Når man har samarbejdet i mange år om f.eks. bogholderi hænder det, at der opstår en fortrolighed som også strækker sig ud over det rent regnskabsmæssige. Jeg har haft en lang telefonsamtale i dag med en virksomhedsejer, som står overfor nogle ganske usædvanlige udfordringer, som blandt andet medfører, at hun har brug for nogle andre medarbejdere med andre kvalifikationer end dem, hun har nu. Der er 10 i virksomheden og to eller måske tre, som skal udskiftes en eller måske to med en længerevarende uddannelse, hvor dem, hun har nu, er kortuddannet eller ikke uddannet.
Problemet, vi diskuterede var, hvordan man griber en prikkerunde an. Chefen her havde problemer med at se klart, fordi hun kender sine medarbejdere rigtig godt og føler, at de alle kommer godt ud af det med hinanden, nærmest som en familie. Så selvom nogle af medarbejderne måske godt ved, at der er ændringer på vej, har hun meget svært ved at være ærlig om situationen, og det kan jeg sandelig godt forstå. Det ER svært – og skal måske også være det. Jeg foreslog en personalekonsulent, men det kunne der ikke være tale om.
Især er det vanskeligt at bestemme, hvem der skal gå og hvem, der skal blive. For den ene har små børn og har lige købt hus – det vil være en katastrofe at stå uden job. Den anden er sådan et god og positiv samlende person, selvom han måske ikke er den, der er dygtigst. Den tredje er super dygtig til sit job – men chefen tror ikke, at netop denne person vil være positivt indstillet over for alle de ændringer, der sker. Og så videre…. Der var ingen oplagte.
Hvem hun ender med at opsige kan jeg jo ikke hjælpe med at bestemme. Men sammen fik vi talt os frem til rammerne: Hvornår skal opsigelserne ske – hvor meget information mangler hun for at kunne bestemme om det er to eller tre – i hvilken rækkefølge skal hvem orienteres. Så talte vi lidt om “medarbejderafviklingssamtaler” og om, hvad der skal gøres i forhold til de andre medarbejdere, når opsigelserne er effektueret.
I store virksomheder kan man måske have principper som “sidst-ind-først-ud”, men i små virksomheder må ledelsen fokusere på at beholde de medarbejdere, som bedst kan løse de arbejdsopgaver, som virksomheden har.
Det er mit indtryk, at jeg fik skabt lidt ro og at det hjælper at have en køreplan. Og jeg krydser fingre, for jeg kender en, som har nogle svære ting at gøre de næste par dage.
Det er sjovere at hyre end at fyre.
Hvis du har lyst til at læse mere om afvikling af medarbejdere, kan jeg foreslå dig denne bog.