Brevkasse: Hvordan fakturerer jeg kunder for kørsel?

SpørgsmålHej Anette

Tak for en god brevkasse :-)

Jeg har et par spørgsmål vedr. borgføring i e-conomic, (har et lille enkeltmands konsulentfirma)

1. når jeg kører ud til kunde kontakter/jobsamtaler, (fører naturligvis kørebog) så bogfører jeg udgiften på konto 2230 (km-penge) og modpostere på mellemregningen er det ikke korrekt?

2. I nogle tilfælde aftales det, at jeg får kørselsgodtgørelse af kunden efter statens takster, her er mit spørgsmål?
når jeg fakturere kunden, skal de 3,63 kr. så tillægges moms? og ift. selve bogføringen skal det vel stadig bogføres på 2230 og modposteres på mellemregningen?

3. Hvis der aftales fast pris for kørsel (overstiger naturligvis ikke statens takst) hvad så?

4. Udlæg til ex. taxi, fly mv. hvordan kontere jeg det (hvilke konti)? det er jo en nul omsætning – jeg lægger pengene ud og får dem efterfølgende pba. fremvisning af bilag.

Håber du kan svare på mine spørgsmål :-)

Mvh.
Tina

SvarHej Tina

Undtagelsesvis kommer der her fra på hele fire spørgsmål samtidig :)

  1. Ja, det er korrekt. Du kan også vælge at udbetale kørselsgodtgørelsen til dig selv månedligt. Hvis det havde været et selskab, f.eks. ApS, skulle det foregå via lønsedlen.
  2. Udgiften til kørslen skal stadig på 2230. Men indtægten skal ikke: Den skal op i indtægterne – og biydelsen (kørsel) følger hovedydelsen (det, du leverer til din kunde). Så hvis din øvrige faktura er momset, skal kørslen også være det.
  3. Det skal stadig faktureres med moms, hvis dine øvrige indtægter er momsede – og det er sådan set uanset om du aftaler et højere eller lavere beløb end den faktiske kørselsgodtgørelse.
  4. Ja. Jeg ville lave en (momsfri) udlægskonti til de udlæg, du afholder og sender direkte videre til dine kunder.

Dbh.
Anette

2 Replies to “Brevkasse: Hvordan fakturerer jeg kunder for kørsel?”

  1. Tak for et godt for forståeligt spørgsmål Tina, plus et tilsvarende kvalitativt svar Anette.

    Ved kundebesøg plejer jeg at fakturere med min timesats, da det jo er tid, som jeg kunne have brugt på reelt arbejde for andre kunder.

    Dbh
    Adam

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.