“Årsafslutning i bogholderiet – sådan laver du dit regnskab” hedder min nye bog, som jeg har skrevet sammen med Søren Revsbæk. Den har været længe ønsket og længe undervejs – og nu er der få dage til udgivelsen.
Den kommer til at se sådan ud:
Omfang: 320 sider – altså plads til en grundig gennemgang af, hvordan årsafslutningen foregår – og der er både de regnskabmæssige og de skattemæssige regler, så bogen er velegnet for både selskaber og personligt ejede virksomheder.
Du kan hente indholdsfortegnelsen og en tekstprøve her.
Bogen koster 355 kr. som e-bog og 475 kr. som trykt bog (+ moms). Men hvis du køber den inden udgivelsesdagen, dvs. bestiller senest den 21. februar 2017, får du 25 % rabat ved at bruge koden “regn25”, når du bestiller bogen.
Det er altid spændende med nye bøger, men for mig er denne helt speciel, fordi det er en bog, som jeg længe har vidst skulle skrives – men har haft svært ved at få taget ordentligt hul på. Jeg skylder derfor Søren Revsbæk tak for at tage en væsentlig del af arbejdsbyrden – og jeg synes, at vi alt i alt har fået et rigtig godt resultat ud af det.
(Jeg kan også fortælle, at det er den bog, vi har haft flest forudbestillinger til inden udgivelsen indtil nu, så det tyder jo på, at jeg har ret i, at det er en bog, der er brug for.)