Betal din restskat nu, og spar penge

Når du skylder SKAT penge, skal du betale renter af dem. Så hvis du allerede nu ved, at du har betalt for lidt i B-skat, kan det godt betale sig at indbetale det manglende inden året er omme.

Betaler du først mellem 1. januar og 1. juli næste år, skal du betale en dag til dag-rente på 2,2 %. Venter du helt til efter d. 1. juli, ryger der et procenttillæg på i stedet for på 4,2 %. Så jo længere du venter, desto dyrere bliver det altså.

Bemærk dog, hvis du bruger virksomhedsordningen: Her kan det være en fordel, at du venter med at betale til mellem 1/1 og 1/7. Det kan det, fordi frivillige indbetalinger af restskat her anses som private hævninger, så ved at vente udskyder du beskatningen af beløbet i et år, og du kan nøjes med at betale renter af skatten indtil betalingsdagen.

Penge tilbage?

Skal du ikke betale mere, men have penge tilbage, får du ved udbetaling et procenttillæg på 0,5 %. Det gælder dog ikke hvis du frivilligt har indbetalt restskat, og der derfor er betalt for meget.

Hvis du ikke kender dit resultat

Har du ingen anelse om din virksomheds skattemæssige resultat endnu, og ved derfor ikke om du har betalt for meget eller for lidt i skat, må du lave et kvalificeret gæt. Og så er ovenstående altså også en god grund til hurtigst muligt at få årsregnskabet på plads.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.