Man kan godt diskutere, hvilken rolle bogholderen spiller i virksomheden.
Bogholdere bliver tit betragtet som bagudskuende, og derfor bliver vi ikke altid inddraget når det kommer til beslutninger om virksomheders fremtid. Nogle opfatter bogholderen som en, der kun kan finde ud af at levere momstal, saldobalancer for det forgange kvartal og – hvis det går højt – hjælpe med selvangivelser. Ind imellem har de ret. Men ikke altid:
Bogholderiet ligger inde med en guldgrube af viden, som vi i høj grad kan anvende til at udvikle vores kunders eller arbejdspladsers muligheder. Dygtige bogholdere formår bringe deres indsigt og kompetencer i spil. Og lige netop den vinkel har vi talt om og arbejdet med i Regnskabsskolen igennem foråret og hen over sommeren.
Derfor lancerer vi et nyt efteruddannelsestilbud, der understøtter at du kan “™aktivere”™ din viden om virksomheden og blive sparringspartner for den økonomiske ledelse: Controlling, prognoser og budgettering. Kurset varer tre dage, og vi gennemfører første gang i september/oktober 2015.
Vil du gerne gøre din viden og kompetencer mere relevante, så overvej dette kursus, for det vil give dig metoder til at kunne:
- Skønne fremtidens salg med baggrund i historiske salgsdata
- Analysere og vurdere omkostninger i relation til omsætning og kapacitet
- Implementere kontrolsystemer og udarbejde mere præcise budgetter
Kort sagt så vil kurset give dig indsigt i, hvordan bliver din arbejdsplads spåkone og talknuser. Måske er det lige det, der skal til, for at skabe mere værdi for den eller de virksomhed(er), du arbejder for?