis hun undlod at arbejde.

Hvis vi skal nørde lidt ekstra

Pointen i mit blogindlæg står ovenfor, men her er lidt ekstra nørderi:

For i virkelighedens verden mangler opgaven – og beregningen – ligningsmæssige fradrag. Man får 10,6 % i beskæftigelsesfradrag og 4,5 % i jobfradrag.

Det ville give et lille ekstra 4.530 kr. i fradrag pga. indtægten på 30.000 kr. De to typer af fradrag er dog ligningsmæssige fradrag, og dem kan man kun trække fra i kommuneskatten. Derfor vil de i en gennemsnitskommune give en reduktion af den betalte skat på 25,6 %.

Så derfor 4.530 kr. x 25,6 % = 1.160 kr. skal betales mindre i skat.

Og reduktionen ville komme det samme sted, som vi anvender personfradraget. Derfor ville personen i opgaven faktisk få udbetalt 1.160 kr. ekstra i SU, fordi hun har et arbejde. Fordi fradraget kun anvendes på den ene indkomst, selvom den rent faktisk vedrører den anden indkomst.

Det er tungt at forklare lønmodtageren – uanset om han gør rent, eller hun er ingeniør – men med forsimplede tal håber jeg, at dette kan illustrere for de fleste, hvad skattekortet går ud på, og at man ikke bliver snydt for noget fradrag.


Kasper KyndsbergRevisor Kasper Kyndsberg underviser i Regnskabsskolen, bl.a. i VSO. Læs alt om kurset Grundlæggende VSO for personligt ejede virksomheder.

Kommentarer { 0 }

Indsigelse mod faktura – kan skyldners indsigelse forhindre inkasso?

Gæsteindlæg af Torben Stohn

Torben Stohn er chef for Advokaternes Inkasso Service (AIS). AIS inddriver ubetalte fakturaer for deres klienter, og de har som de eneste advokater i Danmark integration til e-conomic, Dinero og Billy Regnskabsprogram. Hvis et krav er bestridt, har det været opfattelsen, at man ikke kunne tage et sådan krav til inkasso. Det er en forkert opfattelse, og i denne artikel behandler Torben emnet indsigelser i inkassoager.

Kan jeg sende en faktura til inkasso, hvis skyldner har rejst en indsigelse?

Ja! Du må gerne sende dit krav til inkasso, selv om skyldner er uenig i dit krav. Skyldner kan ikke forhindre din inkassosag ved blot at sende en indsigelse. Indsigelsen skal dog besvares i forbindelse med, at kravet tages til inkasso.

Din inkassopartner har pligt til at behandle indsigelsen i inkassobrevet (påkravsskrivelsen). Det er derfor centralt, at du orienterer din inkassopartner om indsigelsen, når du sender dit krav til inkasso. I CloudCollect har vi derfor gjort det muligt at markere et krav som bestridt. Klienten sætter ganske enkelt et flueben ud for de fakturaer, hvor skyldner har rejst indsigelser.

I praksis vil din inkassopartner forklare skyldner, hvorfor indsigelsen afvises, og kravet vil blive sendt i fogedretten, hvis betalingen udebliver. Hvis skyldner fastholder indsigelsen, kan dit krav ikke sendes i fogedretten. I stedet skal du stævne skyldner. Det er kun en advokat som kan repræsentere dig i civilretten, og derfor er det en fordel for dig at bruge advokater til inkasso frem for et inkassofirma.

Kan jeg sende mit krav i fogedretten, hvis skyldner må forventes at være uenig i dit krav?

Nej! du kan ikke sende dit krav i fogedretten, hvis skyldner har sendt en indsigelse, eller du må forventes, at skyldner er uenig i dit krav. Skyldner har stadig muligheden for at rejse en indsigelse, efter at du har sendt dit krav i fogedretten, men indsigelserne skal sendes til fogedretten, inden 14 dage fra fogedretten har oplyst skyldner om, at kravet nu er sendt i fogedretten (forkyndelse).

Kan jeg kræve et rykkergebyr, hvis skyldner har en indsigelse mod kravet?

Ja! Det forhold, at skyldner er uenig i dit krav, udelukker ikke, at du kan sende et rykkerbrev med et inkassovarsel til skyldner. Du kan både kræve rykkergebyrer, inkassogebyr, og et fast kompensationsgebyr.

Kan jeg kræve, at skyldner betaler min advokat for at behandle indsigelsen?

Nej! Skyldner har krav på at få sin indsigelse behandlet, og du skal betale for den tid, din advokat skal bruge på at behandle indsigelsen. Omkostningerne til din advokat, kan du ikke kræve, at skyldner betaler.

Hvad koster en sag med indsigelser?

Din advokat fastsætter prisen ud fra indsigelsens karakter og størrelsen af kravet. Hvis indsigelsen er simpel, vil udgiften til din advokat være begrænset.

Vi er et hold af jurister og advokater, som behandler sager med indsigelser. Har du spørgsmål til en konkret sag, kan vi kontaktes på telefon 66 80 40 40. Jeg har skrevet en uddybende artikel om, hvordan du skal håndtere en sag med indsigelser – artiklen er udgivet af Billy Regnskabsprogram.

Er du kunde hos Regnskabsskolen, kan du få rabat på vores inkassoløsning

Kommentarer { 0 }

Abonnementsforretninger er det nye sort [Gæsteindlæg]

Af gæsteblogger David Poulsen

Abonnementsforretning eller subscription business på engelsk. Du kender det måske ikke per definition, men du er med garanti abonnent i den type forretning. Netflix, Spotify eller danske Goodiebox er gode bud. Denne type forretningsmodel er nemlig blevet så populær, at der bliver snakket om en igangværende abonnementsrevolution. Det er endda anslået, at antallet af abonnementsforretninger vokser 5-6 gange hurtigere end virksomheder med traditionelle forretningsmodeller. Årsagen er, at der både er store fordele for forbrugeren og virksomheden ved denne forretningsmodel:

Forbrugeren

  • Forbrugere i dag vil gerne have skræddersyede  løsninger/produkter, der passer til lige præcis deres behov. Det kan de ofte få via abonnement, da udbyderen her har
    analyseret, hvad behovet for produktet er.
  • Nutidens forbruger tænker meget på convenience. Ved at abonnere på et produkt/ydelse, og få det leveret til døren eller online, slipper forbrugeren altså selv for at skulle ud og anskaffe produktet eller ydelsen fra gang til gang.
  • Ofte er der meget fokus på kundetilfredshed (og retention) i abonnementsvirksomheder. Det er grundet den tid, der bliver frigivet fra regnskabs- og salgsaktiviteter.

Virksomheden

  • For virksomheden vil salget ikke starte fra 0 ,- kr. hver d. 1. i måneden, men automatisk tikke ind i form af  abonnementsbetalinger. Denne proces kaldes recurring billing
  • Der vil være mindre fokus på salg fra virksomhedens side, mod et større fokus på kundetilfredshed og udvikling af produkter
  • Det vil være muligt at forudse virksomhedens omsætning og likviditet i fremtiden, og dermed muligt at skrue op for salget tids nok
  • Administrationsarbejdet ved at håndtere faktureringer og betalinger fra kunder overlades til den SaaS virksomhed, du vælger skal håndtere dette.

Der er altså store fordele ved at bygge sin forretning om en abonnementsmodel, om selvom du måske allerede har en virksomhed i gang, er det ikke for sent.

Følg denne guide til, hvordan du hopper med på abonnementsbølgen.

1. Definer behovet for dit produkt

I princippet kan alle typer services/produkter sælges via en abonnementsmodel. Det handler blot om at finde ud af, hvad behovet for servicen/produktet er. Spørg derfor dig selv:

  • Hvor hyppigt er der behov for produktet?
  • Hvor store mængder skal produktet/ydelsen komme i?
  • Er der forskellige behov for produktet? Evt. en lille og en stor pakke? En månedlig sending og en hver anden uge?

Så snart du har knækket den kode, vil det være muligt for dig at definere dit produkt via abonnementet. Jo flere udgaver du vil have af dit produkt, jo mere komplekst bliver det. Start gerne med maks. 2 forskellige udgaver.

2. Hvad skal produktet/ydelsen koste?

Dette er noget, de dygtige abonnementsforretninger endda har svært ved at finde svaret på. For dig som udbyder handler det om at sætte den højeste pris uden at skræmme kunderne væk. Det kan være, du skal tilbyde den første måned gratis for at få folk til at prøve dit  produkt/ydelse – ligesom Netflix gør. Der er dog chance for, at folk melder sig ud efter første måned og en risiko for negativ omsætning.

Det bedste du kan gøre er ved at prøve dig frem via tests. Vælter det ind med kunder til pris x, skal du måske hæve den lidt til pris y. Skræmte det alle kunder væk, er det måske en pris z, du skal prøve, som ligger mellem pris x og y.

3. Kommuniker dit produkt som en abonnementsservice

I din kommunikation af din abonnementsservice skal forbrugeren indse, at der er store fordele ved at være medlem af din abonnementsservice. At det er mere convenient at købe produktet
over abonnement, end at skulle købe det fra gang til gang.

Du skal også lave en analyse af dit kundesegment og finde ud af, hvilken kundetype ift. abonnement det er, du prøver at ramme. Værdsætter dine kunder værdier som:

  • Underholdning og stimuli?
  • Relationer og fællesskab?
  • Dominans og kontrol?

Kommuniker dit abonnement tilpasset værdierne hos din primære kundetype.

4. Strukturer din forretning

For at komme helt konkret i gang med at sælge dit produkt eller ydelse skal du købe dig ind på en software, der understøtter håndteringen af recurring billing. Sørg for at vælge et, der tilbyder integrering til det ERP-system du bruger. På den måde kan recurring billing-systemet snakke samme med dit salgsprogram, og du skal bruge minimal tid på administrationen af dette. Ud over at håndtere administrationen af al salg, kan disse typer SaaS virksomheder også hjælpe med compliance, VPN , indsigt i salg og meget mere.

Kommentarer { 0 }

I tvivl om reglerne for gule plader? Læs med her [Gæsteindlæg]

Af gæsteblogger Jakob Johansen

Mange selvstændige vælger at investere i en firmabil på gule plader, da dette har flere økonomiske fordele. Reglerne for, hvordan man må benytte en bil på gule plader, er dog for de fleste lidt af en jungle. Særligt som selvstændig kan det være besværligt at vide sig sikker på forskellen på privat- og erhvervskørsel, da disse to ting ofte overlapper for dig, der har egen virksomhed. Vi har derfor i det følgende forsøgt at udpensle de overordnede regler for kørsel på gule plader.

De økonomiske fordele ved gule plader

Der er en række klare økonomiske fordele ved at købe en firmabil på gule plader. Du kan nemlig spare penge på både registreringsafgiften og momsen, når bilen købes. Køb bil på gule plader, og der vil være altså være mange penge at spare. Når du investerer i en firmabil, skal du overveje, om du ønsker en bil, der er specialindrettet eller ej, da dette har betydning for, hvilke regler der gør sig gældende. Som udgangspunkt er der flere fordele ved at have en specialindrettet bil, da denne i højere grad må benyttes til privatbrug. Som regel vil en specialindrettet bil kun give mening at have, hvis din virksomhed laver praktiske opgaver, hvor det er nødvendigt at have et “værksted” med sig på farten. I det følgende kan du læse reglerne for biler, der er specialindrettede, og biler, der ikke er.

Reglerne for ikke-specialindrettet bil

Hvis du kører i en helt almindelig bil (op til fire ton) på gule plader, må bilen ikke bruges til privatbrug. Det vil blandt andet sige, at den i udgangspunktet ikke må blive kørt imellem arbejdspladsen og dit hjem. Der er dog en undtagelse i form af 25-dagereglen, der dikterer, at du gerne må køre mellem arbejde og bopæl op til 25 gange i løbet af et år. Det kræver dog, at bilen dagen før eller efter kørsel til hjemmet skal anvendes til arbejdsbrug. Du skal således sørge for, at der altid er en erhvervsmæssig grund til, at bilen tages med hjem. Desuden er alle ture til hjemme i løbet af en dag medregnet særskilt, og vil derfor gælde i de 25 dage. Derudover kan du købe et 20-dagesbevis, som kan bruges til privatkørsel i løbet af et år – disse gælder modsat 25-dagesreglen i et helt døgn og må bruges til 100 % privat brug.

Hvad anses som erhvervsmæssig brug?

Generelt vil al kørsel i bilen, du foretager i arbejdstiden, blive betragtet som erhvervsmæssig kørsel, så længe du ikke kører hjem. Der er der ofte en række gråzoner og tvivlsspørgsmål. Et af dem er, at du gerne må bruge den ikke-specialindrettede bil med gule plader til at tage ud at spise og hente mad i arbejdstiden, uden at det betragtes som privat kørsel. Er du tilkaldevagt, er det desuden tilladt at bringe bilen hjem under vagten – du bør dog altid sikre dig, at der i realiteten er tale om en tilkaldevagt. Ellers bringer du bilen hjem ulovligt.

Reglerne for specialindrettet bil

Med en specialindrettet bil, har du langt flere muligheder end ved en ikke-specialindrettet, da det her er lovligt at tage bilen med hjem. Det vil i realiteten vil sige, at ubegrænset kørsel mellem bopælen og arbejdspladsen er tilladt. Derudover må du bruge bilen privat i op til 1000 kilometer på et år.

Men hvad anses for at være en specialindrettet bil? Det kan være svært spørgsmål, da det i princippet er en vurderingssag fra Skattestyrelsens side. Men i udgangspunktet er en specialindrettet bil en, der ikke egner sig som privatbil. Det vil sige, at den af erhvervsmæssige grunde er indrettet anderledes, end en privat bil ville være det, og at denne indretning er nødvendig for udførelsen af arbejdsopgaver. Rent praktisk betyder det, at der i mange tilfælde er tale om større køretøjer, der ofte har fastmonterede reoler og måske særlige installationer på passagersiden. Derudover vil der som regel ikke være vinduer bagi. Specielle erhverv i sig selv kan også tale for, at bilen er specialindrettet – det vil gøre sig gældende, hvis du er elektriker, murer, maler, VVS’er eller lignende.

Sådan dokumenterer du, at du bruger bilen korrekt

Det er vigtigt at sørge for, at bilen bliver brugt helt korrekt, hvis den er på gule plader. Mange vælger derfor at føre en kørebog, der kan dokumentere, at køretøjet kun bruges til erhvervsmæssig kørsel. Dette er dog primært nødvendigt for folk, der kører på papegøjeplader. Ellers er det vigtigt at sørge for, at bilen fortsat er “specialindrettet”, hvis der er tale om et sådant køretøj. Samtidig er det afgørende, at der ikke lige pludselig dukker et barnesæde eller private varer op i firmabilen. Bliver du taget i en sådan situation, vil det kunne betyde beskatning af bilen med tilbagevirkende kraft – som regel for de sidste tre år.

Kommentarer { 0 }

Din guide til A-kasser for selvstændige [Gæsteindlæg]

Af gæsteblogger David Poulsen

Som selvstændig kan det være forvirrende, om man i det hele taget bør vælge en a-kasse, og i så fald, hvilken man bør vælge. Der er en masse regler og love at følge som selvstændig, og i denne guide vil vi tage dig igennem dette. Derudover vil vi hjælpe dig med, hvilke fordele og ulemper der er som selvstændig i en a-kasse, og hvilken a-kasse der potentielt passer til dig.

Hvornår er man medlem som lønmodtager eller selvstændig?

Ifølge SKAT er det afgørende, at der er et erhvervsmæssigt formål forbundet med din aktivitet som selvstændig, og at der er et personligt arbejde forbundet med denne aktivitet.

En A-kasse har blandt andet følgende retningslinjer for selvstændige:

  • Beskæftiget for egen regning: med et hensigt om at tjene penge
  • Har et CVR- eller SE-nummer
  • Beskattes som selvstændig virksomhed via B-indkomst.

Kan du ikke nikke genkendende til disse retningslinjer, vil du således ikke være berettiget til at være medlem som selvstændig men derimod som lønmodtager.

Hvilke betingelser skal overholdes for at få ret til dagpenge?

Som selvstændig har du naturligvis en række andre forbehold og betingelser, du skal være opmærksom på, hvis du på et tidspunkt skal sikre dig retten til at modtage dagpenge. Det er vigtigt, at du er  opmærksom på disse – særligt hvis du førhen har været medlem af en a-kasse som lønmodtager. Din anciennitet ligger fortsat på ét år, og den helt store forskel ligger selvfølgelig i din virksomhed. Du skal enten  have solgt, afviklet eller bortforpagtet denne. Herudover følger de  betingelser, som du måske kender: Tilmelding til Jobcentret, og at du er villig til at påtage et fuldtidsjob som lønmodtager – som du aktivt søger under din periode på dagpenge.

Hvilken dagpengesats vil selvstændige modtage?

Denne varierer utrolig meget i det enkelte tilfælde, og det vil ikke være muligt at sætte tal på. Satsen beregnes typisk ud fra virksomhedens overskud i de 2 bedste år. Der tages udgangspunkt i de 5 seneste regnskabsår, hvad enten det er en enkeltmandsvirksomhed, IVS eller et ApS.

Fordele ved a-kasser for selvstændige

Den helt store fordel er sikkerheden, hvis dit projekt som selvstændig ikke går som håbet. Det giver dig mere tryghed, som også gør, at du kan fokusere mere på din forretning, end hvad du gør, hvis projektet går konkurs. Man kan argumentere for, at en a-kasse altså giver mere frihed, som du virkelig kan udnytte, når du driver din forretning.

Ulemper ved a-kasser for selvstændige

Det kan være en ulempe, at satsen er bundet op på indtjening. Det giver a-kasserne en sikkerhed, så de ved, at medlemmer ikke kan bedrage med dette. Det kan bare ramme enkelte personer, som knokler og knokler, men desværre ikke opnår profit og høj indtægt af aktiviteterne. Dette vil de personer også mærke i forhold til a-kasserne, hvor satsen vil falde. Det må anses som en ulempe, uanset hvordan man vender og drejer det.

Derudover er der en række enkelte betingelser, som også må betragtes som ulemper. Eksempelvis skal du have haft en væsentlig tilknytning til Danmark inden for de sidste 12 år. Det kan virke hårdt for en person, der har været i Danmark og ydet på arbejdsmarkedet i 10 år. På nogle punkter virker enkelte betingelser en anelse kyniske, og det vil blandt andet være en ulempe.

Det er heller ikke utænkeligt, at din virksomhed eventuelt går så godt, at det ikke er nødvendigt at betale en a-kasse månedligt. Det vil der helt sikkert være mange, der erfarer, og så er det måske ikke en a-kasse, du skal bruge pengene på.

Hvilken a-kasse bør man vælge?

Stort set alle a-kasser i Danmark tilbyder a-kasser til selvstændige. DANA er dog den eneste, der udelukkende hjælper selvstændige. Det kan have en fordel, da de er mere fagspecifikke, hvor andre a-kasser går i andre retninger og i enkelte tilfælde måske slet ikke accepterer selvstændige medlemmer. Ud over DANA, kan CA a-kasse også  anbefales som en attraktiv a-kasse, særligt for selvstændige med høj uddannelsesmæssig baggrund. Her imødekommes disse nemlig i høj grad, og der er meget højt fokus på karriereudvikling. Derudover får man mulighed for at sparre både med andre selvstændige, men også medlemmer som ikke nødvendigvis er selvstændige men på anden vis kan hjælpe dig.

Det er dog op til ens egne personlige erfaringer og tanker, der kan afgøre, hvilken a-kasse man eventuelt melder sig ind i. Der er rigtig mange muligheder derude, og derfor kan vi anbefale at tage en a-kasse-test, som kan hjælpe dig med at give et præg af, hvilken a-kasse du bør vælge.

Få i øvrigt inspiration af Anette Sands indlæg om de nye ophørsregler pr. 1/10-2018 for selvstændige medlemmer af a-kasser lige her.

Kommentarer { 0 }

[Gæsteindlæg] Overtræk: Har du styr på konsekvenserne?

Gæsteindlæg i samarbejde med samlino.dk.

[Bemærk, at selvom indlægget er skrevet til privatpersoner, kan det være relevant for dig at læse alligevel, for ud over vores virksomheder har vi jo allesammen også en privatøkonomi. Og nedenstående råd er gode at huske på i virksomheden også. /Anette]

 

At lave overtræk på sit kort kan have langt større konsekvenser, end man egentlig regner med. Derfor bør man overveje, om man overhovedet har behov for at lave overtræk, for det kan potentielt forårsage alvorlige økonomiske konsekvenser på længere sigt.

Dan- eller debetkort?

Valget af hævekort kan have stor indflydelse på, hvordan privatøkonomien udvikler sig, da der er stor forskel på de forskellige kort. Herunder beskriver vi forskellene på debet- og dankort.

Debetkort

Et debetkort er et betalingskort, der udelukkende tillader at bruge de penge, som er til rådighed på kontoen i forvejen. Dette medfører, at man ikke har mulighed for at lave overtræk, da pengene, man bruger, trækkes med det samme.

Dankort

Et normalt Dankort er et debetkort, der sikrer, at banken trækker pengene med det samme. Dette giver et nemt overblik over, hvor mange penge man har brugt, og hvor mange man har tilbage. Problemet med et Dankort er dog, at det ingen saldokontrol har, hvilket betyder, at man har mulighed for at lave overtræk. På den led afviger Dankortet fra det traditionelle debetkort.

Det første og vigtigste råd må være: Lad være med at lave overtræk, hvis du kan undgå det! Der er dog nogle tilfælde, hvor man kan være nødt til at gøre det, og her er det selvfølgelig vigtigt, at man undersøger, hvordan man slipper billigst muligt. Overtræk bør dog i alle tilfælde være den sidste udvej, og dette finder du en forklaring på herunder.

Hvad skal jeg vælge? Bevilget- eller ikke-bevilget overtræk?

Bevilget overtræk

Ved bevilget overtræk menes der, at man har fået lov af banken til at lave et midlertidigt overtræk. Dette kan være en løsning på en enkeltstående situation, hvor man i en kort periode har brug for et overtræk. Et eksempel kan være, at man er så uheldig at miste sin telefon midt i måneden, hvorfor man er nødsaget til at købe en ny. Hvis man ikke har råd til det, kan man spørge banken om et bevilget overtræk, som man derefter kan betale tilbage på et senere tidspunkt. Her skal man dog være opmærksom på, at det koster et vist beløb, hver gang man foretager et bevilget overtræk. Et bevilget overtræk koster eksempelvis 200 kr. i gebyromkostninger hos Danske Bank. Dette understreger, at man skal være sikker på, at overtrækket er fuldstændigt nødvendigt, før man foretager det.

Ikke-bevilget overtræk

På den anden side er et ikke-bevilget overtræk, når man ikke har indgået en aftale med sin bank. Disse slags overtræk er kun mulige med et dankort, da der ingen saldokontrol er på denne. Dette betyder, at man stadig kan bruge kortet, selvom man ikke har flere penge på det, men kun indtil banken spærrer kortet. Når man har et ikke-bevilget overtræk på sin konto, vil banken hurtigt sende en rykker for det skyldige beløb plus 100 kr. i rykkergebyr. Typisk sender banken 3 rykkere, inden de spærrer kortet.

4 grunde til at undgå overtræk

Hvis du stadig ikke er overbevist om, at du ikke skal lave flere overtræk, så har du her fire grunde til at stoppe:

  1.  Hvis man laver et overtræk, som man ikke har råd til at betale tilbage, kan det potentielt skabe enorme konsekvenser. Betaler man ikke beløbet tilbage inden fristen, kan man risikere at blive registreret som dårlig betaler i RKI.
  2. Hvis man ofte har lavet overtræk, og kontoen er i minus på grund af dette, så er chancerne for at få godkendt et lån klart lavere, end hvis man ikke har lavet overtræk.
  3. Hvis dankortet bliver spærret, får man det ikke igen foreløbig, men derimod et debet- eller hævekort i stedet. Derefter skal man bevise, at man har sin økonomi under kontrol, før banken giver en muligheden for at få et dankort igen.
  4. Det er enormt dyrt. Overtræksrenten er ekstrem høj, og for nogle banker er renten endda over 20 % af det skyldige beløb.

Overtræk: Nej tak

Det kan til tider være svært at have overblik over sin økonomi. Derfor giver vi dig her 6 råd til, hvordan man nemmere bevarer roen omkring sin økonomi og mindsker chancen for at være nødsaget til at lave overtræk.

  1. Lav et budget – og vigtigere endnu: overhold det!
  2. Lav en budgetkonto til alle faste udgifter som f.eks. mad, husleje og transport.
  3. Spørg dig selv, om du har et reelt behov for en vare, inden du køber den.
  4. Udskift dit Dankort med et hævekort, hvis du laver for mange overtræk.
  5. Hav aldrig et kviklån med i overvejelserne – det er sjældent en god løsning.
  6. Lav en opsparing – få banken til automatisk at overføre et beløb til din opsparingskonto hver måned.
Kommentarer { 0 }

[Gæsteindlæg] Korrekt vareforbrug eller køkkenprocent sikrer dig en positiv bundlinje

Af gæsteblogger Kristian Sigh

Restaurationsbranchen er i vækst. Sidste år var der på landsplan en samlet omsætning på 42,7 mia. kr., hvilket er en vækst på 54 pct. sammenlignet med 2009. Med andre ord er danskernes købekraft højnet, og vi er mere og mere villige til at spise ude. Det kan give ro i maven hos mange restauratører, men faktum er, at salgspris skal stemme overens med kostpris, før der kommer sorte tal på bundlinjen.

Mange mennesker går sikkert med en drøm om at åbne en restaurant, en café eller måske en hyggeligt kaffebar på hjørnet. Realiserer man drømmen, bliver man en del af en branche, der er i rivende udvikling – både gastronomisk men så sandelig også økonomisk. På landsplan har der aldrig været omsat for så meget, som der blev i 2017. Ikke desto mindre er antallet af konkurser gået fra 250 i 2009 til 409 i 2017. For andre er det ikke gået så galt, men mange har måttet dreje nøglen om på grund af røde tal på bundlinjen. I en analyse fra PWC i 2017 peger de på, at omkring 34 % af de medvirkende (945 restauranter) kæmpede med røde tal på bundlinjen. Hvad kan dette skyldes? Et at svarene kan være, at der aldrig har været mere konkurrence om kunderne, end der er nu. Et andet svar kan være, at der ikke har været eller er tilstrækkelig fokus på sine produktionspriser/kostpriser i forhold til at udsalgsprisen på sine madretter.

Vareforbrug eller køkkenprocent

Du kan gøre dig en stor tjeneste for dig og din virksomhed, hvis du får styr på eller genopfrisker disse to begreber. Kender du din køkkenprocent eller dit vareforbrug på dine retter, er du sikker på, såfremt kunderne er der, at du får sorte tal på bundlinjen. Hvor meget koster det dig at producere (vareforbrug) et stjerneskud? Eller hvor meget er din forventede avance (køkkenprocent) på dit stjerneskud? Nogen vælger det ene frem for det. Det er ikke så afgørende. Det vigtigste er, at du tager stilling. Fælles for begge er, at du også bør medregne, hvad det koster dig i husleje, løn, strøm, osv. at lave dette stjerneskud. Det kan pludselig blive en uoverskuelig proces, og derfor er der lavet et redskab, der kan tage højde for det.

Redskabet hedder CalcuEasy, og her kan du samle alt din data i én platform. Det er et online kalkulationsprogram, hvor du importerer alle dine råvarepriser. Når disse er importeret, kan du let kalkulere på dine madretter ud fra et ønsket vareforbrug eller køkkenprocent. Det er meget enkelt, og når kalkulationen er lavet, får du informationer om udsalgsprisen pr. kuvert, kostpris pr. kuvert og meget andet.

I programmet kan du desuden oprette dit eget opskriftkartotek, du kan optælle lagre, og du kan monitorere dine seneste omsætninger og indtjeninger.

Læs mere om CalcuEasy på www.calcueasy.com.

Kommentarer { 0 }

[Gæsteindlæg] Tips til den gode rekruttering

Af gæsteblogger Kim Falkner

Når du skal bruge nye medarbejdere i din virksomhed, er vellykket rekruttering vejen til øget effektivitet og god trivsel på arbejdspladsen. Det kan være fristende at genbruge stillingsopslag eller ansætte medarbejdere, som ligner én selv, men det er ikke nødvendigvis vejen frem til det bedste ansættelsesforløb.

Når du rekrutterer, skal du være god til at fornemme, hvilken arbejdskraft du får brug for på sigt. Samtidig skal du vælge personer, som komplimenterer virksomheden og som hjælper til kvalitet og positive tal på bundlinjen. Fejlrekrutteringer kan være en dyr udgift for virksomheden. Men alligevel er rekruttering noget, som i mange virksomheder bare skal overstås.

Rekruttering af den rette medarbejder

Først og fremmest skal du overveje, hvilke strategiske mål der skal styre rekrutteringen. Hvilke opgaver skal medarbejderen kunne løfte, og hvilken medarbejderprofil er der brug for i virksomheden? Har I brug for vikarer til regnskabsarbejdet for en kortere eller længere periode? Eller kigger I derimod efter en allround medarbejder med kompetencer inden for flere felter?

Prøv at sætte dig i ansøgerens sted, når du annoncerer. Hvilken baggrund har vedkommende, og hvor finder han eller hun dit jobopslag? Skriv et stillingsopslag, hvor virksomheden er skarp på, hvad I har brug for hos ansøgeren. Jo mere vævende I er, jo sværere kan det være for ansøgeren at vurdere, om det er et spændende job.

Overvej at gøre noget nyt i forhold til, hvordan du plejer at annoncere. Måske er medarbejderens uddannelse eller erhvervserfaring ikke så væsentlig, som du først havde tænkt. Eller måske skal du søge på andre medier, end du tidligere har gjort.

Fordele ved vikarer

Der kan være fordele ved at vælge vikarer, hvis virksomheden har et varieret behov for arbejdskraft. I de situationer kan det give konkurrencemæssige fordele og stor fleksibilitet at rekruttere vikarer i stedet for at fastansætte. Eksempelvis kan økonomiopgaverne være så sporadiske, at en vikar i et kort tidsrum bedre vil kunne udføre opgaven, end en medarbejder i virksomheden, der skal gå fra sine andre opgaver.

Overvej professionel rekruttering

Et alternativ til vores råd om vellykket rekruttering er at betale professionelle til at rekruttere dine nye medarbejdere. Accountor har eksempelvis ekspertise i rekruttering af medarbejdere til økonomi og regnskab. De har konsulenter ansat, der ikke laver andet end rekruttering af regnskabschefer, vikarer til regnskab og andre medarbejdere til virksomheders økonomifunktion.

Bliv klogere af din nye medarbejder

Når medarbejderen er blevet ansat, kommer vedkommende med friske øjne på jeres arbejdsgange. Du har derfor mulighed for at indbyde til dialog. Spørg ind til, hvordan det har været at starte i virksomheden, og hvordan medarbejderen oplever arbejdspladsen og jeres måde at arbejde på.

Kommentarer { 0 }

Dårlig betaler: Hvad kan du gøre hvis din kunde ikke betaler din regning?

GÆSTEINDLÆG: Artiklen er skrevet af Lars Holdgaard. Lars Holdgaard har stiftet Likvido Inkasso som er et gratis “no-cure-no-pay” inkassobureau.

Første gang jeg oplevede en dårlig betaler blev jeg frustreret, skuffet og sur.

Jeg havde brugt mange timer på at levere en hjemmeside til en kunde, men efter at jeg sendte regningen, fik jeg aldrig betaling. Selvom jeg havde en klar aftale (og rykkede for betaling) fik jeg aldrig mine penge. Kunden nægtede simpelthen at betale.

Ikke nok med jeg blev frustreret, så blev jeg også ked af det og bekymret. Dette var for ti år siden da jeg i gang med mit studie, hvor 5.000 kr var et meget væsentligt beløb for mig.

Efter 10 år som iværksætter har jeg desværre erkendt, at jeg ikke er ene om udfordringen med kunder som ikke betaler deres regninger. Der er mange dårlige betalere – både betalere der kan betale og IKKE kan betale. Zoomer man ud, er problemet desværre rigtig stort: Faktisk er dårlige betalere den hyppigste årsag til, at virksomheder i EU går konkurs, og over 3 % af virksomhedernes omsætning ender med aldrig at blive betalt.

Måske tænker du, at 3 % ikke lyder som meget. Men 3 % af din omsætning ender med at blive en MEGET stor del af din indtjening. Hvis du eksempelvis sælger cykler videre og tjener 15 % pr. solgt cykel, så skal du sælge hele 4 cykler bare for at gå i nul hvis en enkelt kunde ikke betaler. 3 % af din omsætning ender altså med at blive til 25 % af din indtjening!

Fordi disse tal er så skræmmende – så har jeg stiftet en virksomhed som skal afhjælpe dette problem: Vi skal sikre, virksomheder får deres penge hjem.

Hvordan kan du undgå dårlige betalere?

Det første (store skridt) er at undgå dårlige betalere generelt. Der er heldigvis rigtig meget du kan gøre. I dette indlæg vil jeg primært fokusere på hvad man kan efter det er gået galt, men som inspiration til at undgå problemet, kan du kigge på:

  • Simpel kreditvurdering ved at vurdere virksomheden på f.eks. Proff.dk / CVR.dk. Vær lidt kritisk: Undgå f.eks. at giv et nystartede Iværksætterselskab (IVS) kredit, og hvis virksomheden har lavet underskud år efter år, så bør man være varsom.
  • Sørg for at få underskrifter på dine kontrakter. Ikke nok med du står langt bedre i en evt. småsag (simpel retssag), så vil du langt mere sjældent komme dertil fordi detaljerne er nedskrevet på forhånd.
  • Sørg for at diskutere detaljerne i arbejdet. Det er skræmmende hvor ofte jeg har arbejdet sammen med en kunde som gik i gang før vi har talt om detaljerne – og når man så står ved betalingen opnår der MEGET nemt problemer i hvad man liiiiige mente. Få det aftalt (på skrift) på forhånd.

Det er langt federe at indarbejde en række processer FØR det går galt. Det er ekstremt vigtigt at understrege. Selv hvis du får pengene hjem efter det er gået galt, så har du ofte mistet en kunde. Har du f.eks. kørt en retssag eller inkassosag mod en kunde, så er der ikke stor chance for personen ønsker at handle med dig igen.

Hos Likvido plejer vi at sige: Fokuser din energi på at UNDGÅ dårlige betalere – det er ofte en bedre forretning end at bruge (din egen) energi på de kunder der er gået galt.

Hvad kan du gøre, når en kunde ikke betaler til tiden?

Det er umuligt at frasortere alle dårlige betalere hvis du sælger på kredit. Det gør at det går galt, og her er der heldigvis rigtig meget man kan gøre.

Helt overordnet er der stor forskel på, om din kunde anerkender din faktura, eller om kunden gør indsigelse (er uenig) i, at han skal betale den faktura, som du har sendt ham.

Forudsætningen for at kunne følge den proces jeg beskriver i dette indlæg er, at din kunde ikke har indsigelser (ikke er uenig i at han skylder dig penge). Hvis din kunde ikke er enig i dit krav, kan du ikke følge inkassoprocessen men skal i stedet stævne kunden. Hvis dit krav er under 50.000 kr. kan du gøre dette selv via den såkaldte småsagsproces. Hvis kravet er over 50.000 kr. skal du have fat i en advokat. Du kan læse mere om småsager her.

Skridt #1: Send rykkere

Du kan starte med at sende rykkere til kunden. Dette er indbygget i alle moderne regnskabsprogrammer (alt fra e-conomic, Dinero, Billys Billing, alverdens offline systemer osv).

Du kan sende så mange rykkere du vil, men du er begrænset til 3 rykkere med et gebyr. Du kan sende 3 rykkere til skyldner med 100 kr pr gebyr (dvs. 3x 100 kr. totalt).

Der skal gå minimum 10 dage mellem hver rykker.

Hos Likvido ser vi meget ofte at der bare er sendt en påmindelse til kunden. Det er også bedre end ingenting, men jeg vil kraftigt anbefale at sende en mere “officiel” rykker i dit regnskabsprogram. Statistisk falder sandsynligheden for at du får betaling med ca. 1 % pr. dag betalingen er forfalden. Du bør derfor allerede 1-2 dage efter din faktura er forfalden sende en venlig påmindelse på e-mail og SMS, samt ringe til din kunde. Hvis din regning efter 3-5 dage stadig ikke er betalt, bør du sende en rykker 1 med 100 kr. rykkergebyr. Hvis du først venter 10 og så indleder en rykkerproces over 30 dage, er sandsynligheden for at du får betaling allerede faldet markant.

Dvs. at du kan gøre følgende:

Dag 0: Send faktura

Dag 8: Fakturaen står til forfald (antaget du har 8 dages betalingsfrist)

Dag 10: Send en venlig SMS/email til skyldner om du mangler betaling

Dag 14: Send en rykker 1 (med gebyr)

Dag 24: Send en rykker 2 (med gebyr) med et inkassovarsel (se næste skridt)

Du kan overveje om du vil sende en rykker 3. Jeg vil dog anbefale at du kommer hurtigst muligt videre til inkassoprocessen og de juridiske skridt.

Husk du maksimalt må tilføje 100 kr. pr. rykker (medmindre andet er aftalt). Er din kunde en virksomhed, så må du godt tilføje 310kr i kompensationsgebyr (dog kun én gang – dvs totalt må du påføre 3x100kr over 3 rykkere og 310kr ekstra hvis din skyldner er en virksomhed).

Skridt #2: Inkassovarsel

Du ønsker som udgangspunkt at køre sagen videre til inkasso (se næste skridt) hvis rykkerne ikke virker. Før du må køre sagen videre til inkasso, så skal du varsle det med et inkassovarsel.

Et inkassovarsel er “bare” en advarsel hvor du skriver at du vil tage sagen til inkasso. Du kan se vores skabelon til et inkassovarsel. Bare sørg for du har skrevet følgende ind i varslet:

“Denne rykkerskrivelse er samtidig et påkrav jf. Inkassolovens § 10. Du bedes foretage betaling inden for 10 dage fra dags dato, idet sagen herefter overgår til inkasso med yderligere omkostninger til følge.”

Et inkassovarsel bør skrives på en rykker. Dvs. når du f.eks. Sender rykker 2, så bør du tilføje inkassovarslet.

Skridt #3: Inkasso

Min erfaring er at inkasso er et begreb der forvirrer ekstremt mange, og desværre får rigtig mange forkerte associationer.

Du kan vælge om du selv vil stå for inkassoprocessen hvilket kaldes “egeninkasso” eller om du vil lade en advokat eller et inkassobureau stå for processen. Hvis du lader andre stå for inkassoprocessen kaldes dette for “fremmedinkasso”. De fleste virksomheder vælger fremmedinkasso da det giver dig tid til at fokusere på din kerneforretning.

Der er intet der forhindrer dig i at lave egeninkasso. Der er en række formalia man skal sætte sig ind i (præcis hvad skal man skrive, god inkassoskik, korrekte renter, korrekte afdragsordninger, registrering i f.eks. RKI m.f.).

Fordelen ved at overdrage sagen til et inkassobureau eller en advokat er, at det sender et signal til skyldner og at du ikke længere skal bruge tid og energi på at rykke for betaling, men i stedet kan fokusere på dine gode kunder.

Når man bruger fremmedinkasso, skal du være opmærksom på udgiften. Helt overordnet set så er der 2 økonomiske modeller: timepris (typisk advokater) eller en procent af det inddrevne beløb (kun ved inkassovirksomheder).

Du bør holde dig fra timepris, simpelthen fordi det er for risikabelt at en advokat bruger mange timer på opgaven.

Når du kigger på procent af det inddrevne beløb skal du også være meget opmærksom på prisen. Nogle bureauer tager 20-30 % af hovedstolen PLUS de gebyrer skyldner betaler, mens andre ikke tager noget af hovedstolen.

Skridt #4: Få fundament for dit krav via forsimplet inkasso

Ofte så kører inkassoprocessen en måned eller to. Har du valgt at køre sagen som fremmedinkasso, så vil inkassofirmaet ofte registrere skyldner i RKI. Du kan ikke selv kan registere skyldner i RKI medmindre du køber adgang til registeret gennem Experian.

Hvis skyldner endnu ikke har betalt, så er det næste skridt i værktøjskassen fogedretten. Dette kan du enten selv bruge (med egeninkasso), ellers vil inkassobureauet også benytte sig af dette. Det kræver dog at sagen er under 100.000 kr og der ikke er en indsigelse mod kravet.

Helt lavpraktisk svarer det til at man finder den rigtige fogedret (de er spredt over hele landet). Dette kan du gøre online.

Når dette er sendt til fogedretten, så vil de sende denne information til skyldner. Skyldner har så 14 dage til at sige han er uenig i kravet.

Hvis skyldner IKKE reagerer, så vil du få det der kaldes “2. Påtegning af kravet”, hvilket svarer til en dom. Det gør at du nu har fået “rettens ord” for at skyldner skylder dig dette beløb.

Hvis skyldner reagerer med en indsigelse, så vil fogedretten afvise kravet. Dette svarer til en indsigelse, også er du tvunget til at stævne skyldner.

Indsigelser

Uanset om kunden er uenig i kravet fra starten (f.eks. ved rykkerne) eller når man sender sagen til fogedretten, så skal du køre en retssag mod skyldner for at inddrive dit krav.

Hvis din faktura er under 50.000 kr, så kan du køre en småsag. Ved en småsag er det en væsentligt kortere og nemmere proces end ved en “rigtig” retssag. Det gør at du sparer mange penge da du langt hen af vejen kan undgå advokater, samt processen er hurtigere.

En småsag er designet til at du selv kan håndtere sagen uden en advokat, og det kan løses forholdsvis hurtigt (stadigvæk et par måneder).

Helt lavpraktisk kan du gå ind på Minretssag.dk, og anlægge sag mod skyldner.

Hvis du ender med at vinde denne retssag, så svarer det til at kunden i første omgang ikke havde reageret på fogedrettens brev. Du har nu rettens ord på skyldner skylder dig dine penge.

Skridt #5: Tvangsfuldbyrdelse ved fogedretten

Når du har fået rettens ord på at du har “ret” i dit krav (enten ved at skyldner ikke lavede indsigelse på dit krav ELLER du har vundet en sag), så kan du “få hjælp” af fogedretten til at inddrive dit beløb.

Ved fogedretten kan du betale et gebyr, også aftales der en dato hvor skyldner og du (eller dit inkassobureau/advokat) kan mødes. Møder skyldner ikke op, kan du i sidste ende bede politiet om at samle skyldner op når det passer dem.

Mødet hos fogedretten er et kort møde hvor man kan spørge ind til skyldner økonomi. Ideen med mødet er at finde ud af om skyldner har mulighed for at betale hele beløbet, indgå en afdragsordning eller slet ikke kan betale.

Hele ideen er at man her prøver at finde en løsning, og hvis skyldner har penge, så vil han være tvunget til at indgå en aftale. Samtidig kigger man på skyldners værdier. Ejer skyldner ting af værdi (f.eks. en bil), så kan man kræve at den bliver solgt. Hvis skyldner f.eks. Har et depositum i en lejlighed, kan man få pant i dette.

Opsummering

I den idelle verden, så ender man aldrig med dårlige betalere. Det er både frustrerende og en langsom proces, der ikke bør være en del af ens kerneforretning. I Danmark har vi heldigvis en stor værktøjskasse man kan benytte til at inddrive sine krav.

Dine muligheder afhænger af om skyldner er uenig i din faktura eller ej. Har kunden IKKE sagt han er uenig, så kan du køre en proces hvor du:

  1. Sender rykkere
  2. Sender et inkassovarsel
  3. Kører en inkassoproces (enten med et inkassobureau eller selv med egeninkasso)
  4. Får fundament via forsimplet inkassoproces
  5. Mødes i fogedretten hvor skyldner skal oplyse om hans økonomi

Hvis skyldner er uenig i kravet, så er du tvunget til at køre en retssag hvis du vil have betaling. Er beløbet under 50.000 kr kan du køre en småsag, som er væsentligt mere simpel, hvor du ikke har brug for en advokat. Er beløbet over 50.000 kr, så er det en væsentligt mere kompleks proces.

Du er selvfølgelig altid velkommen til at kontakte mig på lars@likvido.dk ang. en sag – så vil jeg meget gerne hjælpe med spørgsmål og tvivl. Du er også velkommen til at oprette en inkassosag – selvfølgelig gratis og hvor vi intet tager af hovedstolen – på vores hjemmeside :-)

Kommentarer { 0 }

Nyt register: Tjek om du skal have et LEI-nummer

Gæsteindlæg af Kasper Kyndsberg fra DinVirksomhed ApS

I en tid, hvor alle selvstændige så småt forbereder sig på den nye Persondataforordning, hvor der skal laves procedurer for opbevaring, deling, oplysning og sletning af data, får vi et nyt register – LEI-registret.

Vi oplever mange kunder, der de seneste måneder har fået en e-mail fra deres finansielle institut med krav om, at de fremadrettet skal have et LEI-nummer for at kunne handle værdipapirer.

LEI står for “Legal Entity Identifier” og er et unikt nummer, som alle, der foretager finansielle transaktioner, skal have, for at man kan spore afsender og modtager i hele verden. LEI-nummeret er indført som en global ISO-standard og vedtaget af G20-landene og er således en global standard. EU har valgt at implementere standarden, og fra den 3. januar er det bl.a. et krav at selskaber, der køber og sælger værdipapirer på et reguleret marked (børsen), skal have et LEI-nummer.

Groft sagt er LEI-nummeret svarende til et CPR-nummer/CVR-nummer for finansielle virksomheder, så uanset hvad virksomheden kalder sig eller måske sidenhen skifter navn til, vil man altid have et unikt nummer, der præcist identificerer to parter i en finansiel transaktion.

Selve systemet administreres af en global organisation – Global Legal Identifier Foundation – der godkender lokale administratorer af LEI-numre. De lokale administratorers service består i at tildele LEI-numre til den enkelte aktør og verificere deres oplysninger. For Danmarks vedkommende er det dybest set at koble CVR-nummer og oplysninger herfra sammen med det tildelte LEI-nummer.

Som det er nu, er det kun juridiske personer (altså selskaber – ApS, IVS, A/S m.fl.), der skal have et LEI-nummer for at kunne købe og sælge værdipapirer på Børsen – du, jeg og hr. og fru Jensen skal altså ikke have et LEI-nummer, for at vi kan købe og sælge værdipapirer som privatpersoner.

Der findes forskellige udbydere af LEI-numre, hvor vi ser priser på en ca. 1.000 kr. for selve registreringen og 500 kr. om året for at have sit LEI-nummer. Det skal man kalkulere med, hvis man gerne vil købe eller sælge sine værdipapirer, hvis man køber og sælger gennem sit selskab.

Du kan finde mere information om LEI-systemet her:
Finanstilsynet: https://finanstilsynet.dk/Ansoeg-og-Indberet/LEI-kode

OpenLeis (Engelsk): http://openleis.com/info/about_the_LEI_system (Hos OpenLei’s kan du slå alle LEI-numre op)

WikiPedia (Engelsk): https://en.wikipedia.org/wiki/Legal_Entity_Identifier

Kommentarer { 4 }

[Gæsteindlæg] Moms og omvendt betalingspligt – hvordan er det nu?

Af gæsteblogger Lars Roslyng

National omvendt betalingspligt er regler omkring moms på blandt andet computere, mobiltelefoner og lignende, der trådte i kraft i midten af 2014. Reglerne er sat i verden for at forsøge at forhindre momssvig. Grundlæggende betyder ”omvendt betalingspligt”, at det er køberne og ikke sælgerne, der er ansvarlige for at indberette og betale moms, når der handles mellem virksomheder.

Er du køber, skal du selv beregne og betale moms af de varer, der er omfattet af reglerne. Som udgangspunkt skal disse varer nemlig faktureres uden moms.

Generelt er det min erfaring, at det kører nogenlunde gnidningsfrit med håndteringen af den omvendte betalingspligt. Men som med så mange andre nyere regler, så er der en risiko for, at man misforstår eller -tolker delelementer. Der er derfor nogle få ting, man skal være opmærksom på – både som køber og sælger.

Momsreglerne har undtagelser
Siden indførslen har jeg oplevet flere eksempler på virksomheder, der har været faretruende tæt på at komme i klemme, fordi de som købere har misforstået momsreglerne, eller fordi de som sælgere ikke har haft økonomisystemer, der var gearede til at håndtere de nye regler.

En af faldgruberne er, at der er virksomheder, der er undtaget fra reglerne. Hvis man som virksomhed leverer mere end 50 procent af de omfattede varer til private kunder, er man ikke indbefattet af den omvendte betalingspligt. Det kan have konsekvenser for både køber og sælger, hvis man ikke er opmærksom på, om virksomheden er indbefattet af reglerne.

Det kan som køber være svært at bedømme, om det er køber eller sælger, der er forpligtet til at betale momsen. Det kan her betale sig at undersøge, om virksomheden, man køber fra, er indbefattet af reglerne omkring omvendt betalingspligt.

Oplever man, at man fejlagtigt modtager en faktura med moms – enten fordi sælger ikke har været opmærksom på reglerne, eller fordi de fejlagtigt tror, de er undtaget fra reglerne – skal man bede om en kreditnota og en ny og korrekt faktura. Forkert opkrævet moms er nemlig ikke fradragsberettiget, og derfor skal man beregne og betale moms af det fulde beløb på regningen – inklusive den allerede angivne moms.

IT-system skal kunne klare momsreglerne
Som sælger betyder reglerne først og fremmest som tidligere nævnt, at man skal være opmærksom på, hvilken kundegruppe man leverer til. Samtidig skal man have øje for, om køberen er afgiftspligtig, altså har et gyldigt CVR-nummer.

Derudover er det afgørende, at den sælgende virksomheds it- og faktureringssystem er opdateret til at håndtere reglerne.

Reglerne for national omvendt betalingspligt omfatter:

  • Mobiltelefoner
  • Bærbare pc’er og tablets
  • Integrerede kredsløbsordninger som eksempelvis mikroprocessorer og centrale databehandlingsenheder
  • Spilkonsoller som PlayStation, Nintendo Wii, Xbox og lignende

Skribent:

Lars Roslyng er uddannet revisor og har mange års erfaring i at rådgive virksomheder om regnskab og økonomi. I Azets er Lars Roslyng leder af afdelingen ”Vi brænder for de små”, som hjælper mindre virksomheder og iværksættere med regnskabet.

Læs mere på azets.dk/regnskab

 


Hvilken form vælger du?

Kommentarer { 0 }

[Gæsteindlæg] Har du styr på momsen, når kunden ikke betaler?

Af gæsteblogger Lars Roslyng

Momsreglerne kan være komplicerede, hvis tingene stikker lidt uden for en normal køb og sælg-situation. Helt grundlæggende har de fleste styr på, at hvis man sælger en momspligtig vare eller ydelse til en kunde, så skal man betale moms, når man fakturerer. Så langt så godt.

Hvis kunden ender med ikke at betale regningen, kan man få reguleret sin moms, så man som sælger ikke ender med at have betalt moms for en indtjening, man aldrig har fået.

Men jeg oplever ofte, at der hos flere virksomheder hersker tvivl om, hvornår man har ret til at lave denne efterregulering. Er det efter én eller tre rykkere? Efter inkassovarsel? Eller måske først når et eksternt inkassofirma har rykket et givent antal gange?

Og ja, det er kompliceret. Så her er en kort og overskuelig gennemgang af de gængse regler på området.

Over eller under 3.000 kroner?

Ifølge reglerne skelnes der helt grundlæggende mellem regninger (inklusive moms) på under og over 3.000 kroner.

For regninger op til 3.000 kroner kan man som virksomhed lave momsefterreguleringen, når man selv eller ens advokat har rykket for betalingen. Samtidig er der et krav om, at der ikke er foretaget handler med kunden de seneste 12 måneder. Her kommer der dog et ’men’, for som noget særligt er dette krav ikke ufravigeligt, da der kan opstå tilfælde, hvor et samarbejde bliver nødt til at fortsætte på trods af skyldnerforholdet.

Hvis den oprindelige regning lyder på mere end 3.000 kroner, er der som udgangspunkt større krav. Blandt andet siger reglerne, at der skal være foretaget en passende indsats for at inddrive gælden, og at der er lavet en vurdering af skyldnerens evne til at betale.

I praksis ingen øvre beløbsgrænse

Ifølge SKAT behøver inddrivelsen ikke være foretaget af en inkassovirksomhed. Reglerne har ellers før i tiden været tolket, som om det var en betingelse, men en præcisering fra 2015 fra SKAT slår fast, at det ikke er tilfældet.

Der er i praksis ingen øvre grænse for, hvornår man skal gå rettens vej, før man kan få tilbagebetalt momsen for et skyldent beløb. Det giver også sig selv, for med større regninger over 10.000 kroner vælger virksomheden i praksis oftest at inddrive gælden ved hjælp af ekstern bistand.

Hvis der efter denne korte gennemgang er yderligere tvivl om momsen ved ubetalte regninger, så vil jeg anbefale, at man kontakter sin revisor eller en regnskabsekspert.


Skribent:

Lars Roslyng er uddannet revisor og har mange års erfaring i at rådgive virksomheder om regnskab og økonomi. I Azets er Lars Roslyng leder af afdelingen ”Vi brænder for de små”, som hjælper mindre virksomheder og iværksættere med regnskabet.

Læs mere på azets.dk/regnskab

 

 



Hvilken form vælger du?

Kommentarer { 0 }

[Gæsteindlæg] Papirløst eller hovedløst?

Undgå papirspild, version 154

Gæsteindlæg af: Jørgen Kirkegaard

Er en opsang stadig nødvendig?

Kære selvstændige (og andre papirnussere)!

Vi har hørt det til hudløshed: “Spar på resurserne og giv en god klode videre til vores efterkommere”. Er det virkelig nødvendigt at minde os om? Tjah, kik omkring dig på dit skrivebord: Hvor meget papir ligger der her? Er dit næste print det første stykke papir af et nyt træ?

Brug lige godt 30 sekunder af dit liv på dette klip: https://www.youtube.com/watch?v=UR4mlLiyjYo.

Ja, man skal jo heller ikke overdrive.

“Tænk globalt, handl lokalt”

Men kan jeg stadig gøre noget? Ja, hvis du kan svare “ja” til en af følgende:

  • Bilag: Har du stadig alle dine bilag på print?
  • Øvrige dokumenter: Er alle dine kopier af dit årsregnskab og andre vigtige dokumenter på print?
  • Telefonbog og kalender: Har du det stadig bedst med en trykt telefonbog og en trykt kalender?
  • Noter: Bruger du stadig papir, når du sidder foran din computer eller et andet “device” med plads til millioner af bogstaver? Det kan være:
    • En e-mail-adresse, du skal bruge om lidt?
    • En aftale, du skal huske?
    • Et telefonnummer, som skal i din telefonbog?
  • Find selv på flere og send dem til mig – så får jeg dem med i næste version af dokumentet.

1. Bilag på print

Lovgivningen er endelig ændret for et par år siden, så det accepteres, udelukkende at have bilag i filer; de såkaldte “elektroniske bilag”.  Her et par fif til at håndtere dette:

  1. Start ved et nyt regnskabsår eller hurtigt inde i det. Det kan selvfølgelig også være en mulighed at “øve sig” midt i regnskabsåret.
  2. Teknisk:
    1. Sørg for, at der automatisk bliver taget backup af bilagsfilerne. Måske er du heldig at have en IT-løsning, hvor dette sker af sig selv. Du kan også dele filerne på internettet, f.eks. via “Dropbox” eller “Gdrive” osv. Husk, at hvis du f.eks. bruger “Dropbox”, så sletter den også filer, hvis du gør det ved et uheld. Dét er der ikke meget backup i.
    2. Hav undermapper, hvor bilagene er opdelt efter kalender ““ månedsvis eller halvårligt, afhængig af mængden. Dette hjælper til overskueligheden.
    3. Brug filnavnet til at indikere bilagsnummeret. F.eks. “2015-0123 DataKons regning.pdf”. Brug nuller foran numrene, selvom det kan se “nørdet” ud. Herved vil bilagene sortere sig efter bilagsnummer, når du sorterer alfabetisk. Bruger du ikke nuller, vil du få dem sorteret som f.eks. “1 Jørgen.pdf”, “10 Kirkegaard.xls”, “11 Datakons.docx””¦
  3. Tænk på det, allerede ved kilden:
    1. Sørg for, hvor det overhovedet er muligt, at få en opkrævning, kvittering, faktura osv. pr. mail ““ og helst kun pr. mail. Hvis du vil tjekke en regning på vej ud af en fysisk butik, kan du f.eks. vente til du har den på din mobil ““ eller få lov til at se den på ekspedientens skærm. Dette har ikke været et problem, dér hvor jeg har bedt om det.
    2. Hvis du får tilsendt en opkrævning på papir, skynd dig at scanne den ind og henvend dig samtidig til afsender og sig, at du næste gang ønsker opkrævningen vedhæftet en mail. Jeg vil benytte lejligheden til at advare imod, selv at kunne hente bilag på afsenders hjemmeside. Det vil ofte være sådan, at du ikke kan gøre dette, hvis du stopper med at være kunde! Hvis du ““ fyha – hører til blandt os, der ikke samler bilag hver dag, kan du hurtigt komme til at misse nogle, hvis du stopper med at være kunde.
  4. I det daglige:
    1. Væn dig til at scanne de fysiske bilag, straks du modtager dem. Hvis du ønsker at beholde papirversionen til at vise oldebørnene, kan du jo lægge dem i en god gammel bilagsmappe med det tildelte bilagsnummer påført. Denne procedure vil langsomt sikre, at det er på computeren, du først og fremmest vil lede efter dine bilag.
    2. Husk, at en bekræftelse af en aftale også gælder, hvis den er sendt via mail ““ ligesom, hvis den er faxet. Du kan således sende dine aftaler uden underskrift. Dette er nok bedst for mindre aftaler, og din modtager kan jo også være “™bagefter”™ og vil slet ikke gå med til dette. Her kunne du måske omvendt være opdragende, ikke nødvendigvis i ord, men i handling.
    3. Hvis du skal ekspedere et bilag videre med din fysiske påtegning, er det ikke nødvendigt at have det på print. Hvis du allerede har det på print, så scan det ind ““ ellers tag det ind i Paint el.lign. og påfør dine påtegninger her. Er det pdf-dokumenter, kan du investere i en pdf editor. Er det andre dokumenter, så find på! Eller få indført, at påtegninger kan være direkte i en mail eller på anden “elektronisk” måde.
    4. Væn dig selv til, at sortere bilag på computeren. Hvor du nu måske lægger ubetalte regninger i én fysisk bakke, kan du måske lægge en kopi af regningen i en undermappe på computeren, indtil den er betalt. Brug fantasien ““ mange arbejdsrutiner kan faktisk overføres direkte.
    5. Flyt printeren ned i kælderen, dens ledninger op på loftet og sæt ikke blækpatroner i. Gør det til en besværlig undtagelse at printe. Bruger du printeren som scanner, gem både blækpatroner og papir.

2. Reklamer

Indrømmet, flere studier har ““ så vidt jeg husker ““ påvist, at hvis en kunde har et katalog eller lignende, fysisk i hånden, virker det oftest bedre, end hvis det findes i indbakken. Det er vel også derfor, at vi får så usvigeligt mange reklamer ind ad døren, hvis ikke vi siger “Nej Tak” (husk lige dét!)

Her vil jeg mene, at du også vil blive husket, hvis du udsender “elektroniske” nyhedsbreve og samtidig argumenterer for, at det “kun” kommer elektronisk. Både jeg og mit firma har frabedt sig trykte reklamer ““ jeg får nu så lidt på papir, at jeg helt kan glemme at tømme den fysiske postkasse!

3.  Øvrige dokumenter på print. Årsrapporten, f.eks.

Hvem er det egentlig, som gerne vil have, at din årsrapport og andre dokumenter på print?

  • Dig, af æstetiske årsager? Den er flot indbundet og ser godt ud i dossieret.
  • Revisoren, så han/hun kan få lidt reklame ved at den er flot indbundet i reolen?
  • Ledelsen, banken, investorer, kunder”¦? Næh, ikke når de har læst dette skrift.

De, som absolut ønsker årsrapporten – eller andre dokumenter – på print, kan vel selv udskrive den? Dette gælder i princippet alt materiale fra din virksomhed. Videresendelse af kontrakter osv. – scan det ind og send som vedhæft til en mail i stedet for at tage en kopi og send den med posten. Det gælder især også mails. Det vil pynte på din signatur, hvis du f.eks. tilføjer “Please consider the environment before printing this document. Do not print anything, unless you really have to“.

4.  Noter

Jeg kan stadig fange mig selv i at tage noter på papir, selvom jeg sidder foran et tændt medie med plads til flere millioner notater. Det er især, når jeg taler i telefon. Et navn. En e-mail-adresse. Et telefonnummer. 5 stikord.

Jeg har nu (næsten) vænnet mig til, konsekvent at åbne “Notepad”, når jeg har startet computeren.  Jeg plejer straks at gå ind i mit mailprogram, hvor jeg skal indtaste min e-mail-adresse. Den kopierer jeg ofte over i “Notepad”, fordi jeg typisk bruger adressen som login rigtig mange steder ““ det er en anden historie. Så er “Notepad” også i gang og ligger i baggrunden.

Man vænner sig hurtig til at starte det rigtige program, afhængig af hvad, man skal notere. Skal der beregnes, går man i Excel, skal en ny kontakt oprettes, går man i sit adressekartotek, er det en aftale, går man i kalenderen osv. Det lyder ret banalt, men det tager faktisk lidt tid at vænne sig til. Både at komme af med pen og papir (som selvfølgelig skal gemmes langt væk sammen med printerpatronerne og frimærkerne) og med først at starte det program op, man skal bruge notatet i, før man noterer.

Og når man lige har vænnet sig til at bruge sit “elektroniske” adressekartotek, er det jo også oplagt at lægge kontaktpersonerne derind. Ofte vil du så også have dem på din mobil, hvis du står ude i byen og skal ringe.

5.  Kalender

Jeg er ikke meget for at indrømme det, men: En god gammeldags, fysisk kalender er ikke at kimse af!! Jeg forsøgte i 3 år at slippe af med den, men måtte ty til den igen. Først sidste år var jeg tryg nok ved at have en elektronisk kalender. Den er i Outlook og er dermed synkroniseret på pc, tablet og mobil osv. og tilgængelig på nettet. Nu er det en selvfølge som alt det andet, men jeg kan oftere end jeg vil indrømme det savne et overblik over en hel måned og/eller en hel uge. Især med de små bogstaver og tal, der er på mobilen. Jeg har flere gange taget mig selv i at måtte markere en hel måneds aftaler i et Excel-ark for at få overblikket. Ikke godt.

Summa Summarum: Jeg forstår det, hvis din kalender er det sidste, det overgår til at være elektronisk.

6.  Andet

Hvis man er ivrig, kan man jo også missionere overfor sine medmennesker og forretningsforbindelser. Selv en forespørgsel på, om man kan få kvitteringen elektronisk, kan jo sætte nogle svingninger i gang hos modtageren. Ellers kan du jo starte med at komme med fif og gode råd til denne artikel. De kan så blive inkorporeret i den næste version.

Jeg har uden videnskabeligt belæg skønnet, at hvert A4-papir modsvarer en vejrtrækning. Så hold vejret i 10 sekunder, hver gang du printer en side!

Held og lykke med din (næsten) papirløse fremtid. Og “Do not print!”

Kommentarer { 0 }

[Gæsteindlæg] Tips til bogføring og regnskab i enkeltmandsvirksomhed

Martin DyrhøjAf gæsteblogger Martin Dyrhøj

Mit navn er Martin Stendahl Dyrhøj, og jeg er en ung iværksætter fra Viborg. Jeg har fået fornøjelsen af at bidrage med et indlæg til bloggen, hvilket jeg er meget taknemmelig for. I mit gæsteindlæg vil jeg dele mine bedste tips vedrørende bogføring og regnskab i en enkeltmandsvirksomhed. Jeg driver enkeltmandsvirksomheden Dyrhøj Marketing med bl.a. Testguro under sig, ligesom jeg er ansat hos Rito.

1. Uddan dig, og klar de praktiske opgaver på egen hånd

Etablerer du en virksomhed, er det ikke ensbetydende med, at du skal ansætte en bogholder og en regnskabschef med det samme. Det er nemlig sjældent en nødvendighed. Uddannelse og efteruddannelse er typisk en rigtig god investering ““ ikke mindst når det handler om bogføring og regnskab.

Du kan spare rigtigt mange ressourcer ved at udvikle dine egne kompetencer, så du kan klare de praktiske opgaver på egen hånd. Du skal lære at oprette fakturaer, oprette kreditnotaer, indberette moms, sætte dine bilag i system og meget mere. Det kan virke meget overvældende, men det er ting, du kan lære.

Der er rigtigt mange muligheder for uddannelse og efteruddannelse inden for disse områder. Det kan f.eks. give mening at læse om Regnskabsskolen, hvor der er garanti for værdifuld læring.

2. Undersøg hvad der kan trækkes fra

Der er rigtigt meget ““ men ikke alt ““ der kan trækkes fra. Køber du varer til virksomhedsbrug, kan købsmomsen som udgangspunkt trækkes fra, men der er visse undtagelser. Du kan f.eks. ikke trække en bil med hvide plader fra. Ydermere kan der være grænser for, hvor meget købsmoms du kan trække fra til hotelovernatninger, restaurantbesøg m.v.

Det er altså ikke hensigtsmæssigt at tro, at alt kan trækkes fra. Er du i tvivl, så spørg en fagekspert til råds.

3. Husk at indberette moms til tiden

Er du indehaver af en enkeltmandsvirksomhed, skal du indberette moms som alle andre. Hvor ofte, du skal indberette moms, vil afhænge af flere forskellige faktorer. Som udgangspunkt indberetter man moms hvert kvartal, men det kan sættes ned til hvert halve år eller sættes op til hver måned ““ afhængigt af omsætningen.

Det fører sjældent til noget godt, hvis man glemmer eller undlader at indberette og betale moms rettidigt. Du bør altid tage de aktuelle frister seriøst, så du kan undgå at havne i unødvendige problemer. Personligt har jeg gode erfaringer med at tilføje de forskellige tidsfrister til min kalender, så jeg altid bliver mindet om det.

4. Brug et professionelt regnskabsprogram

Vælger du at klare det meste bogføring og regnskab på egen hånd, kan du lige så godt gøre det så nemt for dig selv som overhovedet muligt. I den anledning kan du gøre klogt i at bruge en af de mange professionelle regnskabsprogrammer. Du kan skåne dig selv for meget ekstra arbejde, bekymringer og ikke mindst penge ved at bruge et regnskabsprogram.

Jeg kan varmt anbefale at bruge Dinero, som er et fremragende regnskabsprogram for både små- og store virksomheder. Dette regnskabsprogram kan bruges helt gratis, hvorfor der ikke er nogen undskyldninger for ikke at prøve det af. Det er i hvert fald noget, jeg har stor glæde af i min hverdag.

5. Søg svar på dine ubesvarede spørgsmål

Er du i tvivl om noget, når du beskæftiger dig med bogføring eller regnskab, bør du søge hjælp. Du bliver ikke ekspert fra den ene dag til den anden, hvorfor du skal kunne acceptere dine begrænsninger. Det bedste, du kan gøre, er at søge svar på dine ubesvarede spørgsmål, hvis du er i tvivl om noget. Det kan være farligt at prøve sig frem med noget, man ikke har styr på. Du risikerer nemlig at lave fejl, der kan koste dig dyrt.

Der er intet i vejen for at trække på en bogholder eller en regnskabskyndig, hvis du har brug for at blive hjulpet godt videre. Gode råd behøves ikke at være dyre, så vær ikke bange for at søge hjælp.

– Det var alt fra mig i denne omgang. Tak for din opmærksomhed.

Kommentarer { 0 }

[Gæsteindlæg] Har du styr på firmaets likviditet? (og en invitation)

Af gæsteblogger Kim Østergaard

Har du styr på firmaets likviditet?

Advokaternes Inkasso Service advarer mod, at manglende overblik over indbetalinger og udbetalinger i en virksomhed (cash flow) og vækst i antallet af dårlige betalere kan føre til, at virksomheden må lukke.

“Jeg oplever, at der er mange mindre og mellemstore danske virksomheder, som ikke har analyseret deres likvide beredskab,” siger Torben Stohn, inkassochef hos Advokaternes Inkasso Service.

Man må ikke undervurdere vigtigheden af et solidt cash flow, med andre ord “cash is king”. Hvis ikke der er overblik over, hvornår pengene kommer ind, og hvornår de ryger ud, er der måske ikke økonomi til løn, husleje og ikke mindst vækst.

Skab overblik

Bogholderen kan være med til at forbedre likviditeten ved at analysere det likvide beredskab. Når overblikket er skabt, ved virksomhederne, hvor der skal sættes ind.

Ikke sjældent viser det sig, at virksomheden kan reddes, hvis blot der sættes ind overfor dårlige betalere.

Følg op over for dårlige betalere

Det kan betale sig at følge op over for dårligere betalere. Ifølge en undersøgelse, der er foretaget af Kim Østergaard fra Rykkerportalen, betalte godt 92 pct. af kunderne på baggrund af fakturaen. Undersøgelsen er foretaget ved at gennemgå 100.000 fakturaer, fra et antal mindre virksomheder i Danmark.

De resterende kunder betalte først efter at have modtaget en påmindelse. Betalingsprocenten fordelte sig således:

Efter 1. rykker var betalingsprocenten på 97,5 %

Efter 2. rykker kom den op på 98,7 %

Efter 3. rykker nåede den 99,25 %

De resterende 0,75 % måtte sendes videre til inddrivelse via inkasso.

Egen- eller fremmedinkasso?

Du kan selv stå for at inddrive virksomhedens ubetalte fakturaer (egeninkasso), men det kan være en tidskrævende opgave. Som alternativ til egeninkasso kan du overlade opgaven til en virksomhed, der har specialiseret sig i inddrivelse (fremmedinkasso).

Onlineregnskabsprogrammer har revolutioneret inkassobranchen

De gamle desktopøkonomisystemer er efterhånden alle skiftet ud med onlineregnskabsprogrammer. Udviklingen har åbnet op for integration mellem regnskabsprogrammerne og andre services.

Det er nu gået op for advokatbranchen, at der er potentiale i at integrere med regnskabsprogrammer. Som det første advokatkontor i Danmark har Advokaternes Inkasso Service udnyttet muligheden. Integrationerne har effektiviseret sagsbehandlingen, og Advokaternes Inkasso Service kan nu tilbyde inkasso uden omkostninger.

Rykkerportalen tilbyder rykkerservice uden omkostninger. Sammen kan de to virksomheder tilbyde den fuldendte løsning: Rykker- og inkassoservice uden omkostninger. Det er skyldner, som betaler udgifterne til sagsbehandlingen.

Præventive tiltag ““ indfør en kreditpolitik som værn mod dårlige betalere

Når der er fulgt op på de dårligere betalere, er det tid til at indføre præventive tiltag. En kreditpolitik i virksomheden er med til at reducere risikoen for at få nye dårlige betalere. “En metode til at undgå dårlige betalere er eksempelvis at foretage flere kreditvurderinger af kunderne, handle kontant og gøre kredittiderne kortere,” siger Torben Stohn.

Fyraftensmøde om fremtidens inkasso og kreditpolitik

Den 7. marts 2017 kl. 16:30 kommer Kim Østergaard fra Rykkerportalen og Torben Stohn fra Advokaternes Inkasso Service og holder gratis fyraftensmøde på Regnskabsskolen om kreditpolitik, samt rykker- og inkassoprocessen og giver en præsentation af fuldautomatisk rykker- og inkassoservice i e-conomic, Billy og Dynaccount – fremtidens inkasso.

Hvis du er selvstændig eller bogholder, synes jeg du skal kigge forbi. Du kan tilmelde dig ved at klikke på linket: Gratis fyraftensmøde: Inkasso i fremtiden og introduktion til kreditpolitik

Kommentarer { 1 }

[Gæsteindlæg] Foreningen Danske Bogholdere og Regnskabskonsulenter

fdbrFDBR ““ foreningen danske bogholdere og regnskabskonsulenter er en ny brancheforening for økonomifolk.

Vore medlemmer

  • arbejder indenfor faget og er såvel selvstændige som lønansatte
  • er regnskabskonsulenter, lønbehandlere, bogholdere, controllere mm.

Vi vil

  • sikre og højne kvaliteten i bogholderiet/økonomifunktionen
  • basere os på netværk, sparringspartnere og relevante medlemsmøder.

Vi tilbyder fleksible og relevante medlemsgoder bl.a.

  • professionel ansvarsforsikring for de selvstændige (kr. 2.500,-)
  • pensionsordning (individuel)
  • relevante hotlines, advokat og revisor
  • kurser og efteruddannelse i samarbejde med professionelle partnere, bl.a. Regnskabsskolen

Besøg vores website www.fdbr.dk og til kontakt os gerne for yderligere information.

FDBR holder sit første medlemsmøde 23. september 2015 kl. 15:30 i Høje Tåstrup, ved stationen. Hold øje med os på Facebook og LinkedIn.HVIS DU VIL MED TIL DETTE MØDE, SÅ MELD TILBAGE PÅ kontakt@fdbr.dk inden d. 15. september.

 

Med venlig hilsen FDBR”™s forretningsudvalg

Formand Michelle Kähler, Næstformand Rie Andersen, Bestyrelsesmedlem Jan Treu

————————

Anettes note: Jeg holder bl.a. et lille oplæg på det omtalte møde. Du kan læse om programmet her: http://fdbr.dk/events/. Så kom og hør, om foreningen har noget at tilbyde dig – og få indflydelse på vejen frem.

 

 

Kommentarer { 0 }

Informationsmøde med humor

[Gæsteindlæg]

Jeg deltog i går aftes i Anettes Sands informationsmøde i Regnskabsskolen. Jeg skal kun arbejde i Regnskabsskolen i kort tid, men ville alligevel gerne se Anette ‘in action’. Og det blev et par underholdende timer.

Anette Sand infomøde

Ups, vi beklager billedkvaliteten…

I går var fremmødet pænt, men der var alligevel tid til en ordentlig præsentationsrunde. Her præsenterede Anette først sig selv og Regnskabsskolen og bagefter var der tid til, at alle fremmødte kort fortalte om sig selv og sin virksomhed (eller kommende virksomhed) og hvad deres ønsker var til information denne aften.

Meget forskellige spørgsmål

Jeg tror, at møderne som regel kører efter samme ‘formel’. Anette gennemgår et almindeligt regnskab og dets opbygning og i løbet af gennemgangen indfletter Anette så svarene på de spørgsmål og emner, som deltagerne har stillet.

Jeg kan nævne nogle emner:

  • hobbyvirksomhed eller ‘rigtig’ virksomhed
  • skat og moms, hvis man har egen virksomhed, men samtidig også arbejder som vikar (B-indkomst)
  • bogføring ifm. virksomhedsejendomme
  • generelt om skat og moms som helt ny iværksætter
  • bogføring for lille vs. stor virksomhed
  • bogføring, hvis man er ejer af et ApS.

Og dette var bare noget af det, som vi kom igennem i løbet af aftenen.

Et par hints

Og så var der et par gode hints undervejs.

  • Autolog kan være en godt alternativ, hvis du glemmer at lave kørebog (Autolog = Ecofleet)
  • Det er vigtigt at være bevidst om, hvor meget du forventer at tjene i det kommende år, så husk at lave budget for 2015. På den måde risikerer du ikke, at tingene ‘kører af sporet’.

Bülows lakrids fremmer forståelsen

På et tidspunkt, hvor vi var nået til fradrag af reklamer, omdelte Anette lækker lakrids fra Bülow. Her fik vi så en snak om, hvornår man kan trække lakrids fra i sin virksomhed og hvornår ikke. Jeg lærte her, at lakrids fra Bülows er fradragsberettiget, hvis man tilbyder det til et informationsmøde, hvor alle er indbudt. Hvis altså bare, at mængden er rimelig i forhold til arrangementet.

Et godt informationsmøde

Mit indtryk af informationsmødet var positivt. Anette er en god til at lære fra sig og er indlevende og det blev også lærerigt og underholdende. Og jeg er sikker på, at det var en generel opfattelse. Der var i hvert fald applaus både ved pausen og efterfølgende. Og hvor ofte oplever man egentlig det?

Yvonne Hasselroth

 

Tilmeld dig næste informationsmøde her


Bogen om bogføring for begyndere

 

 

Kommentarer { 0 }

Leder for en dag 2014: Introduktion til iværksætteri

[Gæsteindlæg]

Anette Sand holder foredragVi er 2 elever fra to forskellige uddannelser, som havde fornøjelsen af at deltage i YEAD’s event kaldet “Leder for en dag 2014”. Leder for en dag giver 40 gymnasieelever i Danmark muligheden for at komme ud i forskellige virksomheder og se, hvordan en leder for en virksomhed arbejder i sin dagligdag.  Anders og mig selv, Emil, fik Regnskabsskolen tildelt som den virksomhed, vi skulle ud og lære mere om.

Dagen blev skudt i gang klokken 8:45 torsdag morgen, hvor en veloplagt og energisk Anette Sand holdt foredrag for nystartede iværksættere. Foredraget foregik på FTF-A og var særligt tilpasset Landsforeningen af statsaut. fodterapeuter, hvilket også var grunden til, at Anette inddragede relaterede eksempler, som f.eks. indtægter og udgifter for fodklinikker.

Hverken Anders eller jeg er specielt begejstrede for bogholderi, men vi blev positivt overrasket, da Anette blæste os tilbage i sæderne til sit foredrag. Der blev snakket om alt fra momsfrie helikoptere til de gode gamle aktiver og passiver, vi kender fra skolen. De regnskaber, vi kender fra skolen og de forskellige økonomisk-orienterede fag, var pludselig gjort langt mindre komplekse og indviklede, end hvad vi er vant til. De regnskaber, vi normalt arbejder med, er langt mere teoretiske og fagligt fokuseret. Anette forstod at gøre indviklede begreber mere simple, og pludselig gav det mening hvorfor nogen folk har interesse for bogholderi. Efter foredraget på FTF-A kørte vi hen på Regnskabsskolens kontor på Nørrebro. Her fik vi hilst på samtlige medarbejdere, samt vi fik en rundvisning i de forskellige lokaler på kontoret. Vi fik snakket omkring virksomhedens størrelse, udvikling mm., og klokken 15:00 kunne vi tage videre til det næste, der stod på  vores skema, med en god fornemmelse og en oplevelse rigere.

Kommentarer { 0 }

Anmeldelse af SKATs webinar “Skat af egen virksomhed”

Gæsteindlæg af Anja Lysholm, Uforklarbar

I går holdt SKAT for første gang et webinar, og Anette foreslog at jeg skrev en anmeldelse af det her på bloggen. Ud over at være ansat et par dage om ugen på Regnskabsskolen, har jeg en enkeltmandsvirksomhed (i en helt anden branche), så jeg tilmeldte mig og legede at jeg var en nystartet virksomhed. Ikke at SKAT tjekker, men bare for at fortælle at det var de briller jeg havde på undervejs.

Webinaret handlede om hvordan man beregner sit overskud, hvad det er for nogle tal man skal angive på selvangivelsen, og ikke mindst om vigtigheden af at man (løbende) forskudsregistrerer og betaler B-skat.

Dagen før webinaret fik jeg en mail med oplysninger om hvordan jeg skulle logge på. Den mail indeholdt også den præsentation der ville blive brugt undervejs, så jeg havde mulighed for at printe den ud og evt. tage noter på den. En rigtig god ide da der bl.a. er skærmbilleder af de felter man skal udfylde på selvangivelsen/forskudsregistreringen, og de kan jo være rare at have når man engang skal bruge det og huske hvad det nu var de forklarede.

Webinaret startede præcis kl. 15 som planlagt. Der var ganske få sekunders knas med lyden, men så kom Henning fra SKAT klart igennem. Teknikken spillede undervejs. Der var ikke noget at komme efter. (Til nørderne kan jeg fortælle at de brugte Adobe Connect som webinar-software.)

Det eneste jeg studsede over (men muligvis kun fordi jeg havde de kritiske anmelderbriller på), var at Henning præsenterede 3 medarbejdere som “arbejder i markedsføringsafdelingen og vil svare på de skriftlige spørgsmål undervejs” – hmm, kan markedsføringsmedarbejdere svare på skattespørgsmål?? Det kunne de godt, så måske de bare skulle have været præsenteret som “medarbejdere hos SKAT”.

Webinaret bestod af tre dele. Første del handlede om hvordan man beregner sit overskud (her kom de også ind på muligheden for at bruge virksomhedsskatteordningen), anden del om hvordan man angiver det overskud via TastSelv, og tredje del om hvordan man forskudsregistrerer. Efter hver del var der et tjekspørgsmål der skulle sikre at alle havde forstået det. En fin ide. Dog var der på 2. spørgsmål en enkelt forkert besvarelse, og den blev der ikke fulgt op på – det burde der vel være blevet.

Tjekspørgsmål på webinar

Derefter var der nogle minutter hvor man kunne stille spørgsmål via en chatboks. Du kan se på skærmbilledet her hvilke spørgsmål der bl.a. blev stillet:

Spørgerunde på SKATs webinar

Og så kom næste del af webinaret. Det sluttede af med spørgsmål til sidst og en mulighed for at give SKAT noget feedback. Det var jo første gang, så de var meget interesserede i at vide om folk havde syntes om det. Jeg så kun glade kommentarer, og det var velfortjent.

Tilfredse webinardeltagere

De sendte også efterfølgende et spørgeskema ud hvor man kunne give yderligere feedback, og det lader til at det her med webinarer er noget de vil gøre mere i fremover. Jeg synes det er en supergod ide at man kan sidde ved sin egen skærm og lære. Det er tidsbesparende både for SKAT og for os selvstændige. Og når det var så vellykket første gang som det var i går, så synes jeg bestemt at det kan anbefales at deltage.

Kommentarer { 0 }