[Gæsteindlæg] Overtræk: Har du styr på konsekvenserne?

Gæsteindlæg i samarbejde med samlino.dk.

[Bemærk, at selvom indlægget er skrevet til privatpersoner, kan det være relevant for dig at læse alligevel, for ud over vores virksomheder har vi jo allesammen også en privatøkonomi. Og nedenstående råd er gode at huske på i virksomheden også. /Anette]

 

At lave overtræk på sit kort kan have langt større konsekvenser, end man egentlig regner med. Derfor bør man overveje, om man overhovedet har behov for at lave overtræk, for det kan potentielt forårsage alvorlige økonomiske konsekvenser på længere sigt.

Dan- eller debetkort?

Valget af hævekort kan have stor indflydelse på, hvordan privatøkonomien udvikler sig, da der er stor forskel på de forskellige kort. Herunder beskriver vi forskellene på debet- og dankort.

Debetkort

Et debetkort er et betalingskort, der udelukkende tillader at bruge de penge, som er til rådighed på kontoen i forvejen. Dette medfører, at man ikke har mulighed for at lave overtræk, da pengene, man bruger, trækkes med det samme.

Dankort

Et normalt Dankort er et debetkort, der sikrer, at banken trækker pengene med det samme. Dette giver et nemt overblik over, hvor mange penge man har brugt, og hvor mange man har tilbage. Problemet med et Dankort er dog, at det ingen saldokontrol har, hvilket betyder, at man har mulighed for at lave overtræk. På den led afviger Dankortet fra det traditionelle debetkort.

Det første og vigtigste råd må være: Lad være med at lave overtræk, hvis du kan undgå det! Der er dog nogle tilfælde, hvor man kan være nødt til at gøre det, og her er det selvfølgelig vigtigt, at man undersøger, hvordan man slipper billigst muligt. Overtræk bør dog i alle tilfælde være den sidste udvej, og dette finder du en forklaring på herunder.

Hvad skal jeg vælge? Bevilget- eller ikke-bevilget overtræk?

Bevilget overtræk

Ved bevilget overtræk menes der, at man har fået lov af banken til at lave et midlertidigt overtræk. Dette kan være en løsning på en enkeltstående situation, hvor man i en kort periode har brug for et overtræk. Et eksempel kan være, at man er så uheldig at miste sin telefon midt i måneden, hvorfor man er nødsaget til at købe en ny. Hvis man ikke har råd til det, kan man spørge banken om et bevilget overtræk, som man derefter kan betale tilbage på et senere tidspunkt. Her skal man dog være opmærksom på, at det koster et vist beløb, hver gang man foretager et bevilget overtræk. Et bevilget overtræk koster eksempelvis 200 kr. i gebyromkostninger hos Danske Bank. Dette understreger, at man skal være sikker på, at overtrækket er fuldstændigt nødvendigt, før man foretager det.

Ikke-bevilget overtræk

På den anden side er et ikke-bevilget overtræk, når man ikke har indgået en aftale med sin bank. Disse slags overtræk er kun mulige med et dankort, da der ingen saldokontrol er på denne. Dette betyder, at man stadig kan bruge kortet, selvom man ikke har flere penge på det, men kun indtil banken spærrer kortet. Når man har et ikke-bevilget overtræk på sin konto, vil banken hurtigt sende en rykker for det skyldige beløb plus 100 kr. i rykkergebyr. Typisk sender banken 3 rykkere, inden de spærrer kortet.

4 grunde til at undgå overtræk

Hvis du stadig ikke er overbevist om, at du ikke skal lave flere overtræk, så har du her fire grunde til at stoppe:

  1.  Hvis man laver et overtræk, som man ikke har råd til at betale tilbage, kan det potentielt skabe enorme konsekvenser. Betaler man ikke beløbet tilbage inden fristen, kan man risikere at blive registreret som dårlig betaler i RKI.
  2. Hvis man ofte har lavet overtræk, og kontoen er i minus på grund af dette, så er chancerne for at få godkendt et lån klart lavere, end hvis man ikke har lavet overtræk.
  3. Hvis dankortet bliver spærret, får man det ikke igen foreløbig, men derimod et debet- eller hævekort i stedet. Derefter skal man bevise, at man har sin økonomi under kontrol, før banken giver en muligheden for at få et dankort igen.
  4. Det er enormt dyrt. Overtræksrenten er ekstrem høj, og for nogle banker er renten endda over 20 % af det skyldige beløb.

Overtræk: Nej tak

Det kan til tider være svært at have overblik over sin økonomi. Derfor giver vi dig her 6 råd til, hvordan man nemmere bevarer roen omkring sin økonomi og mindsker chancen for at være nødsaget til at lave overtræk.

  1. Lav et budget – og vigtigere endnu: overhold det!
  2. Lav en budgetkonto til alle faste udgifter som f.eks. mad, husleje og transport.
  3. Spørg dig selv, om du har et reelt behov for en vare, inden du køber den.
  4. Udskift dit Dankort med et hævekort, hvis du laver for mange overtræk.
  5. Hav aldrig et kviklån med i overvejelserne – det er sjældent en god løsning.
  6. Lav en opsparing – få banken til automatisk at overføre et beløb til din opsparingskonto hver måned.

, , , ,

Ingen kommentarer endnu.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.