Jeg hørte lige en diskussion her den anden dag, som foregik mellem et par personer, hvoraf den ene tydeligvis ikke var så glad for sit arbejde. Temaet var (derfor): Man bruger jo al sin tid på arbejdet…. Og det kan måske godt føles sådan. Men faktisk er situationen, regnet ud i procenter:
En fuldtidsansat, som arbejder 37 timer ugentligt bruger hver uge 22% af sin tid på jobbet. Hvis vi omregner det på årsbasis (hvor ferier, helligdage mv. trækker nedad) og runder op til 220 arbejdsdage pr. år, svarer det til, at fuldtidsmedarbejderen arbejder 18,6% af sin tid.
Resten af tiden – altså ca. 80% af de tilrådighedværende timer, er man ikke på arbejde. Det er da ret meget, ikke? Selvfølgelig skal nogle af timerne soves væk. Men der burde stadig være en del tilbage i kategorien: Ikke arbejde-ikke søvn. De, som har organiseret sig med kort rejsetid hver dag, oplever selvfølgelig mere fritid end de, som pendler.
For de to, som jeg overhørte tale om arbejdstid, er der ingen tvivl om, at arbejdet fylder mere i hovedet end de ca. 20%, det optager tidsmæssigt. Det kan være både godt og skidt. I hvert fald har jeg for nylig skrevet til en medarbejder i Regnskabsskolen, at man skal huske at holde fri i weekenden – netop fordi det for de fleste er bedst at holde fri, når man har fri.