Erhverve, sikre og vedligeholde!

ERHVERVE, SIKRE OG VEDLIGEHOLDE!

Hvis du ikke har sagt de ord i kor med et helt hold, har du sandsynligvis ikke gået på regnskabskursus hos mig.

På modul 1 af vores regnskabsuddannelse lærer du grundlæggende bogføring – debet/kredit-gymnastik for begyndere.

Desuden arbejder vi med reglerne for moms- og skattefradrag, og netop reglerne for, hvad vi må trække fra i virksomhedens regnskab, er det, Statsskattelovens paragraf 6 handler om. Der står nemlig, at vi må trække de udgifter fra, som medgår til at “erhverve, sikre og vedligeholde” indtjeningen i firmaet.

Det er også på modul 1, du lærer at læse og forstå et regnskab. Der er et særligt “sprog”, du skal lære, når du skal have med regnskab at gøre, og det får du styr på her.

Vi bruger regnskabsprogrammet e-conomic hele vejen igennem, og du lærer også:

  • hvordan en kontoplan er opbygget
  • hvordan man indtaster åbningsbalancer
  • at importere data til e-conomic
  • at bogføre finansbilag
  • at oprette og vedligeholde et debitor- og kreditorkartotek
  • at oprette (og bogføre/udligne) fakturaer og kreditnotaer
  • at opbygge en bogføringskreds fra bunden.

Alt i alt får du en god generel økonomiforståelse og overblik over regnskabet.

Modul 1 har titlen “Grundkursus i bogføring” og er et supergodt bogføringskursus for begyndere, så hvis du er i tvivl om, om du vil tage hele Diplomkursus for bogholdere, så start med modul 1 – så har du dét, hvis du på et senere tidspunkt får lyst til at tage hele forløbet.

Læs alt om kurset på Regnskabsskolens side her: Grundkursus i bogføring

, , , , ,

No comments yet.

Skriv et svar