Brevkasse: Skal jeg fakturere i 2019 eller 2020?

SpørgsmålHej Anette

Jeg har fulgt din blog og brevkasse en del. Mange tak for de mange nyttige info. Jeg kan dog ikke finde ud af hvordan man skriver til brevkassen med mit spørgsmål.

Jeg har en enkeltmandsvirksomehed som IT Projektleder og blev i tvivl omkring årsafslutningen.

Jeg er hyret ind til en kunde igennem et rekrutteringsvirksomhed og det er dem jeg fakturer (altså ikke slutkunden). Her i december arbejder jeg frem til 20. dec og er på ferie frem til 6. januar 2020.
Aftalen er at jeg skal sende min faktura sidste dag i måneden efter godkendt timeseddel fra slutkunden, men der er jeg jo ikke hjemme,
Må man sende den d. 6. Januar 2020 selv om ydelsen er udført i dec. 2019?

Mvh
Jan

SvarHej Jan

Tak for din mail. Man skriver normalt til brevkasse@anettesand.dk.

Du kan godt sende fakturaen den 6. januar 2020 vedrørende arbejde, som er udført i 2019. Men regnskabsmæssigt skal du flytte den tilbage: Skatten følger tidspunktet for arbejdets udførelse, mens momsen følger fakturatidspunktet.

Dbh.
Anette

, , , , ,

No comments yet.

Skriv et svar