Regnskabsskolen skifter til Uniconta – men hvorfor?

For tre uger siden var vi nogle stykker fra Regnskabsskolen, der tog på workcamp for at færdiggøre vores nye e-kursus i Uniconta for bogholdere. Anja og jeg tog en snak om, hvorfor vi selv skifter regnskabssystem – til netop Uniconta – i Regnskabsskolen, og den kan du høre her (eller læse under videoen, hvis du hellere vil det):

Hvorfor skifter vi Regnskabsskolens regnskab til Uniconta?

Det er min erfaring, at vi er bedst til at undervise i programmer, vi kender rigtig godt. Og vi vil gerne undervise i Uniconta, fordi Uniconta har nogle fordele og rammer en lidt anden gruppe en dem, som vi lige nu har flest kunder af på Regnskabsskolen. Og hvis vi skal undervise i Uniconta, så skal vi være rigtig gode til det.

En af de allerbedste måder at ryste hele organisationen på er at sige: Vi skifter ud – fra nu af bruger vi Uniconta selv også.

Hvad kan Uniconta, som det tidligere bogføringsprogram, vi brugte, ikke kan?

Uniconta er mere end et bogføringsprogram. For ud over at der jo er bogføring med debet og kredit og finans og alt det andet, så er der rigtig gode CRM-muligheder. Man kan knytte dokumenter til de enkelte kunder. Vi kan gemme kursusbeviser og andre dokumenter og kontrakter, hvor det hele er forbundet inde i Uniconta, og det er supergodt.

Så Uniconta er mere end et bogføringsprogram, fordi det kan en række andre ting, som vi kan bruge, blandt andet i vores kursusadministration og i kontakten med vores regnskabskunder.

Hvad koster Uniconta?

Hmm, jeg kan ikke huske helt præcis, hvad det koster (men nu kan jeg heldigvis linke til Unicontas prisliste her), men det er sammenligneligt med de øvrige programmer af den type, man bruger, når man er sådan en SMV-virksomhed, som vi er. Så prisen er ikke et issue.

Hvis man så også som bogholder bogfører for sine kunder i Uniconta, så har de faktisk nogle rigtig attraktive priser på dét. Men hvis man ellers bare bruger Uniconta til sit eget firma, så er det det samme som alle de andre.

Du sagde SMV – så det er altså ikke kun for store virksomheder?

Uniconta er godt til store virksomheder, fordi det kan så meget, og fordi man kan lave mange brugere, som har forskellige adgange. Vi kan lave brugere, som kun kan se debitormodulet, for eksempel – det vil sige kun kan lave fakturaer og tjekke op på, om kunderne har betalt, men ikke se alt det andet, herunder finansregnskabet.

Men Uniconta kan også sagtens bruges af små virksomheder – det er der overhovedet ikke noget problem i. Det er noget af det, som Regnskabsskolen her i løbet af sommeren kommer til at lave: Et setup, som er velegnet, hvis man er iværksættervirksomhed og forventer at vækste og derfor gerne vil bruge Uniconta fra starten.

Så hvis man nu gerne vil i gang med Uniconta – enten som bogholder eller revisor eller bare med sin egen virksomhed – hvordan gør man så det?

Hvis man aldrig nogensinde har bogført i noget program før, så vil det være smart at få en introduktion. Det vil sige enten komme ind til Regnskabsskolen eller en anden, der kan undervise i Uniconta, og lære grundlæggende bogføring med Uniconta.

I løbet af sommeren kommer vi til at lave et kursus, der handler om Uniconta for iværksættere, der aldrig har bogført før. Så kan man jo vente til hen over sommeren, hvis det er.

Hvis man er bogholder eller revisor og derfor i forvejen har meget styr på det der med debet/kredit-gymnastik, så kan man jo sætte sig ned og afprøve det, simpelthen, og starte fra en ende af og finde ud af det selv.

Hvis ens tid er for dyr til dét, så kan man købe et kursus. Vi har et kursus, der lige netop er blevet udgivet i går, der hedder Uniconta for bogholdere. Det skulle i virkeligheden hedde Uniconta for bogholdere og revisorer, for der er nok lige så mange revisorer, som oplever at deres kunder begynder at bruge programmet, og derfor gerne vil have en hurtig intro til: Hvordan gør vi tingene i det her program? Fordi det er en hel del større, men så er det også en lillebitte smule mere kompliceret at starte op i end de helt simple bogføringsprogrammer.

Så jeg gætter på (jeg gættede forkert – det er ikke helt klar endnu, men det kommer snart), at om ca. 14 dage har vi et grundkursus i bogføring – som svarer til modul 1 på Diplomkursus for bogholdere – hvor man kan lære at bogføre i Uniconta, også selv om man ikke har prøvet det før.

Så lige nu har vi et kursus for bogholdere og revisorer, som allerede kan alt det her med debet og kredit. Lige om lidt kommer der et kursus, som handler om debet og kredit og bogføring for begyndere med Uniconta, og hen over sommerferien kommer der så et crash course for iværksættere, der bare lige skal lære at lave fakturaer, og så hjælper vi dem med resten – agtigt.

Er det svært at flytte fra et andet bogføringsprogram til Uniconta?

Altså, hvis man flytter i forbindelse med, at man skifter regnskabsår, så kan man jo vælge at sige: Vi starter fra scratch med en åbningsbalance, og så er den del af det ukompliceret. Men det betyder, at man skal gemme alle sine data i det gamle program eller downloade dem, for man skal jo gemme sit regnskab 5 år tilbage.

Vi vælger, når vi flytter over til Uniconta nu, at importere alle dataene, altså få alle dataene med fra det gamle regnskabsprogram, sådan så vi har det hele samlet i Uniconta. Og det er en lillebitte smule kompliceret – det vil jeg sige, at det skal man måske – hvis man ikke har prøvet det før – have noget hjælp til.

Men det, jeg kommer til at gøre, det er at sidde med den gamle kontoplan og en ny kontoplan, og så mapper jeg: Hvad vil jeg have på hvilke konti? Og kan så også benytte lejligheden til rydde op, hvis vi har alt for mange konti i en eller anden gruppe, fordi det var nogle aktiviteter, vi havde for 4 år siden, men ikke længere har. Så kan vi få lavet en pæn, ny kontoplan, selv om vi har alle de gamle data med.

Så det er ikke svært, men hvis man slet ikke har prøvet det før, så kan det godt være, man har brug for lidt hjælp. Og ellers kan man jo simpelthen vælge en skæringsdato, og så sige: Alt det gamle har jeg i det gamle system, og alt det nye fremadrettet har jeg i Uniconta.

Så hvornår får vi den første faktura at se fra Regnskabsskolen, der er lavet i Uniconta?

Hmm, hvad skal vi sige … inden første juli? Hvad dato er det i dag? Det er den 10. Ja, ja – helt klart inden første juli!

No comments yet.

Skriv et svar