Af gæsteblogger Martin Dyrhøj
Mit navn er Martin Stendahl Dyrhøj, og jeg er en ung iværksætter fra Viborg. Jeg har fået fornøjelsen af at bidrage med et indlæg til bloggen, hvilket jeg er meget taknemmelig for. I mit gæsteindlæg vil jeg dele mine bedste tips vedrørende bogføring og regnskab i en enkeltmandsvirksomhed. Jeg driver enkeltmandsvirksomheden Dyrhøj Marketing med bl.a. Testguro under sig, ligesom jeg er ansat hos Rito.
1. Uddan dig, og klar de praktiske opgaver på egen hånd
Etablerer du en virksomhed, er det ikke ensbetydende med, at du skal ansætte en bogholder og en regnskabschef med det samme. Det er nemlig sjældent en nødvendighed. Uddannelse og efteruddannelse er typisk en rigtig god investering ““ ikke mindst når det handler om bogføring og regnskab.
Du kan spare rigtigt mange ressourcer ved at udvikle dine egne kompetencer, så du kan klare de praktiske opgaver på egen hånd. Du skal lære at oprette fakturaer, oprette kreditnotaer, indberette moms, sætte dine bilag i system og meget mere. Det kan virke meget overvældende, men det er ting, du kan lære.
Der er rigtigt mange muligheder for uddannelse og efteruddannelse inden for disse områder. Det kan f.eks. give mening at læse om Regnskabsskolen, hvor der er garanti for værdifuld læring.
2. Undersøg hvad der kan trækkes fra
Der er rigtigt meget ““ men ikke alt ““ der kan trækkes fra. Køber du varer til virksomhedsbrug, kan købsmomsen som udgangspunkt trækkes fra, men der er visse undtagelser. Du kan f.eks. ikke trække en bil med hvide plader fra. Ydermere kan der være grænser for, hvor meget købsmoms du kan trække fra til hotelovernatninger, restaurantbesøg m.v.
Det er altså ikke hensigtsmæssigt at tro, at alt kan trækkes fra. Er du i tvivl, så spørg en fagekspert til råds.
3. Husk at indberette moms til tiden
Er du indehaver af en enkeltmandsvirksomhed, skal du indberette moms som alle andre. Hvor ofte, du skal indberette moms, vil afhænge af flere forskellige faktorer. Som udgangspunkt indberetter man moms hvert kvartal, men det kan sættes ned til hvert halve år eller sættes op til hver måned ““ afhængigt af omsætningen.
Det fører sjældent til noget godt, hvis man glemmer eller undlader at indberette og betale moms rettidigt. Du bør altid tage de aktuelle frister seriøst, så du kan undgå at havne i unødvendige problemer. Personligt har jeg gode erfaringer med at tilføje de forskellige tidsfrister til min kalender, så jeg altid bliver mindet om det.
4. Brug et professionelt regnskabsprogram
Vælger du at klare det meste bogføring og regnskab på egen hånd, kan du lige så godt gøre det så nemt for dig selv som overhovedet muligt. I den anledning kan du gøre klogt i at bruge en af de mange professionelle regnskabsprogrammer. Du kan skåne dig selv for meget ekstra arbejde, bekymringer og ikke mindst penge ved at bruge et regnskabsprogram.
Jeg kan varmt anbefale at bruge Dinero, som er et fremragende regnskabsprogram for både små- og store virksomheder. Dette regnskabsprogram kan bruges helt gratis, hvorfor der ikke er nogen undskyldninger for ikke at prøve det af. Det er i hvert fald noget, jeg har stor glæde af i min hverdag.
5. Søg svar på dine ubesvarede spørgsmål
Er du i tvivl om noget, når du beskæftiger dig med bogføring eller regnskab, bør du søge hjælp. Du bliver ikke ekspert fra den ene dag til den anden, hvorfor du skal kunne acceptere dine begrænsninger. Det bedste, du kan gøre, er at søge svar på dine ubesvarede spørgsmål, hvis du er i tvivl om noget. Det kan være farligt at prøve sig frem med noget, man ikke har styr på. Du risikerer nemlig at lave fejl, der kan koste dig dyrt.
Der er intet i vejen for at trække på en bogholder eller en regnskabskyndig, hvis du har brug for at blive hjulpet godt videre. Gode råd behøves ikke at være dyre, så vær ikke bange for at søge hjælp.
– Det var alt fra mig i denne omgang. Tak for din opmærksomhed.