Afskaffelse af ”forældrekøb” i virksomhedsskatteordningen [Gæsteindlæg]

Gæsteindlæg af revisor Kasper Kyndsberg

Finanslovsaftalen 2020 vedtaget

Regeringen har fremlagt den vedtagne Finanslovsaftale for 2020 – Statens husholdningsbudget, som det populært kaldes.

Finanslovsaftalen er en omsætning af regeringens og dets støttepartiers løfter under valgkampen til konkrete handlinger – dvs. udgifter. Udgifterne skal selvfølgelig finansieres, og det er her, det bliver interessant for os skatte- og regnskabsnørder, da det jo er igennem skattesystemet at pengene til løfterne skal findes.

Der er flere dele af Finanslovens finansieringsdel, der har relevans for de selvstændigt erhvervsdrivende, men jeg tror den, der vil påvirke de fleste, er afskaffelsen af ”Forældrekøb” i Virksomhedsskatteordningen.

Inden jeg dykker ned i aftaleteksten, så lad mig lige give et overordnet rids på, hvad forældrekøb og virksomhedsskatteordningen er for en størrelse.

Hvad er Forældrekøb?

Når man taler om forældrekøb, er det et udtryk man bruger om, at nogle forældre køber en lejlighed/ejendom som de efterfølgende lejer ud til deres børn.

Meget typisk i København, hvor det er tæt på umuligt at finde en lejebolig, når børnene begynder at studere.

Børnene vil være et sted i deres livsfase, hvor de ikke selv kan låne til at købe fast ejendom, mens forældrene vil være i en livsfase med fraflyttede børn, hvor der typisk er en god overskudslikviditet (altså penge på kontoen), god indkomst og friværdi i ejerboligen.

Derfor har det givet mening at forældrene kunne investere noget af deres opsparing i en lejlighed, de kunne leje ud til børnene, mens de studerede, og efterfølgende kunne forældrene sælge lejligheden. Og i de senere år med en fornuftig fortjeneste.

Når vi taler om forældrekøb er ovenstående den typiske situation. Men, situationen kan også være den omvendte – at børnene køber fast ejendom, de lejer ud til deres forældre eller bedsteforældre.

Hvad der hele tiden har været sagen er, at det pr. definition er erhvervsmæssig virksomhed. Og typisk har sådan en virksomhed givet underskud, da der er loft over, hvor meget man som udlejer må tage i husleje. På den måde kan omkostningerne ofte overstige indtægterne. Underskuddet har forældrene så kunnet opnå fradrag for i deres personlige indkomst.

Hvad er Virksomhedsskatteordningen?

I januar 2020 afholder vi kursus i virksomhedsskatteordningen, og der kan du selvfølgelig få et langt dybere kendskab til ordningen. Og til den tid er aftaleteksten måske også blevet omsat til mere præcis lovgivning, så vi ved, hvad vi mere præcist kommer til at forholde os til fremover.

Men, overordnet set, så kan virksomhedsskatteordningen to ting:

1. Give fradrag for renteudgifter i den personlige indkomst
2. Opspare virksomhedens overskud til 22 % i skat

Omkring renteudgifterne skal vi omkring Kartoffelkuren fra 1986, for at forstå, hvad det handler om. Indtil 1986 kunne man få fradrag for sine renteudgifter direkte i sin indkomst, inden der blev beregnet skat. Man indfasede en begrænsning i, hvor meget fradrag for renteudgifterne man som skatteborger kunne få.

Men, samtidig indførte man Virksomhedsskatteloven, der gav mulighed for fortsat at få fuldt fradrag for renteudgifter, hvis de var erhvervsmæssige.

Omkring opsparing, er det muligheden for at lade virksomhedens overskud blive i virksomheden, og betale 22 % i skat – svarende til selskabsskatten. Normalt vil man skulle betale skat af det fulde overskud, uanset om man hæver pengene til privat eller ej.

Den dag, man så rent faktisk hæver pengene ud af virksomheden til privat, betaler man almindelig indkomstskat af pengene. Opsparing i virksomhedsskatteordningen er således en mulighed for at udskyde beskatning til et senere tidspunkt.

Hvilken betydning får Finansloven for Forældrekøb?

Det er et godt spørgsmål, og det kan på nuværende tidspunkt ikke besvares fuldt ud, men vi kan komme et stykke ad vejen.

Renteudgifter

Hvis vi kigger på et simpelt regnestykke for en forældrekøbslejlighed, kunne den se ud som følger:

Som det fremgår af ovenstående, vil man skulle betale 5.590 kr. i skat, som reglerne er nu.

I de fremtidige regler, foreslår man som sagt, at man ikke kan have en forældrelejlighed i Virksomhedsskatteordningen. Det betyder, at man ikke kan få fradrag for renteudgifterne i virksomhedens overskud.

I aftaleteksten står der:

” Gældende regler giver mulighed for at anvende virksomhedsordningen til at trække renteudgifter på forældrekøbslejligheder fra i egen eller ægtefælles lønindkomst mv. (personlig indkomst før AM-bidraget).

Dermed har renteudgifter i virksomhedsordningen en fradragsværdi på op til ca. 55,9 pct. for topskatteydere mod normalt ca. 25,6-33,6 pct., hvis virksomhedsordningen ikke anvendes.

Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet er enige om at ændre reglerne, så udlejning af bolig til nærtstående ikke kan indgå i virksomhedsordningen”

Så, lad os kigge på et taleksempel for at se, hvad det rent faktisk kan komme til at betyde.

Som situationen er nu, ser et regnestykke f.eks. således ud:

Med den vedtagne ændring kommer regnestykket til at se anderledes ud, da renteudgifterne ikke kan trækkes fra i virksomhedens indkomst. Renteudgifterne er selvfølgelig stadig fradragsberettigede – men som kapitalindkomst.

Når der er tale om kapitalindkomst, får man ikke fradrag for am-bidrag, bundskat mv. I eksemplet her bruger vi 25,6 % som skatteprocent, og dermed kommer regnestykket til at se således ud, for den samlede skattebetaling:

Dvs. at man i eksemplet gik fra at betale 5.590 kr. i skat, til nu at betale 13.165 kr. i skat. Det er 7.575 kr. mere i skat.

Nærtstående parter

I aftaleteksten står der, at man ikke kan bruge virksomhedsskatteordningen, hvis man udlejer til nærtstående parter.

Blot for at give et billede på, hvem det kan være, vil det normalt være den personkreds, der er omtalt i Ligningslovens §2 – dvs. ægtefælle, børn, børnebørn og deres ægtefæller samt forældre og bedsteforældre (og deres eventuelle ægtefæller:

Så hvis man vil anvende de normale definitioner på nærtstående parter, vil man stadig kunne leje ud til fætre/kusiner, onkler/tanter samt venner mv.

Opsparing i virksomhedsskatteordningen

Et punkt, der ikke er omtalt i finanslovsteksten er, hvad der kommer til at ske med opsparede overskud samt udtagning af ejendommene i virksomhedsskatteordningen.

Ifølge Virksomhedsskatteloven skal alle erhvervsmæssigt drevne virksomheder, skatteyderen ejer, indgå i virksomhedsskatteordningen. Dvs. at hvis man bruger virksomhedsskatteordningen, kan man i dag ikke vælge, om nogle dele af virksomheden indgår, mens andre ikke gør. Og det skal være en og samme ordning, man bruger på alle virksomhederne.

Det er således, at man – som sagt – kan opspare overskud i virksomhedsskatteordningen til 22 % i skat. Dvs. hvis man lader sine penge blive i virksomheden, skal man kun betale 22 % i skat, indtil man hæver dem ud af virksomheden.

Det kan f.eks. give god mening, hvis man bruger sin virksomheds overskud til at afdrage på lånet på ejendommen med. Man har jo naturligvis ikke fradrag for afdrag på gæld i sin skattepligtige indkomst, da det jo er penge, man får tilbage, den dag man sælger sit aktiv. Men, det kan være lidt tungt at betale 55,9 % i skat af overskuddet, inden man afdrager på gælden. Her kan man derfor med fordel spare pengene op i virksomhedsskatteordningen, og bruge pengene på at afdrage på virksomhedens gæld.

Den anden problemstilling er hvis man er selvstændigt erhvervsdrivende f.eks. på sin advokatvirksomhed og har store opsparede overskud, og nu ikke må bruge virksomhedsskatteordningen på en forældrelejlighed længere. Skal lejligheden så hæves som personlig indkomst, og skal man så betale fuld skat af værdien på en lejlighed? Det bliver en voldsom skat, der formegentlig for mange vil kræve, at man skal låne pengene, for at kunne betale skatten.

Aftalen kommer først til at træde i kraft i 2021, så indtil da, kan man for 2019 og 2020 fortsat anvende virksomhedsskatteordningen på forældrekøb, og i 2020 vil lovgivningen komme på plads, således man forhåbentligt kan planlægge tidsnok, hvordan udlejningen skal fortsætte.

Fra finansloven 2020:

Nedenfor den fulde tekst fra Finansloven 2020 omkring afskaffelse af forældrekøb i virksomhedsskatteordningen:

Afskaffelse af forældrekøb i virksomhedsordningen mv.

Gældende regler giver mulighed for at anvende virksomhedsordningen til at trække renteudgifter på forældrekøbslejligheder fra i egen eller ægtefælles lønindkomst mv. (personlig indkomst før AM-bidraget).

Dermed har renteudgifter i virksomhedsordningen en fradragsværdi på op til ca. 55,9 pct. for topskatteydere mod normalt ca. 25,6-33,6 pct., hvis virksomhedsordningen ikke anvendes.

Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet er enige om at ændre reglerne, så udlejning af bolig til nærtstående ikke kan indgå i virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen.

Det vil indebære, at forældrekøb ikke kan indgå i ordningerne.

Initiativet indebærer, at renteudgifter i forbindelse med forældrekøb får samme fradragsværdi som private renteudgifter i forbindelse med køb af ejerbolig, dvs. normalt 25,6-33,6 pct.

I en gennemsnitskommune. Forældre vil således fortsat kunne købe en lejlighed og udleje den til deres børn, men det vil ikke ske med særlige skattemæssige fordele.

Aftalepartierne ønsker, at ændringerne træder i kraft fra 2021.

Der vil i første halvår 2020 ske en konsolidering af det mulige ikrafttrædelsestidspunkt, provenuprofil og de administrative omkostninger. Ved ikrafttrædelse 2021 skønnes tiltaget at indebære et finansieringsbidrag på ca. 130 mio. kr. i 2021, ca. 150mio. kr. i 2022 og ca. 160 mio. kr. i 2023. Varigt udgør finansieringsbidraget 230 mio. kr.

Kilde: https://www.regeringen.dk/nyheder/finanslov-2020/

Læs alt om kurset Grundlæggende VSO for personligt ejede virksomheder