Jeg har jævnlig kontakt med iværksættere og selvstændige, som selv kan bogføre til daglig, men kommer lidt til kort, når det handler om usædvanlige transaktioner og derfor har en lille hotline eller kommer forbi til en times individuel undervisning i Regnskabsskolen.
Et af de hyppigste spørgsmål handler om fejlrettelser i bogføringen.
Hvis ikke fejl bliver rettet på en korrekt og tydelig måde, kan bogholderiet ende som noget værre, uigennemskueligt rod. Derfor:
Hvis du har lavet en fejl i bogføringen, skal du først ophæve fejlen. Det gør du ved at bogføre en linje, som er præcis, som den du lavede fejl i – men i modsatte side: Samme dato, samme bilagsnummer, samme tekst (evt. tilføjet “fejlrettelse” i slutningen af sætningen), samme beløb – men i modsatte side og samme modkonto. Så er hele transaktionen ophævet. Og så bogfører du bilaget igen, korrekt.
Hvis der er mange fejl og det hele er ved at blive for meget, kan det nogle gange betale sig at bogføre helt om – men kun hvis det er et lille regnskab. Ellers kan det nok bedre svare sig at få en times hjælp til bogholderiet, hvilket Regnskabsskolen også kan klare som fjernundervisning – så du behøver ikke engang at flytte til København for at være med :).
Gælder det også fejlfakturering eller skal man lave kreditnotaer og nye fakturaer med næste numre i rækken?
Som hovedregel skal vi lave kreditnota og faktura med næste nummer i rækkefølgen.
Dbh.
Anette