Porto med moms

udklipFrimærker er ikke bare frimærker. Længere.

En af Regnskabsskolens venner på FB har sendt mig den kvittering, du kan se et billede af her ved siden af. Det er “frankeringsmærker” med moms. !!!!

Jeg har undersøgt sagen, og det viser sig, at de såkaldte Quick-breve er med moms. Quick-breve er breve, som bliver leveret dagen efter, de er afleveret på posthuset. Altså ikke i postkassen – på posthuset.

Det koster 27 kr. at sende et Quick-brev fra posthuset. Og beløbet er inklusive moms.

Årsagen til, at der er moms på er, at Quick-brevene ligger uden for PostDanmarks almindelige “befordringspligt” og derfor er en momset ydelse på linje med erhvervspakkerne og de private udbydere af leveringsservices.

I bogholderiet betyder det, at du skal have to portokonti – en med moms og en uden moms, hvis I bruger den eksklusive service, som et Quick-brev er.

 

2 Replies to “Porto med moms”

  1. Meget interessant

    jeg har faktisk undret mig over det, for alle mine porto kvitteringer er incl moms –

    også for alm breve dvs et brev til kr 9 er incl moms?

    er det korrekt?

  2. Hej Bjarne

    Nej, de almindelige breve – som er omfattet af befordringspligten – er stadig uden moms. Så du er nødt til at læse på kvitteringerne fra gang til gang.

    Dbh.
    Anette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.