Det kan være fristende at give rabat for at få en aftale i hus. Men det er dyrt. Hvor dyrt afhænger af, hvor stort dit dækningsbidrag er – det vil sige, hvor stor en del af din indtægt, du bruger til at betale for varer eller køb af arbejdskraft med.
Hvis vi forestiller os, at du har et dækningsbidrag på 30% (det vil sige, at du køber dine varer til 70 kr. og sælger dem for 100 kr.), ser regnestykket sådan ud, når du giver 10% rabat:
| Normalpris | 10% rabat, uændret salg | Antal solgte med 10% rabat for at nå samme bundlinje | |
| Antal solgte enheder | 1.000 | 1.000 | 1.500 |
| Pris pr. enhed | 10 | 9 | 9 |
| Omsætning | 10.000 | 9.000 | 13.500 |
| Vareforbrug | 7.000 | 7.000 | 10.500 |
| Avance | 3.000 | 2.000 | 3.000 |
Det vil sige, at det er nødvendigt at øge salget fra 1.000 stk. til 1.500 stk. for at nå den samme fortjeneste. Det skyldes, at rabatten gives på salgsprisen, mens kostprisen (indkøbsprisen) pr. enhed er uændret.
I den forbindelse skal du være opmærksom på, at der herudover går længere tid, før kunden vender tilbage for at foretage genkøb af varen, hvis kunden allerede har købt 50% flere, end kunden ellers ville have købt. Denne beregning er god at lave, inden du beslutter dig for at opnå mersalg ved at give rabatter.
Når det så er sagt, så kan der være andre – og gode – grunde til at give rabat. Det er bare værd at lave beregningen: Hvad koster rabatten os? Eller måske overveje en tilgift i stedet for en rabat: Køb xx og få yy med gratis.
Vil du vide mere om nøgletal, kan jeg anbefale dig at kikke på “Bogen om nøgletal” her.