Individuel undervisning

Vi harIndividuel undervisning både korte og lange kurser i Regnskabsskolen. Og forskellige kurser, hvor målgruppen er iværksættere og selvstændige, personer som overvejer at arbejde inden for branchen eller professionelle bogholdere. Du kan se kursuslisten her.

Men vi har også individuel undervisning: Det er typisk selvstændige, som selv vil lave deres regnskab, som bliver undervist. Enten helt fra start, f.eks. i, hvordan man organiserer bogholderiet, så det tager mindst mulig tid – herunder hvordan bankfiler kan importeres til økonomisystemet, så man slipper for indtastning. Eller når der er gået lidt tid, og der er opstået en række spørgsmål. Så kan et par timer i Regnskabsskolen, hvor emnet er “gennemgang af eget regnskab” være en rigtig god investering.

Jeg har sådan en aftale i morgen: Der er tale om en selvstændig erhvervsdrivende som både bogfører sit eget regnskab og sin hustrus regnskab i e-conomic. Jeg har for nogle uger siden hjulpet med nogle spørgsmål inden årsafslutningen og fik i den anledning adgang til regnskabet. Og kunne konstatere, at han kan spare mange timer pr. år ved at lære noget om effektiv bogføring. Mit bud er, at han kommer et par timer i morgen og måske en time igen i slutningen af året eller i starten af næste. Så det er ikke en af de kunder, som vi kommer til at se så tit. Til gengæld er det virkelig en fornøjelse at kunne vise ham præcist, hvordan det hele skal organiseres, så han kan lave det samme på mindre tid.

Det er også den type arbejde, som gør at vi i Regnskabsskolen får set virkelig mange regnskaber, og det er jo super sundt, når man nu underviser i det.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.