Mange webshops har benyttet den fordelagtige ordning, hvor momsfritaget porto med PostDanmark er blevet videresolgt til kunderne som udlæg, uden at det har været specificeret. Der har så alene været afregnet moms af et eventuelt overskud:
Salg af ekspeditionsgebyrer (evt. faste satser)
– køb af momsfritaget porto
= momspligtigt overskud på portoudlægsordningen
Denne ordning er der faktisk ikke lovgrundlag for at have, så SKAT har derfor udsendt et styresignal som beskriver, at det fra 1. januar 2017 ikke længere er tilladt at benytte portoudlægsordningen.
Du kan se styresignalet her: http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=2232366&vId=0 (åbner i et nyt vindue).
Hvis du indtil nu har benyttet portoudlægsordningen, skal du fremadrettet ændre praksis, sådan at ekspeditionsgebyrer, når det er en standardsats og ikke et udlæg, bliver fuldt momset.
I Regnskabsskolen har vi benyttet ordningen i forbindelse med vores bogsalg og skal derfor til at finde ud af, hvad vi skal gøre. Jeg tænker, at vi nok kommer til at skrive priser på bøgerne inkl. forsendelse i webshoppen, når vi nu skal momse hele beløbet alligevel. På den anden side, så vil det favorisere de, som køber en enkelt bog, hvor de, som køber flere kommer til at betale “dobbelt” porto – og det kan vi jo ikke have.
Hvad gør I hos jer?
Køber pakkeportoen på postnord, der er moms på pakkerne.
Så må det hedde fakturerings gebyr frem over ;-)
Men det giver da en del arbejde for alle, og gør det noget besværligt.
Gad vide hvordan forbrugernævnet så vil fastholde deres mening om at webshop ejeren skal stå for fragt, ved returnering af en varer. Det er da positive :-))
Fandt lige en mulighed som postnord kommer med hvor køber betaler fragten
http://www.deposystem.com/Aspx/Default.aspx