Kasi-sagen: Interessant afgørelse om sponsorater

Jeg har før skrevet om de betingelser, der skal være opfyldt, for at sponsorater er fradragsberettigede for en virksomhed:

  • Synlighed/værdi for pengene: De penge (eller øvrige værdi), du yder, skal modsvares af en eksponering, som kan berettige den omkostning, sponsoratet udgør for din virksomhed.
  • Relevans: Dit valg af sponsorat skal træffes ud fra, hvor du forventer, at dine kunder eller potentielle kunder vil se dig.
  • Ikke private interesser: Når fradragsmuligheden for et sponsorat skal vurderes, ser SKAT på, om sponsoratet finder sted ud fra ejerens/direktørens private overvejelser, eller om sponsoratet virkelig er i virksomhedens interesse.

Nu er der imidlertid kommet en meget interessant landsretsafgørelse i den meget omtalte Kasi-sag, som nok vil få indflydelse på, hvordan den slags sager vurderes fremover.

Det fortæller BDO i deres seneste nyhedsbrev.

Sagen kort

Kasi ApS (selskabet bag smykkefirmaet Pandora) indgik for en del år siden sponsoraftaler for op mod 280 mio. kr. med fodboldklubben Brøndby IF og håndboldklubben AG København. Ifølge selskabet var det naturligvis for at opnå reklameværdi, men det godtog SKAT ikke. De mente, at der måtte være tale om maskeret udlodning*.

*”Et selskab og dets aktionærer kan, som selvstændige rets- og skattesubjekter, drive samhandel med hinanden eller i øvrigt indgå bindende aftaler med hinanden. De skattemæssige følger af sådanne dispositioner adskiller sig som udgangspunkt ikke fra konsekvenserne af tilsvarende aftaler mellem uafhængige parter.

Mellem et selskab og dets aktionærer og mellem koncernforbundne selskaber indgås undertiden aftaler med et indhold, der afviger så meget fra almindelige forretningsmæssige dispositioner, at de kun kan anses opnået i kraft af aktionærindflydelsen. Sådanne aftaler kan ikke tillægges skattemæssig virkning efter deres indhold.

Formålet med aftaler af denne art er i første række at undgå den dobbeltbeskatning hos selskab og aktionær, der fremkommer ved, at indkomsten først beskattes i selskabet og dernæst hos aktionæren, når selskabets indkomst udloddes som ikke fradragsberettiget udbytte.”

Denne forklaring er sakset fra Tax.dk – her kan du læse resten

Første afgørelse i Landsskatteretten

Landsskatteretten gav SKAT ret og begrundede det med, at “der var et misforhold mellem sponsoraternes størrelse og den reklame, som virksomheden opnåede i kraft af disse”.

I første omgang vandt SKAT altså sagen, men den blev så anket til Østre Landsret.

Landsrettens afgørelse

Landsretten nåede frem til det modsatte resultat. Det begrundede de ifølge BDO’s artikel med

  • at sponsoratets størrelse ikke oversteg markedsprisen for den slags
  • at den usikkerhed, der er forbundet med en sådan vurdering,  må komme virksomheden til gode.
  • at sponsoraterne var egnet til ikke bare at gøre virksomheden kendt i Danmark, men også på sit hovedmarked i Tyskland
  • at virksomheden udnyttede sponsoratet kommercielt
  • at sponsoraterne havde til formål at skabe grobund for nye aktiviteter i virksomheden og
    at tiltrække medarbejdere til denne.

Min kommentar

Jeg er lidt overrasket over Landsrettelsens afgørelse, for jeg troede også, det havde betydning, at det var holdingselskabet, ikke driftsselskabet, som ydede sponsoratet, og havde egentligt forstået det sådan (på middelmådige avisartikler), at det var en del af begrundelsen for afslaget. Men egentlig er det jo logisk nok: Hvis holdingsselskabets indtægtskilde er, at driftsselskabet klarer sig godt….

Herudover er det rigtig fint, at Landsrettet har set lidt mere holistisk på hele sagen, end Landsskatteretten gjorde, og bl.a. lagde til grund, at også det at tiltrække kvalificerede medarbejdere kan være en del af argumentet for et sponsorat.

Og “usikkerheden kommer virksomheden til gode”. Ja. Tak.


Vil du have inspiration til, hvad du kan, må og skal – og nogle eksempler på, hvad du overhovedet ikke må trække fra, så køb Bogen om fradrag her:

Bogen om fradrag 2016

, , , ,

Ingen kommentarer endnu.

Skriv et svar