Jeg er guldsmed og sælger mine smykker fra to butikker med kommisionsaftaler og fra kunsthåndværkermarkeder.
Når jeg står på kunsthåndværkermarked i tre dage fra kl. 9.00-19.00 (jeg er hjemme og sove på egen bopæl) kan jeg da trække mad, som jeg køber på pladsen fra i min virksomheds regnskab ?
Med venlig hilsen Karina
Som udgangspunkt kan du ikke trække mad fra: SKAT mener, at det er dit eget ansvar at holde dig i live, herunder at spise :). Nogle gange er der mulighed for at trække mad fra, og det er typisk på rejser, hvor man ikke kan tale om normale forhold, og hvor det ikke er muligt at komme hjem at spise. En rejse skal vare mere end 24 timer, før disse regler træder i kraft.
Når det er sagt, så har jeg dog set situationer, hvor selvstændigt erhvervsdrivende har trukket mad fra uden anmærkninger fra SKATs side, når de har været “i byen” i firmaets interesse, f.eks. på marked, messe eller lignende. Men det har nok mest været, når der har været tale om enkeltstående tilfælde. Jeg vil mene, at du, hvis du ofte er på marked, må sørge for at få smurt en madpakke, så du ikke har firmabetalte merudgifter. For at være på den sikre side i dette “gråzoneområde”.
Dbh.
Anette