Nye regler for bøder – men stadig intet fradrag

Jeg faldt lige over en artikel i BT, som handler om, at ansvaret for betaling af fartbøder, fremover vil ligge hos ejeren af bilen, hvor det nu er føreren. Det skyldes, at det er svært for politiet at identificere føreren af bilen nogle gange, og det er meget lettere bare at sende bøden til bilens ejer.

Det betyder, at det som udgangspunkt bliver virksomhedens ejer, som er ansvarlig for fartbøder, nærmere end den medarbejder, som har kørt for stærkt.

Der står ikke noget i artiklen om ændring af fradragsreglerne, men jeg tror roligt, vi kan regne med, at reglerne bliver som de er: Uanset, om det nu er virksomheden, som hænger på bøden, vil der stadig ikke være noget fradrag. Omkostningen skal derfor bogføres som “ikke fradragsberettigede udgifter” i bogholderiet. Spørgsmålet er så, om den medarbejder, som har kørt for stærkt, bliver beskattet af udgiften, eller om den kan forsvinde ind i virksomhedens regnskab? Hvis de nye regler skal følge den logik, der ellers findes på området, vil det være arbejdsgiverens ansvar at identificere medarbejderen og trække ham/hende i løn. Det kan man så mene om, hvad man vil ….

 

One Reply to “Nye regler for bøder – men stadig intet fradrag”

  1. Helt enig i at der givet ikke er fradrag for bøden (lige som der ikke er det for parkeringsafgifter)
    Dermed vil man som ejer vel normalt skubbe den over på køreren, med mindre man har beordret denne at køre over grænserne – og det er der vel ingen der gør

    Selve reglen om, at ejeren skal tage ansvaret og udpege føreren er 100% OK. Den bruges også ved private biler faktisk. Jeg fik (og er ikke stolt) et bødeforlæg med billede af en lettere aggressiv fører bag rettet i en bil med min nummerplade. Der stod blot, at hvis det ikke var mig, så havde jeg pligt til at identificere køreren (som desværre var mig) – så princippet er naturligt nok i mine øjne.

    Det eneste som kunne være åbent spørgsmål er, HVIS firmaet æder den (uden fradrag) må firmaet det, uden at det skal føre til skat for den man betaler bøden for.

    Som det er idag, så MENER jeg det er sådan, at hvis firmaet vælger at betale bøden, så må det ikke trække bøden fra MEN det skal alligevel opgive beløbet til skat som løn, for den ansatte de betaler bøden/parkerings afgiften for.

    Man kan TRO det er samme regel fremover. Hvis firmaet betaler for en ansat er det uden fradrag men med lønskat til følge for den ansatte. Mon det lyder korrekt?

    vh John H

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.