Fradrag for mundbind?

Mundbind bliver der købt en del af i øjeblikket. Men er de fradragsberettigede?

Hvis dine medarbejdere skal bruge mundbind på arbejdet, for eksempel i forbindelse med møder eller offentlig transport i arbejdstiden, så er mundbind selvfølgelig fuldt fradragsberettigede – og som arbejdstøj mener jeg jo også, at man kan løfte momsen af.

Spørgsmålet er, hvad man gør, hvis man giver medarbejderne mundbind med hjem for at kunne bruge dem til og fra arbejde? Så er det nogle helt andre regler. Så taler vi om et måske skattepligtigt personalegode – eller et personalegode som falder ind under bagatelgrænsen.

Så du kan være helt sikker på, at hvis du køber mundbind til medarbejderne, som skal bruge dem i forbindelse med deres arbejde, så er de fradragsberettigede, men hvis du også vil give dem mundbind så de kan rejse frem og tilbage, så skal du lige undersøge nærmere (for eksempel hos din revisor), hvad den rigtige måde at gøre det på er, for der er sikkert en bagatelgrænse, du kan få dem ind under.


Få styr på fradragene – køb Skat og moms – får du dine fradrag? her:

Skat og moms - får du dine fradrag

No comments yet.

Skriv et svar