Restskat? Betal den hurtigt

Mange glæder sig i disse dage over, at de skal have penge tilbage i skat. Men en del ærgrer sig, fordi betalingen skal gå den anden vej – de skal betale restskat.

Som selvstændige behøver vi nu ikke ærgre os, for det betyder sandsynligvis, at forretningen gik bedre sidste år, end vi havde forudsagt, da året begyndte. Så tillykke, hvis du skal betale restskat!

Og så en opfordring: Betal den så hurtigt du kan, så du slipper for renterne. Det er nemlig ikke gratis at skylde SKAT penge.

Som de skriver på hjemmesiden:

  • Hvis du betaler i perioden 1. januar til 1. juli 2019, skal du betale en rente på 2,2 % regnet fra 1. januar til og med betalingsdagen.
  • Hvis du betaler efter den 1. juli 2019, skal du betale et fast procenttillæg på 4,2 %.

Og husk så at lave din forskudsopgørelse for 2019 (og juster den løbende hen over året), så du slipper for restskat næste år.

Læs mere om restskat på SKATs hjemmeside: https://skat.dk/skat.aspx?oid=2236516


Kender du Regnskabsskolens bøger om skat? Ellers find dem her:

Skat og moms - får du dine fradrag

No comments yet.

Skriv et svar