Brevkasse: Hvordan bogføres tøj i kommission?

SpørgsmålHejsa Anette

Vi er en Secondhandshop, som sælger tøj. Vi har indtil nu solgt tøj videre. Nu kunne vi godt tænke os at udvide, så vi også tager tøj i kommission. Men hvordan fungerer det regnskabsmæssigt, og hvordan bogfører man det? Har ledt forgæves overalt! Håber du kan hjælpe.

De bedste hilsner Julie

SvarHej Julie

Du skal bruge to konti (som egentlig godt kan ligge samlet øverst i kontoplanen):

Konto 1111: Kommissionssalg
Konto 1112: Kommissionskøb

Hvor du så på den første registrerer alt kommissionssalget, og på den anden det beløb, du betaler til dem, der har leveret tøjet. Det første vil være i kredit, det andet i debet, og på den måde, vil de to konti, når du lægger dem sammen, give jeres indtjening.

Kontonumrene er tilfældige … du skal selvfølgelig bare bruge de kontonumre, som passer i din kontoplan.

De bedste hilsner
Anette Sand

2 Replies to “Brevkasse: Hvordan bogføres tøj i kommission?”

  1. hej
    Jeg har lige læst om din blog og synes, at den er spændende.
    Vedrørende tøj i kommision går jeg ud fra, at konto 1111 er og 1112 er driftskonti?
    Bør tøjet ikke også føres på balancen:
    En aktiv konto (debit) for værdien af tøjet og en passiv konto (cr) for beløbet, som man “skylder” ejeren af tøjet.
    Ellers er det vel ikke et retvisende billede af aktiver og passiver.
    Der er vel også et forsikringsspørgsmål: Hvad sker der, hvis tøjet bliver beskadiget eller endda stjålet mins det er i kommision?

  2. Hej Per

    Jo, du har ret i, at det vil være mest retvisende, hvis tøjet også bogføres både som et aktiv og som et passiv. Men det kræver jo også noget lagerstyring, sådan at aktiverne mindskes, hver gang der foregår et salg.

    Dbh.
    Anette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.