Kender du Billy her? Ellers kan du komme til det :).
Det er jo ikke til at komme udenom: Jeg synes, det er sjovt, når tingene går stærkt. Hurtige beslutninger er sjove at være med til. Når der er kort vej fra idé til handling.
Billys Billing – nu omdøbt til Billy Regnskabsprogram og i daglig tale bare “Billys” har jeg været i kontakt med flere gange om muligheden for at samarbejde om både det ene og det andet, men især kurser. Indtil nu er det ikke blevet til noget, fordi der var noget funktionalitet i programmet, som i den grad var mig imod: Der var både noget, som var for meget og andet, der var for lidt af. Og set med mine øjne har det taget lang tid for dem, at få de småting, jeg havde at anke over, på plads. Men de har måske også andre dagsordener end at tilpasse programmet, så det passer til Regnskabsskolens kursister.
Men nu er det sket. Og alt sammen cirka inden for den seneste måneds tid.
Hurra!
Det betyder, at vi nu kan gøre nogle væsentlige nye ting i Billys – herunder især import af vores egne kontoplaner og – ikke mindst – import af bankfiler til kassekladden. Det er to meget vigtige forbedringer, som gør programmet brugbart ikke bare for iværksættere med få bilag men også for bogholdere, som bogfører for virksomheder med større materialemængder.
…. og så rykker de ellers hurtigt, de der Billy-drenge: Lige så snart det var på plads, blev jeg kontaktet. Og i denne uge har vi holdt møde. På mødet blev de første kursusdatoer fastsat – og her i dag sidder jeg og pønser på nogle ekstra features, vi kan give kursisterne, så det bliver endnu lækrere at arbejde i programmet.
Det er sjovt, når tingene går stærkt. Så vi starter kurser allerede i oktober. Skal du have en af de første pladser, er det derfor nu, du skal tilmelde dig.
Kik på bogføring i Billys modul 1 – for begyndere – her.
Kik på årsafslutning med Billys her – dette kursus er særlig velegnet for de, som allerede bogfører i Billys og som gerne selv vil lukke hele regnskabet og udfylde den udvidede selvangivelse.
Selvfølgelig: Der er rabat, hvis du køber begge moduler samtidig. Læs om rabat på begge Billy-kurser her.
Det bliver Birger fra Regnskabsskolen, som skal undervise, og vi er allerede i fuld gang med at lave undervisningsmateriale. Vi glæder os.