Pr. 1. januar 2015 er hotelmomsen (igen) ændret. Nu kan hotelmomsen afløftes fuldt ud (i modsætning til 2014, hvor man kunne få fradrag for 75%). Der er kun tale om moms vedrørende overnatningen, mens moms vedrørende morgenmad og andre tillægsydelser skal behandles særskilt. Derfor er det også en betingelse for det fulde momsfradrag, at regningen er specificeret ud, sådan at man kan se, hvor stor en del af regningen selve overnatningen udgør. Det kan de fleste hoteller heldigvis også.
For mad mv. på hotellet vil der sædvanligvis være en fjerdedel momsfradrag, altså 6,25% af beløbet.