Brevkasse: Hvad er reglen for gaver i hobbyvirksomhed?

SpørgsmålHej Anette!

Jeg har et spørgsmål, som jeg ikke kan finde noget svar på, angående gaver til venner, når man har en hobbyvirksomhed. Spørgsmålet er måske en bagatel, men jeg vil gerne have det på plads, inden jeg går igang.

Jeg vil gerne oprette en lille online butik, og i mit tilfælde er udtrykket “hobby” helt på sin plads. Der er tale om små accesoires, som jeg syer eller fremstiller på lignende måde.

Når det nu er mit hobby at lave disse ting, så har jeg jo tidligere brugt dem som gaver til venner, og jeg vil gerne fortsætte med at give ting væk engang imellem. Problemet opstår i materiale indkøb, som jeg jo gerne vil fradrage af min indtægt i årsopgørelsen. Når jeg nu køber to meter stof og laver ti tasker af den, og én af dem vil jeg give til en ven – hvad gør jeg så?

Skal jeg regne materialet jeg brugte til gaven fra, eller kan jeg måske købe gaven fra mig selv og dermed holde regnskabet adskilt? Eller er jeg nød til at holde de ting helt adskilt og købe “privat stof” og “butik stof” hver for sig (hvilket jeg jo vil gøre, hvis jeg ved det ved købet, men det ville være rart at have en anden mulighed)?

Mange tak for hjælpen!

Dbh, Julie

SvarHej Julie

Som du selv beskriver det, må man ikke fradrage omkostningen til materialer til ting, som ikke bliver brugt til salg. Da det vil være ret besværligt at skulle købe ind separat, vil jeg mene, at den korrekte metode er, at du regner ud, hvor meget materialet til den aktuelle gave har kostet, og “køber det af dig selv”, dvs. du i dit regnskab ikke medregner prisen for det materiale, du har udtaget til privatforbrug.

Dbh.
Anette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.