Af gæsteblogger Lars Roslyng
Momsreglerne kan være komplicerede, hvis tingene stikker lidt uden for en normal køb og sælg-situation. Helt grundlæggende har de fleste styr på, at hvis man sælger en momspligtig vare eller ydelse til en kunde, så skal man betale moms, når man fakturerer. Så langt så godt.
Hvis kunden ender med ikke at betale regningen, kan man få reguleret sin moms, så man som sælger ikke ender med at have betalt moms for en indtjening, man aldrig har fået.
Men jeg oplever ofte, at der hos flere virksomheder hersker tvivl om, hvornår man har ret til at lave denne efterregulering. Er det efter én eller tre rykkere? Efter inkassovarsel? Eller måske først når et eksternt inkassofirma har rykket et givent antal gange?
Og ja, det er kompliceret. Så her er en kort og overskuelig gennemgang af de gængse regler på området.
Over eller under 3.000 kroner?
Ifølge reglerne skelnes der helt grundlæggende mellem regninger (inklusive moms) på under og over 3.000 kroner.
For regninger op til 3.000 kroner kan man som virksomhed lave momsefterreguleringen, når man selv eller ens advokat har rykket for betalingen. Samtidig er der et krav om, at der ikke er foretaget handler med kunden de seneste 12 måneder. Her kommer der dog et ’men’, for som noget særligt er dette krav ikke ufravigeligt, da der kan opstå tilfælde, hvor et samarbejde bliver nødt til at fortsætte på trods af skyldnerforholdet.
Hvis den oprindelige regning lyder på mere end 3.000 kroner, er der som udgangspunkt større krav. Blandt andet siger reglerne, at der skal være foretaget en passende indsats for at inddrive gælden, og at der er lavet en vurdering af skyldnerens evne til at betale.
I praksis ingen øvre beløbsgrænse
Ifølge SKAT behøver inddrivelsen ikke være foretaget af en inkassovirksomhed. Reglerne har ellers før i tiden været tolket, som om det var en betingelse, men en præcisering fra 2015 fra SKAT slår fast, at det ikke er tilfældet.
Der er i praksis ingen øvre grænse for, hvornår man skal gå rettens vej, før man kan få tilbagebetalt momsen for et skyldent beløb. Det giver også sig selv, for med større regninger over 10.000 kroner vælger virksomheden i praksis oftest at inddrive gælden ved hjælp af ekstern bistand.
Hvis der efter denne korte gennemgang er yderligere tvivl om momsen ved ubetalte regninger, så vil jeg anbefale, at man kontakter sin revisor eller en regnskabsekspert.
Skribent:
Lars Roslyng er uddannet revisor og har mange års erfaring i at rådgive virksomheder om regnskab og økonomi. I Azets er Lars Roslyng leder af afdelingen ”Vi brænder for de små”, som hjælper mindre virksomheder og iværksættere med regnskabet.
Læs mere på azets.dk/regnskab
No comments yet.