Sælger du brugte varer, findes der særlige momsregler, som det er frivilligt at benytte. Reglerne er til virksomhedernes fordel, fordi man ikke betaler salgsmoms af hele salget, men kun af avancen.
Især for antikvariater og andre virksomheder, som hovedsageligt køber og sælger brugte varer, er reglerne meget vigtige at kende.
For de brugte varer, sker der en regulering af salgsmomsen. Salgsmomsen beregnes som:
Salgspris
– købspris for de brugte varer
= avancen
Der beregnes 25% salgsmoms af 80% af avancen.
Hvis man køber varer på en auktion, medregnes hele udgiften inklusive salær i brugtprisen. Det samme gælder ved salg. Det er det beløb, der afregnes til slut, der er salgsprisen i forhold til beregning af brugtmomsen.
For at bruge brugtmomsordningen skal varen købes fra en sælger, som ikke beregner almindelig salgsmoms af salget. Det er typisk privatpersoner og virksomheder, som driver momsfrie aktiviteter (f.eks. uddannelsesinstitutioner eller virksomheder i sundhedssektoren).
Varen skal, for at kunne komme ind under ordningen, være “brugt” og købt til samme formål som den sælges til. Varen skal altså bevare sin identitet. En maskine, som sælges til skrot, kan ikke komme ind under brugtmomsordningen, fordi maskinen ikke længere kan og skal bevare sin identitet.
I virkeligheden skal varen ikke som sådan være brugt, men den skal bare have været handlet med moms på et tidligere tidspunkt af en, som ikke har kunnet trække momsen fra. Eksempelvis vil vin, der købes fra private, sagtens kunne indgå i brugtmomsordningen, også selvom at den ikke er “brugt”. Det er værd at bemærke, at hvis der er beregnet brugtmoms på en vare, kan turister fra lande uden for EU ikke få momsen refunderet ved udrejse.
Hvis du skal købe og sælge biler over landegrænserne, skal du sætte dig præcist ind i reglerne. Brugte biler er f.eks. brugte i Danmark, når de ikke er nye. Hvis de derimod skal sælges til et andet EU-land, er de først brugte, når de er seks måneder gamle og har kørt 6.000 km.
Der findes to beregningsmåder for brugtmoms, den individuelle og samlemetoden. Du kan læse mere om de to ordninger i Skat og moms – får du dine fradrag?
Hej:)
Hvis jeg sælger brugte varer til udlandet – (sender med post/fragt) vil fortjenesten her så indgå i beregningen når jeg laver brugtmoms – altså varesalg minus varekøb og heraf momsen?
Der kan både være tale om salg til private og firmaer.
Mvh
Gammelt indlæg men lad os se om du læser stadigt
Ved brugtmoms salg til private i EU – er der så særregler for hvordan momsen indberettes ?
Skal den regnskabsføres så omsætningen fordeles på den enkelte EU lande og medtages i rubrik B som samlet?
vh John H
Hej Henriette
Umiddelbart vil jeg mene, at salget til udlandet til virksomheder med EU-momsnummer ikke skal indgå i momsgrundlaget for salgsmoms ved salg af brugte varer med den begrundelse, at salget under alle omstændigheder vil være momsfrit. Men salg til private skal med, fordi du sælger med dansk moms, så længe salget er inden for EU og du ikke er momsregistreret i andre EU-lande end Danmark.
Dbh.
Anette
Hej Anette.
jeg sælger brugt trænings udstyr, som jeg har betalt moms på. Skal jeg skriver moms på faktura?
Tak
-alison strong
getstrong.dk
Hvis du har købt udstyret med moms, sælger du det også videre med moms.
Dbh.
Anette