Vigtig besked fra Politiet om mistænkelige mails i sommerperioden

Jeg har før skrevet om CEO-fraud, og det er noget Politiet lige nu gør en ekstra indsats for at informere om.

Regnskabsskolen har modtaget en informationspakke fra dem, fordi vi tidligere har samarbejdet om et fyraftensmøde om emnet, og vi skynder os naturligvis at viderebringe den vigtige information.

De skriver:

Politiet ser en stigning i CEO-svindel i sommerferieperioden. CEO-svindel kan have store konsekvenser for både virksomheden/foreningen og ansatte/medlemmer, og det vil vi gerne forhindre.

CEO-svindel er, når en medarbejder eller et foreningsmedlem modtager en mail af sin ”chef” med en anmodning om overførsel af penge, men som i virkeligheden ikke kommer fra chefen, men en svindler der udgiver sig for at være chefen.

For at undgå at dette sker, har vi sendt materiale med råd til, hvordan man kan undgå at blive snydt, og hvad man skal gøre, hvis skaden er sket. Den vedhæftede pdf kan printes ud og gives til relevante personer, som varetager eller skal til at varetage økonomifunktionen i virksomheden, foreningen eller menighedsrådet.

Læs mere om CEO-svindel her: https://politi.dk/ceosvindel

Pdf’en fra Politiet kan du downloade her: CEO-svindel

, , , , , ,

No comments yet.

Skriv et svar