“Køb et par bukser i vores webshop i denne uge – så lægger vi en gratis håndcreme med i pakken.”
Firmaet, der skriver sådan, har ikke momsfradrag for købet af de håndcremer, de forærer væk. Der er nemlig ikke momsfradrag for gaver. Og “tilgift” er en gave, selvom det er en gave, som betinges af et køb.
Så når Lomax f.eks. sendte mig en glimrende stegepande i sidste måned, fordi jeg købte kuglepenne til kontoret, er det altså ikke en udgift, de kan løfte momsen af.
Men kunne man som sælger ikke argumentere for, at det var en reklameudgift, og dermed få momsfradraget? Nej, ikke hvis man absolut vil formulere det sådan, at kunden får en gave.
Men … er der tale om en “gave”, der hænger sammen med den købte vare, i sådan en grad at det nærmere ligner en rabat, så kan man formulere sig ud af det. Find derfor en “gave”, der er relevant for det, du vil sælge mere af, og skriv: “Køb et par bukser, og få et bælte med i købet”. Så må du gerne løfte momsen af.
Så det med tilgift – som gaverne hedder – kan være en dyr løsning. På den anden side kan det være endnu dyrere at give rabat i stedet: Hvis vi giver 100 kuglepenne gratis, hver gang kunden køber 200 kuglepenne, så kan det ganske vist formuleres som en rabat, og der er fuldt momsfradrag for kuglepennene. Men så varer det jo meget længere, inden kunden kommer igen: Nu har de jo kuglepenne til et halvt år mere.
Så: Rabatter kan være dyre.
Gaver må vi ikke løfte momsen af (eller skal beregne udtagningsmoms, hvis det er en vare, som vi i forvejen har løftet momsen af).
Det er med at få det regnet ud :).
Og til hjælp for den udregning, har SKAT udgivet en meddelelse om netop tilgift: https://skat.dk/SKAT.aspx?oID=1909872
Læs mere om momsreglerne i Moms og momsfradrag – en guide til iværksættere og selvstændige