Faste omkostninger er en glidebane

Her i forbindelse med årsafslutningen får jeg talt med mange selvstændige om omkostningsstrukturen i deres virksomheder. Der ser ud til at tegne sig et billede: Når virksomheden ikke længere er helt ny men har klaret sig godt i et par år, stiger de faste omkostninger. Og nogle gange mere, end det egentlig var tanken, at de skulle. Det, at virksomheden ikke længere er i “kamp for overlevelses”-fasen gør, at vi ikke er så omhyggelige med at gennemgå og vurdere hver enkelt udgift, vi påfører virksomheden: Der bliver købt ekstra ind af både det ene og det andet, møbler bliver anskaffet og PC-en er måske i en lidt højere kvalitet end tidligere, abonnementer bliver ikke sagt op i tide, julegaverne til de ansatte bliver lidt større og i det hele taget begynder vi at rejse på 1. klasse – både på den ene og anden måde.

Her i 2015 har jeg især lagt mærke til, at udgifterne til software stiger meget: Det er løbende, små abonnementer til økonomisystem, Microsoft-konti, Podio, Dropbox og alle mulige andre: De koster næsten ingenting pr. medarbejder pr. måned, men når vi lægger det hele sammen, bliver det alligevel en anseelig udgift. Jeg arbejder derfor på at få isoleret og synliggjort den type abonnementer i de regnskaber, hvor det kan være relevant at holde øje med omkostningen.

Jeg har tidligere skrevet om nulpunktsomsætningen, som viser, hvor meget vi skal tjene for at betale de faste omkostninger, når man tager hensyn til dækningsbidraget i virksomheden. Det er et nyttigt nøgletal, men til de ovenstående overvejelser er det egentlig nok at se på de faste omkostninger.

De faste omkostninger er alt, hvad der ikke er variabelt. Sådan kort fortalt. Så alle de udgifter, som ikke stiger eller falder direkte med salgets størrelse, hører under de faste omkostninger. De variable er: Vareforbrug, produktions (time-)løn og køb af fremmed arbejdskraft. De faste er: Faste lønninger, reklame, husleje, administration mv.

Så jeg vil foreslå dig, at du regner ud, hvor store dine faste udgifter var i 2014. Og i 2013. Og ser på dit budget 2015 – følger det en tendens? Og er det dig, der styrer den? Eller er du ude på en glidebane, hvor det pludselig går hurtigere, end du havde tænkt dig?

✵ Reklame:
Hvis du har brug for et par timers individuel undervisning til regnskabsgennemgang, så kontakt Regnskabsskolen på post@regnskabsskolen.dk eller tlf. 33330161. Eller læs mere her.

, ,

En kommentar til Faste omkostninger er en glidebane

  1. John Hannover 30. marts 2015 at 12:22 #

    Evigt enig. Jeg oplever det også i rådgivning af mange, som ikke rigtigt kan forstå, at de ikke tjener penge. Ofte sker der det, at alle de ting du nævner, gældsfinansieres. Ikke nødvendigvis gennem banken men via leverandører og anden gæld – og en del selskaber afskriver så på varelagre og andet og kan – så længe likviditeten LIGE præcist holder, faktisk leve uden overskud i masser af år. Man lever på likviditet og ikke på overskud bliver resultat for en del selskaber. Resultatet er en dag, at den ikke hænger sammen længere, eller – at selskabet er værdiløst ved salg.
    Det skal lige med, at det med omkostningskontrol – og det indebærer brug af nøgletal og ikke bare at se om man har til næste måneds løn, det starter fra stiftelsen

    Alt for mange stifter, og ser på venner og naboer med dejlige macbooks – Iphones, IPads tager en lille indkøbstur til xxxx og kombinerer med ferie – for hvis man ikke tar lidt skattefordele ved at være selvstændig, så er man bare gennemført “dum”

    Man skal aldrig købe noget, med det ene formål at holde skatten ned. Man skal købe de ting der er nødvendige (buy need to have wait with nice to have) og vist skal man kunne vokse til et punkt hvor der kan være lækre kontorer og lidt personalegoder – MEN ikke et sekund før man har skabt en stabil forretning som generer stabile overskud (som så også jo giver skat).

    Har man ikke overskud til skat – så har man første advarsel om, at det her ikke nødvendigvis er inde i en sund udvikling – men at man måske lever på likviditet mere end overskud.

    Man kan ha mål om 10% ROI men hvis man har stiftet med en kapital på 1 krone giver det ikke mening at ville sikre overskud på mindst 10 øre dag 1.

    Et sundt mål bør efter min mening være, at man vil ha mindst 10% af sin omsætning som overskud før skat. Når man det – så kan man meget sikrere starte fornøjelserne og personalegoderne

    vh John Hannover –
    som nok kan ses som lidt forsigtig og gammeldags, men har set resultater nok af det modsatte

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.