Momslånet er vedtaget i går – og kan søges fra 5. maj 2020

Så fik Folketinget 3. behandlet loven som gør, at SMV-erne kan søge om momslån:

Der kan søges om at låne det beløb, virksomheden har indbetalt i moms for 4. kvartal eller 2. halvår 2019 – altså de penge, som er indbetalt 1. marts 2020. Hvis virksomheden ikke er momsregistreret men betaler lønsumsafgift, kan man ansøge om et lån på et beløb, der svarer til den lønsumsafgift, virksomheden har indberettet for 1. kvartal 2020 eller – hvis det er årsafregninger: En fjerdel af lønsumsafgiften for 2019.

Du eller din revisor eller bogholder kan ansøge om lånet fra den 5. maj 2020 til 15. juni 2020 via virk.dk, og du vil i løbet af en uges tid få besked i dit meddelelsesarkiv på skat.dk, om du har fået lånet bevilget.

Der er nogle virksomheder, som ikke kan søge: Hvis man er helt nystiftet, under konkurs eller tilsvarende “dramatiske ændringer”, så læs mere på skats hjemmeside: https://skat.dk/skat.aspx?oid=16900.

Lånet løber frem til 1. april 2021, hvor pengene så skal betales tilbage via skattekontoen. Lånet er rentefrit og derfor en favorabel ordning for alle, som ikke har overskudslikviditet.

Da ansøgningsformularen ikke er udgivet endnu, kan jeg ikke sige noget om, hvor let det er. Men det er min forventing, at det er “på linje med de øvrige i hjælpepakkerne”,  og derfor til at have med at gøre.

……

Update 5.5.20: Nu er der kommet links til, hvor man kan udfylde sin ansøgning om momslånet

Moms

Lønsumsafgift (aconto)

Lønsumsafgift (metode 4 – ikke personligt ejet med medarbejder)

Lønsumsafgift (metode 4 – ikke personligt ejet uden medarbejder)

Lønsumsafgift (metode 4 – personligt ejet med medarbejdere)

Lønsumsafgift (metode 4 – personlig ejet uden medarbejdere)

 

 

, ,

Ingen kommentarer endnu.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.