Skal der betales skat af vennetjenester?

Vennetjeneste

Hvor går grænsen mellem vennetjenester og sort arbejde? Skattestyrelsen skrevet om det her: Familie- og vennetjenester

Kort fortalt: Du må gerne hjælpe familie og venner uden at få betaling for det. For at betagtes som en vennetjeneste, må ydelsen ikke “have en væsentlig økonomisk værdi for modtageren”. Du må altså gerne hjælpe en god ven med at bygge en carport, men bygger du et helt hus for ham, skal han beskattes af værdien af det arbejde, du har udført.

Er der betaling mellem jer i form af penge eller gaver – eller en ydelse i bytte – skal I begge beskattes. Ellers er det sort arbejde.

Pas på venners hjælp, hvis du er virksomhedsejer

For en måneds tid siden kom der en afgørelse fra Landsskatteretten, hvor en butiksindehaver havde været sygemeldt og fået sygedagpenge i næsten et år, men alligevel havde drevet forretningen videre ved hjælp af seks venner og bekendte, der på skift havde passet butikken uden at få betaling for det.

Det var jo pænt af dem, men det var ikke gratis for butikkens ejer. Han blev beskattet af de 151.600 kr., man skønnede, at hjælpen havde været værd.

Han fik ikke medhold i, at han så måtte have ret til fradrag, svarende til at han havde lønnet dem. Den del af afgørelsen ser BDO kritisk på i deres artikel om sagen, som du kan læse her: Beskatning af vennetjenester

Så: Det er betydelige tjenester, der skal ske, før man bliver beskattet – men det er vigtigt at være opmærksom alligevel.

, , ,

No comments yet.

Skriv et svar