Overvejer du crowdfunding?

Flere og flere finansierer deres virksomheder via crowdfunding. Crowdfunding betyder, at en gruppe privatpersoner (oftest) eller investorer – altså en “crowd” – sammen bidrager til at finansiere en ide.

Den, der har brug for kapital, opretter en profil på en af de mange crowdfunding-sider, der efterhånden er skudt op, og har de gjort et godt stykke arbejde med at overbevise læseren om deres kommende produkts fortræffeligheder, kan de være heldige at donationer eller lån begynder at rykke ind på kontoen.

Der er flere typer crowdfunding, du bør kende til, hvis det er en investeringsform, der tiltaler dig, og der er forskellige ting, du skal tage højde for i bogføringen.

Donationsbaseret crowdfunding

Her er typisk tale om, at crowden støtter en god sag, f.eks. et børnehjem i Indien, hjælp efter en naturkatastrofe, behandling af en syg person el.lign. Støtten sker uden forventning om en modydelse.

Den form for crowdfunding svarer juridisk til en offentlig indsamling og skal derfor opfylde de samme regler.

Donationerne er skattepligtige, medmindre modtageren af donationerne er skattefritaget.

Rewardbaseret crowdfunding

Det er nok den type crowdfunding, de fleste tænker på, når de hører ordet. Her er tale om at at man yder et bidrag mod at få noget igen, og modydelsen afhænger af bidragets størrelse. Det kan være en popgruppe, der søger finansiering af deres næste udgivelse. Støtter man med 5 kr., bliver man nævnt på omslaget; støtter man med 20 kr., får man en autograf; støtter man med 1000 kr., kommer man med til releaseparty, osv. Hvis modydelsen er af symbolsk værdi, skal reglerne for offentlige indsamlinger overholdes, ligesom ved den donationsbaserede crowdfunding.

Der kan også være tale om, at en virksomhed får finansieret produktionen af en ny opfindelse, og når den er produceret, sendes varen ud til dem, der har støttet. Her kan nogle også have støttet med et større beløb end produktet er værd, og så skal den overskydende værdi beskattes som donation.

I den rewardbaserede crowdfunding kan vi få momsudfordringer: Hvis donationen og det, man får tilbage, matcher hinanden, er der tale om en momspligtig aktivitetet.

Lånebaseret crowdfunding

Hvis banken ikke vil låne en penge (eller man bare ikke kan lide banker), er crowdfunding også en mulighed for at låne sig til finansiering. De lån, virksomheden får via en lånebaseret crowdfunding-side, vil skattemæssigt være sidestillet med almindelige lån, og virksomheden kan dermed trække renteudgifterne fra.

Lendino er et eksempel på en platform, hvor man kan låne penge – og i nogle tilfælde til en bedre rente end den nuværende.

Aktiebaseret crowdfunding

Aktiebaseret crowdfunding kaldes også egenkapital-crowdfunding. Her er modydelsen, at bidragyderne får en ejerandel i virksomheden. Det er en kompleks form for crowdfunding, og det er vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i reglerne. Du kan i øvrigt kun benytte dig af denne mulighed, hvis du har et anpartsselskab, aktieselskab eller et kommanditselskab.

Det kan virke attraktivt at få sine udviklingsaktiviteter finansieret gennem crowdfunding – men i hvert eneste tilfælde, skal du sørge for at få styr på både de moms- og skattemæssige konsekvenser, inden du går i gang.

God arbejdslyst!

, , , ,

Ingen kommentarer endnu.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.