Oversigt | Moms og fakturering Abonner på denne kategori (RSS)

Nye momsregler – undgå prischok

Undgåprischok.dk er en informationsside fra Toldstyrelsen, som fortæller om nye momsregler pr. 1. juli 2021.

Der var tidligere en bagatelgrænse, sådan at varer under 80 kr. købt i lande uden for EU var fritaget for moms. Den bagatelgrænse er nu fjernet.

Varer købt uden for EU lægges der 25 % moms på. Derudover kan der komme et transportørgebyr på – typisk 150-250 kr.

Du skal være opmærksom på, at nogle webshops godt kan have en europæisk webadresse, men varerne, du køber, kommer reelt fra f.eks. Kina. Så husk at læse betingelserne grundigt igennem, når du handler på nettet.

undgåprischok.dk svarer Toldstyrelsen på ofte stillede spørgsmål, så kik der, hvis du har brug for flere oplysninger.

 


Find reglerne for skat og moms i bogen Skat og moms – får du dine fradrag?

Skat og moms - får du dine fradrag?

Kommentarer { 0 }

Vigtige datoer og frister i 2022

Her får du en oversigt over datoerne for indberetning og indbetaling af moms, lønsumsafgift, A-skat, ATP, feriepenge osv. i 2022:

Januar

17. januar

  • Lønsumsafgift
  • A-skat – små og mellemstore virksomheder
  • A-skat – store virksomheder – juni 2021

20. januar

  • B-skat
  • Samlet betaling 3. kvartal 2021

25. januar

  • Månedsmoms
  • EU-salg u/moms (ved månedlig indberetning)
  • EU-salg u/moms 4. kvartal 2021

31. januar

  • A-skat – små og mellemstore virksomheder – maj 2021
  • A-skat – store virksomheder

Februar

7. februar

  • ATP – 4. kvartal 2021
  • Feriekonto

10. februar

  • A-skat – små og mellemstore virksomheder

21. februar

  • B-skat

25. februar

  • Månedsmoms
  • EU-salg u/moms (ved månedlig indberetning)

28. februar

  • A-skat – store virksomheder

Marts

1. marts

  • Moms 2. halvår 2021
  • Moms 4. kvartal 2021

10. marts

  • A-skat – små og mellemstore virksomheder

21. marts

  • B-skat
  • Aconto selskabsskat

25. marts

  • Månedsmoms
  • EU-salg u/moms (ved månedlig indberetning)

31. marts

  • A-skat – store virksomheder

April

11. april

  • A-skat – små og mellemstore virksomheder

19. april

  • Lønsumsafgift
  • Samlet betaling 4. kvartal 2021

20. april

  • B-skat

25. april

  • Månedsmoms
  • EU-salg u/moms (ved månedlig indberetning)
  • EU-salg u/moms 1. kvartal 2022

29. april

  • A-skat – store virksomheder

Maj

2. maj

  • Årsopgørelsen (lønmodtagere)

9. maj

  • ATP – 1. kvartal 2022
  • Feriekonto

10. maj

  • A-skat – små og mellemstore virksomheder

16. maj

  • Etablerings-/iværksætterkonto

20. maj

  • B-skat

25. maj

  • Månedsmoms
  • EU-salg u/moms (ved månedlig indberetning)

31. maj

  • A-skat – store virksomheder

Juni

1. juni

  • Moms 1. kvartal 2022

10. juni

A-skat – små og mellemstore virksomheder

27. juni

  • Månedsmoms
  • EU-salg u/moms (ved månedlig indberetning)

30. juni

  • A-skat – store virksomheder

Juli

1. juli

  • Restskat 2021 m/rentetillæg
  • Oplysningsskema (tidl. udvidet selvangivelse)

11. juli

  • A-skat – små og mellemstore virksomheder

14. juli

  • Samlet betaling 1. kvartal 2022

15. juli

  • Lønsumsafgift

20. juli

  • B-skat

25. juli

  • EU-salg u/moms (ved månedlig indberetning)
  • EU-salg u/moms 2. kvartal 2022

29. juli

  • A-skat – store virksomheder

August

8. august

  • ATP – 2. kvartal 2022
  • Feriekonto

10. august

  • A-skat – små og mellemstore virksomheder

15. august

  • Lønsumsafgift – endelig afregning (hvis regnskabsåret  = kalenderåret)

17. august

  • Månedsmoms for juni

22. august

  • B-skat
  • Restskat

25. august

  • Månedsmoms
  • EU-salg u/moms (ved månedlig indberetning)

31. august

  • A-skat – store virksomheder

September

1. september

  • Moms 1. halvår 2022
  • Moms 2. kvartal 2022

12. september

  • A-skat – små og mellemstore virksomheder

20. september

  • B-skat
  • Restskat

26. september

  • Månedsmoms
  • EU-salg u/moms (ved månedlig indberetning)

30. september

  • A-skat – store virksomheder

Oktober

10. oktober

  • A-skat – små og mellemstore virksomheder

14. oktober

  • Samlet betaling 2. kvartal 2022

17. oktober

  • Lønsumsafgift

20. oktober

  • B-skat
  • Restskat

25. oktober

  • Månedsmoms
  • EU-salg u/moms (ved månedlig indberetning)
  • EU-salg u/moms 3. kvartal 2022

31. oktober

  • A-skat – store virksomheder

November

7. november

  • ATP – 3. kvartal 2022
  • Feriekonto

10. november

  • A-skat – små og mellemstore virksomheder

21. november

  • B-skat
  • Selskabsskat
  • Aconto selskabsskat

25. november

  • Månedsmoms
  • EU-salg u/moms (ved månedlig indberetning)

30. november

  • A-skat – store virksomheder

December

1. december

  • Moms 3. kvartal 2022

12. december

  • A-skat – små og mellemstore virksomheder

27. december

  • Månedsmoms
  • EU-salg u/moms (ved månedlig indberetning)

30. december

  • A-skat – store virksomheder
Kommentarer { 0 }

Indsigelse mod faktura – kan skyldners indsigelse forhindre inkasso?

Gæsteindlæg af Torben Stohn

Torben Stohn er chef for Advokaternes Inkasso Service (AIS). AIS inddriver ubetalte fakturaer for deres klienter, og de har som de eneste advokater i Danmark integration til e-conomic, Dinero og Billy Regnskabsprogram. Hvis et krav er bestridt, har det været opfattelsen, at man ikke kunne tage et sådan krav til inkasso. Det er en forkert opfattelse, og i denne artikel behandler Torben emnet indsigelser i inkassoager.

Kan jeg sende en faktura til inkasso, hvis skyldner har rejst en indsigelse?

Ja! Du må gerne sende dit krav til inkasso, selv om skyldner er uenig i dit krav. Skyldner kan ikke forhindre din inkassosag ved blot at sende en indsigelse. Indsigelsen skal dog besvares i forbindelse med, at kravet tages til inkasso.

Din inkassopartner har pligt til at behandle indsigelsen i inkassobrevet (påkravsskrivelsen). Det er derfor centralt, at du orienterer din inkassopartner om indsigelsen, når du sender dit krav til inkasso. I CloudCollect har vi derfor gjort det muligt at markere et krav som bestridt. Klienten sætter ganske enkelt et flueben ud for de fakturaer, hvor skyldner har rejst indsigelser.

I praksis vil din inkassopartner forklare skyldner, hvorfor indsigelsen afvises, og kravet vil blive sendt i fogedretten, hvis betalingen udebliver. Hvis skyldner fastholder indsigelsen, kan dit krav ikke sendes i fogedretten. I stedet skal du stævne skyldner. Det er kun en advokat som kan repræsentere dig i civilretten, og derfor er det en fordel for dig at bruge advokater til inkasso frem for et inkassofirma.

Kan jeg sende mit krav i fogedretten, hvis skyldner må forventes at være uenig i dit krav?

Nej! du kan ikke sende dit krav i fogedretten, hvis skyldner har sendt en indsigelse, eller du må forventes, at skyldner er uenig i dit krav. Skyldner har stadig muligheden for at rejse en indsigelse, efter at du har sendt dit krav i fogedretten, men indsigelserne skal sendes til fogedretten, inden 14 dage fra fogedretten har oplyst skyldner om, at kravet nu er sendt i fogedretten (forkyndelse).

Kan jeg kræve et rykkergebyr, hvis skyldner har en indsigelse mod kravet?

Ja! Det forhold, at skyldner er uenig i dit krav, udelukker ikke, at du kan sende et rykkerbrev med et inkassovarsel til skyldner. Du kan både kræve rykkergebyrer, inkassogebyr, og et fast kompensationsgebyr.

Kan jeg kræve, at skyldner betaler min advokat for at behandle indsigelsen?

Nej! Skyldner har krav på at få sin indsigelse behandlet, og du skal betale for den tid, din advokat skal bruge på at behandle indsigelsen. Omkostningerne til din advokat, kan du ikke kræve, at skyldner betaler.

Hvad koster en sag med indsigelser?

Din advokat fastsætter prisen ud fra indsigelsens karakter og størrelsen af kravet. Hvis indsigelsen er simpel, vil udgiften til din advokat være begrænset.

Vi er et hold af jurister og advokater, som behandler sager med indsigelser. Har du spørgsmål til en konkret sag, kan vi kontaktes på telefon 66 80 40 40. Jeg har skrevet en uddybende artikel om, hvordan du skal håndtere en sag med indsigelser – artiklen er udgivet af Billy Regnskabsprogram.

Er du kunde hos Regnskabsskolen, kan du få rabat på vores inkassoløsning

Kommentarer { 0 }

Ændringer i One stop moms fra 1. juli 2021

Hvis din virksomhed leverer ydelser elektronisk til privatpersoner i andre EU-lande, er der nogle særlige regler, du skal være opmærksom på.

Reglerne gælder, hvis du leverer følgende typer af ydelser (ikke udtømmende liste):

  • Elektroniske ydelser, f.eks. hosting, vedligeholdelse og ajourføring af software og hardware, databaser stillet til rådighed, billeder, tekster, information, musik, film, spil (herunder spil om penge), fjernundervisning, datingsites m.v.
  • Teleydelser, f.eks. telefoni (både fastnet og mobil), videotelefoni, voicemail, viderestilling, personsøger, fax, audioteksttjenester og telefonkort.
  • Radio- og tv-programmer (broadcasting).

Hvis du leverer disse ydelser til private i andre EU-lande, skal din virksomhed registreres, indberette og betale moms i hvert enkelt af de lande, hvor du sælger ydelserne – til deres lokale momssats.

Det kan være noget omfattende, så i stedet kan du vælge at tilmelde dig One stop moms-ordningen, hvor du kan indberette det hele samlet til Skattestyrelsen i Danmark.

Ændring fra 1. juli 2021

Fra 1. juli 2021 omfatter ordningen også salg af varer og øvrige ydelser til private, og den skifter i samme omgang navn til Moms One Stop Shop (også kaldet MOSS). Der indføres desuden en grænse, så momsen først skal betales i forbrugerens hjemland, når salget overstiger 10.000 euro (ca. 74.415 danske kroner) pr. kalenderår.

Hvis det samlede salg til private i andre EU-lande på et kalenderår er under 10.000 euro, kan din virksomhed i stedet vælge at indberette og betale i Danmark efter de danske momsregler. Da momssatserne er forskellige i hvert enkelt EU-land, og flere EU-lande har forskellige momssatser, vil det dog være en god ide at regne på, hvad der bedst kan betale sig for dig.

Bemærk, at hvis dine varer er pålagt visse punktafgifter (f.eks. alkohol og forarbejdet tobak), kan du ikke benytte ordningen til de varer.

Er du allerede medlem af den eksisterende One stop moms-ordning, bliver du automatisk medlem af Moms One Stop Shop.

Ved redaktionens afslutning var de nye regler endnu ikke implementeret, og vi har derfor ingen praktisk erfaring at videregive, men du kan læse alt om ordningen på skat.dk.
Salg til kunder uden for EU vil fortsat være fritaget moms.

Du kan læse mere på SKATs hjemmeside her: Nye momsregler ved salg til private i EU fra 2021


Ovenstående er et uddrag fra Regnskabsskolens kommende opdaterede udgave af Skat og moms – får du dine fradrag?

Skriv dig op til nyhedsbrevet ude i højre side, hvis du vil have besked, når den kan købes.

Kommentarer { 0 }

Ændrede momsfrister pga. corona

På grund af corona-situationen har Skattestyrelsen udskudt momsfristerne (er du kvartalsmomset, har du allerede opdaget det efter 1. kvartal). Det kan give de hårdt ramte virksomheder lidt luft i likviditeten, men har man råd til at betale momsen til den sædvanlige frist, kan det være en god ide at gøre det, for regningen kommer jo – selv om den kommer senere end sædvanligt.

De ændrede frister er:

Når du er kvartalsmomset:

1. kvartal: Fristen 2. juni 2020 blev udskudt til 1. september 2020
2. kvartal: Fristen 1. september 2020 er fortsat 1. september 2020
3. kvartal: Fristen 1. december 2020 udskydes til 1. marts 2021
4. kvartal: Fristen 1. marts 2021 er fortsat 1. marts 2021

Når du er halvårsmomset:

1. halvår: Fristen 1. september 2020 rykkes til 1. marts 2021
2. halvår: Fristen 1. marts 2021 er fortsat 1. marts 2021

Husk – hvis du indbetaler momsen “til tiden” – at rette udbetalingsgrænsen for din skattekonto, så du ikke får pengene retur igen. Hvordan, kan du læse her: Vigtigt vedrørende momsindbetaling til den nye skattekonto

Også andre frister er udskudt, og SKAT har lavet et fint værktøj til at se, hvilke frister der gælder for ens virksomhed – det finder du her: Find din virksomheds udskudte frister


Få styr på fradragene – køb Skat og moms – får du dine fradrag? her:

Skat og moms - får du dine fradrag

Kommentarer { 0 }

Brevkasse: Bogføring af momsrefusion

SpørgsmålHej Anette

Tak for en god brevkasse:)

Jeg har overtaget et regnskab fra en tidligere medarbejder, som har bogført fakturaer fra England med korrekt momskode (moms tilgode, fordi man kan søge om refusion).

Hun har så været i tvivl omkring dette, åbenbart, så hun har bogført alle bilagene op på en konto efterfølgende UDEN moms …

Nu er der søgt momsrefusion på alle de engelske fakturaer for 2019 og jeg har fået 135.000 kr tilbage fra England. Men jeg har ikke nogen modpostering mere nede i momskontiene, da hun jo havde bogført dem fra fra denne konto.

Skal jeg blot oprette en ny driftkonto i regnskabet, og så har vi “tjent” 135. 000 kr på momsrefusion, og så lade det være, eller skal jeg gøre noget smartere og mere bogføringsmæssigt korrekt?

Det store bøvl sker ved, at hun har tilbageført fakturaerne og posteret dem om, så de blev bogført uden moms refusion. Det betyder at et gammel projekt i 2019 netop har fået disse posteringer frem og tilbage og gjort projektet 135.000 kr dyrere.

Jeg skal bare have en “nem” og rigtig løsning til at bogføre de penge, vi har fået indbetalt i banken fra England, så jeg ikke skal ramme ind i problemer til årsluk 2020:)

Med venlig hilsen
Janne

SvarHej Janne

Når man skal søge om momsrefusion, skal bogføringen slet ikke ramme de danske momskonti…

Almindeligvis bogfører man på en konto i aktiverne, som oprettes til formålet “momsrefusion”, under omsætningsaktiver, og når så pengene kommer retur, bliver de bogført på denne konto, som så nulstilles.

Derfor kan man sige, at du skal bogføre de 135.000 kr. på den konto, de blev bogført på i første omgang, da I registrerede, at I havde pengene til gode.

Giver det mening?

De bedste hilsner
Anette Sand

Kommentarer { 0 }

Momslånet er vedtaget i går – og kan søges fra 5. maj 2020

Så fik Folketinget 3. behandlet loven som gør, at SMV-erne kan søge om momslån:

Der kan søges om at låne det beløb, virksomheden har indbetalt i moms for 4. kvartal eller 2. halvår 2019 – altså de penge, som er indbetalt 1. marts 2020. Hvis virksomheden ikke er momsregistreret men betaler lønsumsafgift, kan man ansøge om et lån på et beløb, der svarer til den lønsumsafgift, virksomheden har indberettet for 1. kvartal 2020 eller – hvis det er årsafregninger: En fjerdel af lønsumsafgiften for 2019.

Du eller din revisor eller bogholder kan ansøge om lånet fra den 5. maj 2020 til 15. juni 2020 via virk.dk, og du vil i løbet af en uges tid få besked i dit meddelelsesarkiv på skat.dk, om du har fået lånet bevilget.

Der er nogle virksomheder, som ikke kan søge: Hvis man er helt nystiftet, under konkurs eller tilsvarende “dramatiske ændringer”, så læs mere på skats hjemmeside: https://skat.dk/skat.aspx?oid=16900.

Lånet løber frem til 1. april 2021, hvor pengene så skal betales tilbage via skattekontoen. Lånet er rentefrit og derfor en favorabel ordning for alle, som ikke har overskudslikviditet.

Da ansøgningsformularen ikke er udgivet endnu, kan jeg ikke sige noget om, hvor let det er. Men det er min forventing, at det er “på linje med de øvrige i hjælpepakkerne”,  og derfor til at have med at gøre.

Kommentarer { 1 }

Onlineaviser er også momsfritaget

Siden den 1. juli i år har aviser, som udgives online, været momsfritaget ligesom papiraviserne.

Men man kan naturligvis ikke kalde hvad som helst for en elektronisk avis og slippe for momsen. Der er nogle krav til en publikation, hvis den skal anses for at være en avis – nemlig de samme, der gælder for de trykte. Kravene jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 18 lyder:

  • Publikationen skal primært læses på grund af sit indhold af aktuelt nyhedsstof. For publikationer, som på grund af udgivelseshyppigheden ikke kan bringe dagsaktuelt nyhedsstof, er det en betingelse, at indholdet kommenterer eller uddyber emner, der har været aktuelle siden sidste udgivelse.
  • Publikationen skal henvende sig til en videre (almen) kreds af læsere.
  • Publikationen skal behandle et bredt emneområde.

Du kan læse mere om det på Skattestyrelsens hjemmeside: https://skat.dk/skat.aspx?oid=2292409 – hvor du også kan se en række afgørelser af, om ansøgende publikationer blev anset for at være aviser eller ej.

 


Få styr på fradragene – køb Skat og moms – får du dine fradrag? her:

Skat og moms - får du dine fradrag

Kommentarer { 0 }

Brevkasse: Skal jeg fakturere i 2019 eller 2020?

SpørgsmålHej Anette

Jeg har fulgt din blog og brevkasse en del. Mange tak for de mange nyttige info. Jeg kan dog ikke finde ud af hvordan man skriver til brevkassen med mit spørgsmål.

Jeg har en enkeltmandsvirksomehed som IT Projektleder og blev i tvivl omkring årsafslutningen.

Jeg er hyret ind til en kunde igennem et rekrutteringsvirksomhed og det er dem jeg fakturer (altså ikke slutkunden). Her i december arbejder jeg frem til 20. dec og er på ferie frem til 6. januar 2020.
Aftalen er at jeg skal sende min faktura sidste dag i måneden efter godkendt timeseddel fra slutkunden, men der er jeg jo ikke hjemme,
Må man sende den d. 6. Januar 2020 selv om ydelsen er udført i dec. 2019?

Mvh
Jan

SvarHej Jan

Tak for din mail. Man skriver normalt til brevkasse@anettesand.dk.

Du kan godt sende fakturaen den 6. januar 2020 vedrørende arbejde, som er udført i 2019. Men regnskabsmæssigt skal du flytte den tilbage: Skatten følger tidspunktet for arbejdets udførelse, mens momsen følger fakturatidspunktet.

Dbh.
Anette

Kommentarer { 0 }

Når du viderefakturerer porto, gebyrer og kørsel – hvad så med momsen?

Jeg så et spørgsmål på Facebook i dag: Vi modtager en faktura fra MobilePay uden moms og skal viderefakturere beløbet til vores kunde. Fakturaen fra MobilePay er uden moms, så skal beløbet på vores faktura også være det, eller skal der moms på?

Spørgsmålet har jeg fået før – typisk om porto eller kørsel.

Sådan noget som fragt, gebyrer og transport, der viderefaktureres til vores kunder, er oftest biydelser, der knytter sig til en hovedydelse. Nogle eksempler kunne være:

  • Du skal holde et foredrag i Herning (hovedydelsen), og din kunde skal betale for din kørsel (biydelsen).
  • Du sælger en bog (hovedydelsen), og kunden skal betale for porto (biydelsen).

Det er en almindelig fejl at fakturere uden moms, fordi den ydelse vi viderefakturerer (f.eks. portoen), er momsfri.

Reglen er den, at momsen følger hovedydelsen: Er hovedydelsen med moms, skal der derfor også moms på gebyret/portoen/kørslen. Er hovedydelsen momsfri, skal biydelsen viderefaktureres momsfrit.

Eller som der står på skat.dk: “Momsmæssigt skal en biydelse behandles på samme måde som den hovedydelse, som biydelsen er en del af.”

Læs mere hos Skattestyrelsen her: D.A.4.1.6.2 Hovedydelse og en eller flere biydelser og her: D.A.5.11.2.2 Hvornår anses en ydelse for at være en biydelse til en hovedydelse?


Mangler du et opslagsværk, når du sidder med regnskabet? Regnskabsskolens “Skat og moms – får du dine fradrag?” besvarer de fleste af dine spørgsmål:

Skat og moms - får du dine fradrag

Kommentarer { 0 }

Tab på debitorer – hvad med momsfradraget?

De fleste af os har prøvet det: Vi udfører et stykke arbejde og sender vores kunde en faktura, men …

… kunden betaler ikke – uanset antal rykkere og trusler om inkasso.

Det kan der være mange grunde til. Er det fordi I er uenige om regningens størrelse, er det én ting (en tvist), og det er ikke dét, dette indlæg skal handle om. Her handler det om de tilfælde, hvor kunden bare ikke kan eller vil betale.

Hvad gør vi så?

Når vi ikke har fået vores penge, skal vi selvfølgelig ikke betale skat af dem, og vi kan normalt heller ikke pålægges at betale momsen. Men der er nogle betingelser, der skal være opfyldt:

Det er ikke nok, at vi tror vores kunde ikke vil betale. Vi skal aktivt have prøvet at inddrive pengene, og vi skal være sikre på, at vi aldrig vil få dem.

Over og under 3.000 kr.

Hvis tabet er under 3.000 kr. inkl. moms, er det normalt nok, at vi selv har rykket for betaling, at det har været forgæves, og at vi ikke handler med kunden mere.

Er tabet over 3.000 kr. inkl. moms, skal vi have en ekstern part – f.eks. en advokat eller et inkassofirma – til at konstatere, at inddrivelse er umulig. Alternativt skal vi have fået en insolvenserklæring fra debitor, eller vi skal have været i fogedretten uden held.

Hvornår?

Tab skal fratrækkes i det år, hvor det konstateres. Så hvis du i år kan konstatere, at en regning fra 2017 ikke bliver betalt, skal du altså ikke tilbage i 2017-regnskabet, men trække det fra i år.

Og hvad så med momsen?

Momsen af en faktura, hvor vi har tabt pengene, kan vi også få tilbage, i det år hvor tabet konstateres. Den skal modregnes i salgsmomsen. Og her betyder ”konstateret” enten at:

  • vi har anmeldt kravet i et konkursbo (og det er dækningsløst, hvilket kurator hurtigt opgør)
  • vi har nedskrevet vores tilgodehavende i en tvangsakkord eller frivillig akkord
  • der er givet insolvenserklæring eller har været fogedforretning
  • debitor er forsvundet
  • kravet er dækningsløst efter tvangsauktion over
    personligt drevne virksomheder
  • det er for dyrt at kræve pengene ind (for små beløb), og vi ikke længere handler med debitor.

At vi ikke længere handler med debitor, er ret vigtigt. Det viser en afgørelse fra Landsskatteretten fra 8. april i år.

Sagen handlede om en mand, som udlejede driftsmidler til et selskab, som han selv ejede sammen med sin søn. Da selskabet fik økonomiske problemer og blev taget under konkursbehandling, blev en del af lejen ikke betalt.

Manden trak den tabte moms på 39.346 kr. fra i sit momsregnskab, da han konstaterede tabet, men det fradrag blev han nægtet. Begrundelsen var at han havde ydet selskabet en kredit, der lå ud over det sædvanlige, ved fortsat at fakturere selskabet, selv om han vidste, at det ikke kunne betale. Han havde heller ikke forsøgt at inddrive gælden.

Du kan evt. læse flere detaljer i BDO’s artikel om sagen.

Rettidig omhu

Den vigtige pointe her er altså, at man kan miste fradrag for moms, når ens kunde går konkurs, hvis man ikke har vist rettidig omhu og stoppet levering af varer eller ydelser, når det viser sig, at kunden ikke kan betale.


Du kan læse mere om reglerne for fradrag ved tab i bogen Skat og moms – får du dine fradrag?

Skat og moms - får du dine fradrag

Kommentarer { 0 }

Nye momsregler for gavekort pr. 1. juli 2019

Heldigvis udsteder vi ikke gavekort i Regnskabsskolen, for fra 1/7-19 kommer der nye, besværlige momsregler på det område.

Det er nye regler i EU, der dikterer det. I direktivet står det omtalt som “vouchere”, og det gælder altså også de danske gavekort (men ikke rabatkuponer).

Reglerne i dag

I dag er det sådan, at gavekort går ind under reglerne for forudbetaling, som siger, at hvis hvis forudbetalingen vedrører et specifikt produkt eller ydelse, så skal momsen betales på det tidspunkt, hvor forudbetalingen finder sted, altså her: når gavekortet udstedes.

Hvis ikke betalingen gælder et bestemt produkt – og sådan er det jo oftest med gavekort – så betales momsen først, det øjeblik hvor gavekortet bruges.

Dermed kommer man ikke til at betale moms af alle de mange gavekort, der aldrig bliver brugt (fordi folk mister dem eller glemmer alt om dem), og det har været en ganske god forretning for de erhvervsdrivende. (Efter sigende mister danskerne årligt gavekort for over 2 milliarder kroner!)

Reglerne pr. 1. juli 2019

Fra 1. juli gælder det, at hvis gavekortet kun kan bruges i det land, hvor det er udstedt, og kun til betaling af momspligtige varer/ydelser, så skal man afregne momsen, når man udsteder gavekortet. Og så kommer man altså til at betale moms af de ubrugte gavekort også, hvilket kan gå hårdt ud over forretningernes fortjeneste på ikke-indløste gavekort.

Kan gavekortet derimod bruges i flere lande eller til momsfrie varer/ydelser, så afregnes momsen først, når gavekortet bruges.

Så hvordan kan man håndtere det i praksis?

Hvis man vil slippe for at skulle lave om på sin praksis omkring gavekort, tja, så må man udvide forretningen til enten at sælge aviser, frimærker eller forsikringer (som jo alle er momsfri), eller sørge for at ens gavekort også kan bruges i udlandet, foreslår Dansk Erhverv. Men det er jo ikke muligt for alle.

Bogføringsmæssigt betyder det, at gavekortene enten skal bogføres på en momset konto i driften (så man anser salget – omsætningen – som foregået på tidspunktet for gavekortets udstedelse) eller en momset konto i status, hvor vi så afregner momsen men ikke omsætningen skattemæssigt, før varen faktisk udleveres, og betalingen foregår ved indløsning af gavekortet. Begge dele vil give en korrekt moms, men siden gavekortet i sig selv ikke er en overdragelse af en vare, mener jeg, at det må være mest korrekt at bruge den sidste af de to løsninger: Altså at bogføre udstedelsen af gavekortet på en konto med moms under passiverne, og så – når gavekortet indløses – flytte fra salg til omsætning (og da skal vi så være opmærksomme på momsen, så den ikke bliver afregnet to gange).

Det er også værd at bemærke, at indtil alle gavekort købt før 1/7-2019 er udløbet, skal forretningernes systemer kunne håndtere både de nye og de gamle regler.

Dansk Erhverv skriver, at de “har påpeget overfor Skatteministeriet, at reglerne er unødigt byrdefulde for danske virksomheder, og at vi mener, det er vildledende, at disse byrder ikke er opgjort”, men at der ikke er noget, der tyder på, at reglerne bliver ændret, da der er tale om vedtagne fælles EU-regler.

Skattestyrelsen juridiske vejledning om, hvordan de nye regler skal forstås og håndteres, finder du her: Momsreglerne for vouchere mv.


Andre regler for moms kan du læse om i Skat og moms – får du dine fradrag?, som du kan bestille her:

Skat og moms - får du dine fradrag

Kommentarer { 0 }

Er det 20% eller er det 25% moms, vi skal regne med?

Jeg lægger lige denne video ud igen, for spørgsmålet om 20 eller 25 % moms dukker jævnligt op, og jeg er glad for videoen her, den er blevet set virkelig mange tusind gange på Regnskabsskolens FB-side. (Følger du os på FB? Ellers kan du lige melde dig til her: https://www.facebook.com/regnskabsskolen/)

 

Kommentarer { 0 }

Frokostordning for medarbejderne og kantinemoms

I min bogføringsgruppe “First Monday” på Facebook blev jeg i går spurgt om momsreglerne på kantineområdet:

“Vi har en frokostordning for vores medarbejdere, og får en regning med moms fra firmaet der leverer frokosten. Kan vi trække momsen fra?”

Reglerne er sådan, at hvis virksomheden selv driver kantine, er der fuld fradrag for moms. Også hvis man køber fra et cateringfirma.

Salgsmomsen skal derimod afregnes efter normalværdien, ikke salgsprisen, der jo typisk er kunstigt lav. Salgsmomsen er derfor: 25 % x madens kostpris. Det går lige op, men skal stadig gøres!

Men hvis virksomheden også selv bruger lønninger på det (tilberedning m.v.), så skal den løn også momses, og så er vi ovre i det, der hedder kantinemoms.

Hvad er kantinemoms?

Når man taler kantinemoms, skal der både beregnes salgsmoms og købsmoms. Købsmomsen er enkel nok: Det er momsen af udgifter til kantinen, mad og leverancer. Salgsmomsen, derimod, kræver noget mere beregning.

Som regel giver virksomheden tilskud til kantinen, så kantinedrift giver permanent underskud, fordi kantinen også er et personalegode. Kantinemoms omfatter de virksomheder, som sælger mad- og drikkevarer til egne ansatte. Uanset om virksomheden i øvrigt er momspligtig.

Reglerne gælder ikke hvis:

  • virksomheden har udliciteret sin madordning, altså et firma kommer udefra og sælger mad til almindelig pris
  • personaleforeningen driver kantinen – så er det personaleforeningen, som skal afregne moms.
  • kantinen ikke har underskud – så skal man jo bare beregne moms af salgsprisen og trække normal købsmoms for køb af mad m.v.

Men normalt driver virksomheden selv kantinen (eller får evt. maden udefra), og prisen er kunstigt lav. F.eks. trækkes der 20 kr. pr. dag på medarbejderens lønseddel, og så kan medarbejderen spise frit i kantinen.

Der er flere måder at beregne kantinemoms på

Købsmomsen kender vi allerede, men salgsmomsen kan beregnes på flere måder:

Når man selv laver maden: 

Indkøbspris af råvarer (uden moms) + 5 %
+ Egne lønudgifter til kantinepersonale minus 25 %
Dvs. man medregner kun 75 % af lønnen
= Det samlede momsgrundlag

Når man køber maden ude i byen (man får maden leveret og laver ikke selv noget i køkkenet ud over at anrette den):

Samlet indkøbspris for maden x 25 % moms.

Når en kok udefra laver maden i virksomheden:

Samlet indkøbspris (mad, leverandør m.v.)
+ Udgift til ekstern leverandør, der arbejder i kantinen
(salg, produktion af mad, indkøb m.v.)
– 25 % af den løn, som leverandøren har (hvis man kan se det på regningen)
+ 2,5 % af den samlede indkøbspris minus 25 % af leverandørens løn
+ Vores egne lønninger til kantinepersonale – 25 % (dvs. kun 75 % af lønnen tælles med)
= Momsgrundlaget (altså det, der skal beregnes 25 % moms af).

Så når det gælder salgsmomsen, er det altså ikke det, som medarbejderne betaler, der skal beregnes moms af, men de beregninger, som skal laves på baggrund af råvarer, lønninger m.v.

(Tak til statsaut. revisor Søren Revsbæk for uddybning)


Læs alt om kantinemoms – og meget mere – i bogen Skat og moms – får du dine fradrag? Køb den i Regnskabsskolens webshop

Skat og moms - får du dine fradrag

Kommentarer { 1 }

Brevkasse: Kan jeg starte virksomhed og trække ny uddannelse fra?

SpørgsmålHej Anette!

Her kommer et rookie-spørgsmål. Jeg håber det er i orden at jeg spørger dig, men tænkte du måske har svaret da jeg ikke synes at kunne finde svar på nettet, det er lidt af en jungle ????

Jeg har tænkt på at tage en uddannelse, og senere hen behandle og tilbyde ydelser inde for det jeg tager uddannelsen på. Jeg har læst mig til, at man kunne trække moms fra uddannelsensprisen i ens forretning. Jeg har dog ingen virksomhed (endnu) – men tænkte på, om hvis jeg opretter CVR nr og så videre nu her, vil kunne trække moms fra på uddannelsen på trods af at jeg ikke tilbyder service og produkter endnu?

Med venlig hilsen

Janne

SvarHej Janne

Desværre er svaret at du ikke kan trække uddannelsen fra, fordi den er en forudsætning for, at du kan drive din virksomhed. Den gyldne regel for fradrag lyder, at du kan fratrække det der “medgår til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten”, så det kræver altså at du har en eksisterende indkomst i en eksisterende virksomheden at vedligeholde.

Et andet eksempel kunne være, at en bogholder vil udvide forretningen med blomsterbinding – hun vil ikke kunne trække uddannelsen til blomsterbinder fra, fordi det ikke er en del af den eksisterende forretning.

Dbh.
Anette

Kommentarer { 0 }

Splitmoms – find den rigtige momskode

Hvis du har både momsede og ikke-momsede aktiviteter i din virksomhed, får du sandsynligvis brug for at lave andre momskoder i dit bogføringsprogram end dem, der ligger i programmet i forvejen. For i hvert fald e-conomic gælder det dog, at du ikke uden videre kan bruge den momsprocent, det umiddelbart virker logisk at regne sig frem til.

Lad os sige, at den momsede del af din forretning står for halvdelen af din omsætning, og du derfor kun må løfte halvdelen af momsen af, når du køber kuglepenne til kontoret. Så virker det oplagt, når du opretter din splitmomskode i e-conomic, at skrive 12,5, altså halvdelen af de fulde 25 % moms,  i feltet “Sats i %”. Men det er ikke korrekt.

Vores momsfradrag ikke er nemlig ikke 12,5 % af det samlede beløb, men 12,5 % af den faktiske udgift uden moms. Der skal derfor stå 11,11 i feltet.

For at spare dig for at skulle regne “baglæns-procenter”, kan du her downloade en nem splitmomsberegner. Den har tidligere ligget som funktion, du direkte kunne taste i, her på bloggen, men nu får du den i stedet som Excel-ark: Splitmomsberegner

Kommentarer { 0 }

Hvad med momsen, når vi deltager i DHL-stafetten o.lign.?

Rigtig mange virksomheder har tradition for at deltage i populære sportsarrangementer i løbet af sensommeren, f.eks. DHL Stafetten.

Når vi bogfører det i virksomhedens regnskab, skal vi være opmærksomme på, at der gælder forskellige momsregler for de forskellige omkostninger der er knyttet til deltagelsen i sådan et løb.

Virksomheden kan normalt få momsfradrag for:

  • administrationsgebyret, hvis der opkræves sådan et ved tilmelding
  • køb af motionstøj og andet udstyr, HVIS det er udstyret med virksomhedens navn/logo, OG virksomheden enten beholder tøjet og udstyret bagefter eller sælger det med moms til medarbejderne til markedspris. Vi kan ikke trække momsen fra, hvis vi forærer det til medarbejderne efter arrangementet.
  • leje af telt, borde og bænke.

Selve deltagergebyret er der normalt ikke moms på, medmindre der er en modydelse i form af reklame for virksomheden, og momsen vil da også kun kunne løftes af, hvis virksomheden faktisk får en reklameværdi ud af deltagelsen.

Køb af mad til sådan nogle arrangementer kan momsen ikke løftes af.

Du kan læse flere detaljer i BDO’s indlæg om emnet her: Moms ved deltagelse i DHL Stafetten, Team Rynkeby o.lign.

Deltagelse er i øvrigt et skattefrit personalegode for medarbejderne jf. http://skat.dk/SKAT.aspx?oid=1924712

Kommentarer { 0 }

Dårlig betaler: Hvad kan du gøre hvis din kunde ikke betaler din regning?

GÆSTEINDLÆG: Artiklen er skrevet af Lars Holdgaard. Lars Holdgaard har stiftet Likvido Inkasso som er et gratis “no-cure-no-pay” inkassobureau.

Første gang jeg oplevede en dårlig betaler blev jeg frustreret, skuffet og sur.

Jeg havde brugt mange timer på at levere en hjemmeside til en kunde, men efter at jeg sendte regningen, fik jeg aldrig betaling. Selvom jeg havde en klar aftale (og rykkede for betaling) fik jeg aldrig mine penge. Kunden nægtede simpelthen at betale.

Ikke nok med jeg blev frustreret, så blev jeg også ked af det og bekymret. Dette var for ti år siden da jeg i gang med mit studie, hvor 5.000 kr var et meget væsentligt beløb for mig.

Efter 10 år som iværksætter har jeg desværre erkendt, at jeg ikke er ene om udfordringen med kunder som ikke betaler deres regninger. Der er mange dårlige betalere – både betalere der kan betale og IKKE kan betale. Zoomer man ud, er problemet desværre rigtig stort: Faktisk er dårlige betalere den hyppigste årsag til, at virksomheder i EU går konkurs, og over 3 % af virksomhedernes omsætning ender med aldrig at blive betalt.

Måske tænker du, at 3 % ikke lyder som meget. Men 3 % af din omsætning ender med at blive en MEGET stor del af din indtjening. Hvis du eksempelvis sælger cykler videre og tjener 15 % pr. solgt cykel, så skal du sælge hele 4 cykler bare for at gå i nul hvis en enkelt kunde ikke betaler. 3 % af din omsætning ender altså med at blive til 25 % af din indtjening!

Fordi disse tal er så skræmmende – så har jeg stiftet en virksomhed som skal afhjælpe dette problem: Vi skal sikre, virksomheder får deres penge hjem.

Hvordan kan du undgå dårlige betalere?

Det første (store skridt) er at undgå dårlige betalere generelt. Der er heldigvis rigtig meget du kan gøre. I dette indlæg vil jeg primært fokusere på hvad man kan efter det er gået galt, men som inspiration til at undgå problemet, kan du kigge på:

  • Simpel kreditvurdering ved at vurdere virksomheden på f.eks. Proff.dk / CVR.dk. Vær lidt kritisk: Undgå f.eks. at giv et nystartede Iværksætterselskab (IVS) kredit, og hvis virksomheden har lavet underskud år efter år, så bør man være varsom.
  • Sørg for at få underskrifter på dine kontrakter. Ikke nok med du står langt bedre i en evt. småsag (simpel retssag), så vil du langt mere sjældent komme dertil fordi detaljerne er nedskrevet på forhånd.
  • Sørg for at diskutere detaljerne i arbejdet. Det er skræmmende hvor ofte jeg har arbejdet sammen med en kunde som gik i gang før vi har talt om detaljerne – og når man så står ved betalingen opnår der MEGET nemt problemer i hvad man liiiiige mente. Få det aftalt (på skrift) på forhånd.

Det er langt federe at indarbejde en række processer FØR det går galt. Det er ekstremt vigtigt at understrege. Selv hvis du får pengene hjem efter det er gået galt, så har du ofte mistet en kunde. Har du f.eks. kørt en retssag eller inkassosag mod en kunde, så er der ikke stor chance for personen ønsker at handle med dig igen.

Hos Likvido plejer vi at sige: Fokuser din energi på at UNDGÅ dårlige betalere – det er ofte en bedre forretning end at bruge (din egen) energi på de kunder der er gået galt.

Hvad kan du gøre, når en kunde ikke betaler til tiden?

Det er umuligt at frasortere alle dårlige betalere hvis du sælger på kredit. Det gør at det går galt, og her er der heldigvis rigtig meget man kan gøre.

Helt overordnet er der stor forskel på, om din kunde anerkender din faktura, eller om kunden gør indsigelse (er uenig) i, at han skal betale den faktura, som du har sendt ham.

Forudsætningen for at kunne følge den proces jeg beskriver i dette indlæg er, at din kunde ikke har indsigelser (ikke er uenig i at han skylder dig penge). Hvis din kunde ikke er enig i dit krav, kan du ikke følge inkassoprocessen men skal i stedet stævne kunden. Hvis dit krav er under 50.000 kr. kan du gøre dette selv via den såkaldte småsagsproces. Hvis kravet er over 50.000 kr. skal du have fat i en advokat. Du kan læse mere om småsager her.

Skridt #1: Send rykkere

Du kan starte med at sende rykkere til kunden. Dette er indbygget i alle moderne regnskabsprogrammer (alt fra e-conomic, Dinero, Billys Billing, alverdens offline systemer osv).

Du kan sende så mange rykkere du vil, men du er begrænset til 3 rykkere med et gebyr. Du kan sende 3 rykkere til skyldner med 100 kr pr gebyr (dvs. 3x 100 kr. totalt).

Der skal gå minimum 10 dage mellem hver rykker.

Hos Likvido ser vi meget ofte at der bare er sendt en påmindelse til kunden. Det er også bedre end ingenting, men jeg vil kraftigt anbefale at sende en mere “officiel” rykker i dit regnskabsprogram. Statistisk falder sandsynligheden for at du får betaling med ca. 1 % pr. dag betalingen er forfalden. Du bør derfor allerede 1-2 dage efter din faktura er forfalden sende en venlig påmindelse på e-mail og SMS, samt ringe til din kunde. Hvis din regning efter 3-5 dage stadig ikke er betalt, bør du sende en rykker 1 med 100 kr. rykkergebyr. Hvis du først venter 10 og så indleder en rykkerproces over 30 dage, er sandsynligheden for at du får betaling allerede faldet markant.

Dvs. at du kan gøre følgende:

Dag 0: Send faktura

Dag 8: Fakturaen står til forfald (antaget du har 8 dages betalingsfrist)

Dag 10: Send en venlig SMS/email til skyldner om du mangler betaling

Dag 14: Send en rykker 1 (med gebyr)

Dag 24: Send en rykker 2 (med gebyr) med et inkassovarsel (se næste skridt)

Du kan overveje om du vil sende en rykker 3. Jeg vil dog anbefale at du kommer hurtigst muligt videre til inkassoprocessen og de juridiske skridt.

Husk du maksimalt må tilføje 100 kr. pr. rykker (medmindre andet er aftalt). Er din kunde en virksomhed, så må du godt tilføje 310kr i kompensationsgebyr (dog kun én gang – dvs totalt må du påføre 3x100kr over 3 rykkere og 310kr ekstra hvis din skyldner er en virksomhed).

Skridt #2: Inkassovarsel

Du ønsker som udgangspunkt at køre sagen videre til inkasso (se næste skridt) hvis rykkerne ikke virker. Før du må køre sagen videre til inkasso, så skal du varsle det med et inkassovarsel.

Et inkassovarsel er “bare” en advarsel hvor du skriver at du vil tage sagen til inkasso. Du kan se vores skabelon til et inkassovarsel. Bare sørg for du har skrevet følgende ind i varslet:

“Denne rykkerskrivelse er samtidig et påkrav jf. Inkassolovens § 10. Du bedes foretage betaling inden for 10 dage fra dags dato, idet sagen herefter overgår til inkasso med yderligere omkostninger til følge.”

Et inkassovarsel bør skrives på en rykker. Dvs. når du f.eks. Sender rykker 2, så bør du tilføje inkassovarslet.

Skridt #3: Inkasso

Min erfaring er at inkasso er et begreb der forvirrer ekstremt mange, og desværre får rigtig mange forkerte associationer.

Du kan vælge om du selv vil stå for inkassoprocessen hvilket kaldes “egeninkasso” eller om du vil lade en advokat eller et inkassobureau stå for processen. Hvis du lader andre stå for inkassoprocessen kaldes dette for “fremmedinkasso”. De fleste virksomheder vælger fremmedinkasso da det giver dig tid til at fokusere på din kerneforretning.

Der er intet der forhindrer dig i at lave egeninkasso. Der er en række formalia man skal sætte sig ind i (præcis hvad skal man skrive, god inkassoskik, korrekte renter, korrekte afdragsordninger, registrering i f.eks. RKI m.f.).

Fordelen ved at overdrage sagen til et inkassobureau eller en advokat er, at det sender et signal til skyldner og at du ikke længere skal bruge tid og energi på at rykke for betaling, men i stedet kan fokusere på dine gode kunder.

Når man bruger fremmedinkasso, skal du være opmærksom på udgiften. Helt overordnet set så er der 2 økonomiske modeller: timepris (typisk advokater) eller en procent af det inddrevne beløb (kun ved inkassovirksomheder).

Du bør holde dig fra timepris, simpelthen fordi det er for risikabelt at en advokat bruger mange timer på opgaven.

Når du kigger på procent af det inddrevne beløb skal du også være meget opmærksom på prisen. Nogle bureauer tager 20-30 % af hovedstolen PLUS de gebyrer skyldner betaler, mens andre ikke tager noget af hovedstolen.

Skridt #4: Få fundament for dit krav via forsimplet inkasso

Ofte så kører inkassoprocessen en måned eller to. Har du valgt at køre sagen som fremmedinkasso, så vil inkassofirmaet ofte registrere skyldner i RKI. Du kan ikke selv kan registere skyldner i RKI medmindre du køber adgang til registeret gennem Experian.

Hvis skyldner endnu ikke har betalt, så er det næste skridt i værktøjskassen fogedretten. Dette kan du enten selv bruge (med egeninkasso), ellers vil inkassobureauet også benytte sig af dette. Det kræver dog at sagen er under 100.000 kr og der ikke er en indsigelse mod kravet.

Helt lavpraktisk svarer det til at man finder den rigtige fogedret (de er spredt over hele landet). Dette kan du gøre online.

Når dette er sendt til fogedretten, så vil de sende denne information til skyldner. Skyldner har så 14 dage til at sige han er uenig i kravet.

Hvis skyldner IKKE reagerer, så vil du få det der kaldes “2. Påtegning af kravet”, hvilket svarer til en dom. Det gør at du nu har fået “rettens ord” for at skyldner skylder dig dette beløb.

Hvis skyldner reagerer med en indsigelse, så vil fogedretten afvise kravet. Dette svarer til en indsigelse, også er du tvunget til at stævne skyldner.

Indsigelser

Uanset om kunden er uenig i kravet fra starten (f.eks. ved rykkerne) eller når man sender sagen til fogedretten, så skal du køre en retssag mod skyldner for at inddrive dit krav.

Hvis din faktura er under 50.000 kr, så kan du køre en småsag. Ved en småsag er det en væsentligt kortere og nemmere proces end ved en “rigtig” retssag. Det gør at du sparer mange penge da du langt hen af vejen kan undgå advokater, samt processen er hurtigere.

En småsag er designet til at du selv kan håndtere sagen uden en advokat, og det kan løses forholdsvis hurtigt (stadigvæk et par måneder).

Helt lavpraktisk kan du gå ind på Minretssag.dk, og anlægge sag mod skyldner.

Hvis du ender med at vinde denne retssag, så svarer det til at kunden i første omgang ikke havde reageret på fogedrettens brev. Du har nu rettens ord på skyldner skylder dig dine penge.

Skridt #5: Tvangsfuldbyrdelse ved fogedretten

Når du har fået rettens ord på at du har “ret” i dit krav (enten ved at skyldner ikke lavede indsigelse på dit krav ELLER du har vundet en sag), så kan du “få hjælp” af fogedretten til at inddrive dit beløb.

Ved fogedretten kan du betale et gebyr, også aftales der en dato hvor skyldner og du (eller dit inkassobureau/advokat) kan mødes. Møder skyldner ikke op, kan du i sidste ende bede politiet om at samle skyldner op når det passer dem.

Mødet hos fogedretten er et kort møde hvor man kan spørge ind til skyldner økonomi. Ideen med mødet er at finde ud af om skyldner har mulighed for at betale hele beløbet, indgå en afdragsordning eller slet ikke kan betale.

Hele ideen er at man her prøver at finde en løsning, og hvis skyldner har penge, så vil han være tvunget til at indgå en aftale. Samtidig kigger man på skyldners værdier. Ejer skyldner ting af værdi (f.eks. en bil), så kan man kræve at den bliver solgt. Hvis skyldner f.eks. Har et depositum i en lejlighed, kan man få pant i dette.

Opsummering

I den idelle verden, så ender man aldrig med dårlige betalere. Det er både frustrerende og en langsom proces, der ikke bør være en del af ens kerneforretning. I Danmark har vi heldigvis en stor værktøjskasse man kan benytte til at inddrive sine krav.

Dine muligheder afhænger af om skyldner er uenig i din faktura eller ej. Har kunden IKKE sagt han er uenig, så kan du køre en proces hvor du:

  1. Sender rykkere
  2. Sender et inkassovarsel
  3. Kører en inkassoproces (enten med et inkassobureau eller selv med egeninkasso)
  4. Får fundament via forsimplet inkassoproces
  5. Mødes i fogedretten hvor skyldner skal oplyse om hans økonomi

Hvis skyldner er uenig i kravet, så er du tvunget til at køre en retssag hvis du vil have betaling. Er beløbet under 50.000 kr kan du køre en småsag, som er væsentligt mere simpel, hvor du ikke har brug for en advokat. Er beløbet over 50.000 kr, så er det en væsentligt mere kompleks proces.

Du er selvfølgelig altid velkommen til at kontakte mig på lars@likvido.dk ang. en sag – så vil jeg meget gerne hjælpe med spørgsmål og tvivl. Du er også velkommen til at oprette en inkassosag – selvfølgelig gratis og hvor vi intet tager af hovedstolen – på vores hjemmeside :-)

Kommentarer { 0 }

[Gæsteindlæg] Moms og omvendt betalingspligt – hvordan er det nu?

Af gæsteblogger Lars Roslyng

National omvendt betalingspligt er regler omkring moms på blandt andet computere, mobiltelefoner og lignende, der trådte i kraft i midten af 2014. Reglerne er sat i verden for at forsøge at forhindre momssvig. Grundlæggende betyder ”omvendt betalingspligt”, at det er køberne og ikke sælgerne, der er ansvarlige for at indberette og betale moms, når der handles mellem virksomheder.

Er du køber, skal du selv beregne og betale moms af de varer, der er omfattet af reglerne. Som udgangspunkt skal disse varer nemlig faktureres uden moms.

Generelt er det min erfaring, at det kører nogenlunde gnidningsfrit med håndteringen af den omvendte betalingspligt. Men som med så mange andre nyere regler, så er der en risiko for, at man misforstår eller -tolker delelementer. Der er derfor nogle få ting, man skal være opmærksom på – både som køber og sælger.

Momsreglerne har undtagelser
Siden indførslen har jeg oplevet flere eksempler på virksomheder, der har været faretruende tæt på at komme i klemme, fordi de som købere har misforstået momsreglerne, eller fordi de som sælgere ikke har haft økonomisystemer, der var gearede til at håndtere de nye regler.

En af faldgruberne er, at der er virksomheder, der er undtaget fra reglerne. Hvis man som virksomhed leverer mere end 50 procent af de omfattede varer til private kunder, er man ikke indbefattet af den omvendte betalingspligt. Det kan have konsekvenser for både køber og sælger, hvis man ikke er opmærksom på, om virksomheden er indbefattet af reglerne.

Det kan som køber være svært at bedømme, om det er køber eller sælger, der er forpligtet til at betale momsen. Det kan her betale sig at undersøge, om virksomheden, man køber fra, er indbefattet af reglerne omkring omvendt betalingspligt.

Oplever man, at man fejlagtigt modtager en faktura med moms – enten fordi sælger ikke har været opmærksom på reglerne, eller fordi de fejlagtigt tror, de er undtaget fra reglerne – skal man bede om en kreditnota og en ny og korrekt faktura. Forkert opkrævet moms er nemlig ikke fradragsberettiget, og derfor skal man beregne og betale moms af det fulde beløb på regningen – inklusive den allerede angivne moms.

IT-system skal kunne klare momsreglerne
Som sælger betyder reglerne først og fremmest som tidligere nævnt, at man skal være opmærksom på, hvilken kundegruppe man leverer til. Samtidig skal man have øje for, om køberen er afgiftspligtig, altså har et gyldigt CVR-nummer.

Derudover er det afgørende, at den sælgende virksomheds it- og faktureringssystem er opdateret til at håndtere reglerne.

Reglerne for national omvendt betalingspligt omfatter:

  • Mobiltelefoner
  • Bærbare pc’er og tablets
  • Integrerede kredsløbsordninger som eksempelvis mikroprocessorer og centrale databehandlingsenheder
  • Spilkonsoller som PlayStation, Nintendo Wii, Xbox og lignende

Skribent:

Lars Roslyng er uddannet revisor og har mange års erfaring i at rådgive virksomheder om regnskab og økonomi. I Azets er Lars Roslyng leder af afdelingen ”Vi brænder for de små”, som hjælper mindre virksomheder og iværksættere med regnskabet.

Læs mere på azets.dk/regnskab

 


Hvilken form vælger du?

Kommentarer { 0 }

[Gæsteindlæg] Har du styr på momsen, når kunden ikke betaler?

Af gæsteblogger Lars Roslyng

Momsreglerne kan være komplicerede, hvis tingene stikker lidt uden for en normal køb og sælg-situation. Helt grundlæggende har de fleste styr på, at hvis man sælger en momspligtig vare eller ydelse til en kunde, så skal man betale moms, når man fakturerer. Så langt så godt.

Hvis kunden ender med ikke at betale regningen, kan man få reguleret sin moms, så man som sælger ikke ender med at have betalt moms for en indtjening, man aldrig har fået.

Men jeg oplever ofte, at der hos flere virksomheder hersker tvivl om, hvornår man har ret til at lave denne efterregulering. Er det efter én eller tre rykkere? Efter inkassovarsel? Eller måske først når et eksternt inkassofirma har rykket et givent antal gange?

Og ja, det er kompliceret. Så her er en kort og overskuelig gennemgang af de gængse regler på området.

Over eller under 3.000 kroner?

Ifølge reglerne skelnes der helt grundlæggende mellem regninger (inklusive moms) på under og over 3.000 kroner.

For regninger op til 3.000 kroner kan man som virksomhed lave momsefterreguleringen, når man selv eller ens advokat har rykket for betalingen. Samtidig er der et krav om, at der ikke er foretaget handler med kunden de seneste 12 måneder. Her kommer der dog et ’men’, for som noget særligt er dette krav ikke ufravigeligt, da der kan opstå tilfælde, hvor et samarbejde bliver nødt til at fortsætte på trods af skyldnerforholdet.

Hvis den oprindelige regning lyder på mere end 3.000 kroner, er der som udgangspunkt større krav. Blandt andet siger reglerne, at der skal være foretaget en passende indsats for at inddrive gælden, og at der er lavet en vurdering af skyldnerens evne til at betale.

I praksis ingen øvre beløbsgrænse

Ifølge SKAT behøver inddrivelsen ikke være foretaget af en inkassovirksomhed. Reglerne har ellers før i tiden været tolket, som om det var en betingelse, men en præcisering fra 2015 fra SKAT slår fast, at det ikke er tilfældet.

Der er i praksis ingen øvre grænse for, hvornår man skal gå rettens vej, før man kan få tilbagebetalt momsen for et skyldent beløb. Det giver også sig selv, for med større regninger over 10.000 kroner vælger virksomheden i praksis oftest at inddrive gælden ved hjælp af ekstern bistand.

Hvis der efter denne korte gennemgang er yderligere tvivl om momsen ved ubetalte regninger, så vil jeg anbefale, at man kontakter sin revisor eller en regnskabsekspert.


Skribent:

Lars Roslyng er uddannet revisor og har mange års erfaring i at rådgive virksomheder om regnskab og økonomi. I Azets er Lars Roslyng leder af afdelingen ”Vi brænder for de små”, som hjælper mindre virksomheder og iværksættere med regnskabet.

Læs mere på azets.dk/regnskab

 

 



Hvilken form vælger du?

Kommentarer { 0 }