Selvangivelsesforløbet – 2013-selvangivelsen

SA frister 14 Jeg har været til et møde i SKAT for rådgivere, revisorer og den slags. Med ca. 90 slides, som blev præsenteret på de ca. 3 timer, mødet varede. Nogle af emnerne var faktisk ret interessante, for eksempel fik vi et forvarsel om, at der den 1. juli i år bliver indført omvendt betalingspligt for salgsmomsen for visse brancher ved indenlandsk salg i Danmark. Det skal vi nok få en masse ballade ud af! Det skriver jeg om senere.

Nu vil jeg lige bringe lidt af det ene slide: Selvangivelsesforløbet for selvangivelsen 2013 med alle de relevante datoer. (Klik på billedet – så bliver det mere læsbart.)

Især er det værd at bemærke, at det er på mandag, alle lønmodtagerne kan se, om de får penge tilbage i skat eller skal betale – og de selvstændige kan begynde at indtaste oplysninger. Den 28. marts er sidste frist for ændringer i de almindelige selvangivelser, og den 1. juli for de udvidede selvangivelser.

I morgen skal jeg holde et møde med de bogholdere i Regnskabsskolen, som hjælper  vores kunder med årsafslutninger – så de lige kan blive briefet om blandt andet de 15 punkter, som er blevet “låst” af SKAT og som man derfor ikke kan rette i uden at udfylde en lille ekstra-blanket. Der begynder så småt at blive pres på kalenderen, så hvis du er en af dem, som bogfører selv men gerne vil have hjælp til noget med årsafslutning/selvangivelse eller have fat i en af vores samarbejdspartnere, som også kan lukke selskabernes regnskaber og selvangivelser, så kontakt Regnskabsskolen i god tid, der kan forekomme ventetid.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.