Foredrag for selvstændigt erhvervsdrivende

raimage1
Eller foredrag og foredrag: Når man kun har en halv time er det jo nærmere en peptalk, et inspirationsoplæg… eller noget. Men jeg er efterhånden blevet god til at forklare helt nye selvstændigt erhvervsdrivende, hvad virksomhedsøkonomi handler om på kort tid. Her er det et billede fra Danske Fodterapeuters arrangement for alle de kommende fodterapeuter, hvoraf 95% vil starte virksomhed, når de er færdiguddannede.

Pointen er, at regnskab og bogholderi ikke er farligt. Og jo mere, du ved om din økonomi, jo bedre bliver du til at styre din virksomhed. Men det, jeg siger og viser er praktiske eksempler på, hvad man kan og må – og hvordan man gør det. Og måske også en enkelt lille historie om, hvad man absolut ikke må – og ikke skal gøre.

I hvert fald skal de nye selvstændige:

  • Lave et (eller som regel flere) budget(ter)
  • Få styr på forskudsregistreringen hos SKAT
  • Dedikere en bankkonto til formålet, så økonomien er fint adskilt mellem privat og firma
  • Vide, hvad et bilag er og gemme alle bilag
  • Kende forløbet for afregninger og frister hos SKAT
  • Have en idé om, at visse nøgletal kan hjælpe dem med at styre virksomheden frem mod økonomisk succes

– så der er nok at tage fat på, når man kun har kort tid at levere budskabet i.

Det var en rigtig fint heldagsarrangement, Danske Fodterapeuter havde lavet, så jeg var glad for at være med.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.