Mellemregningskontoen – hvor i kontoplanen?

Der er forskel på, hvor i kontoplanen mellemregningskontoen skal placeres, alt efter om du har en personligt ejet virksomhed eller et selskab. Se videoen her, eller læs om det nedenunder:

Langt hen ad vejen er kontoplanerne i virksomhederne opbygget ens. Forstået på den måde, at øverst har man indtægterne, og nedenunder kommer alle de fradragsberettigede udgifter. Indtægterne minus udgifterne giver det skattepligtige resultat – det er det, der hedder resultatopgørelsen.

Nedenunder har vi så balancen, hvor vi har aktiverne, nemlig det, virksomheden ejer, og passiverne, som er forklaringen på, hvordan virksomheden har råd til at eje det, den ejer.

Passiverne er delt op i to, nemlig egenkapital og fremmedkapital. Det vil sige, at alt, hvad virksomheden ejer, er fremskaffet enten ved, at ejerne har skudt penge ind – eller tjent dem og ladet være med at hæve dem ud af firmaet – eller ved at man har lånt penge ude i byen. Strukturen er ens, uanset om vi taler et lillebitte eller et meget stort firma: Resultatopgørelse og balance med aktiver og passiver har alle firmaer i Danmark. Forskellen er, hvor man placerer mellemregningerne.

En mellemregning er en konto i regnskabet, hvor man løbende opgør sit tilgodehavende, eller hvad man skylder til andre virksomheder eller enkeltpersoner. I langt de fleste virksomheder er det sådan, at ejeren har en mellemregning.

I personligt ejede virksomheder, altså typisk enkeltmandsfirmaer, er det sådan, at mellemregningen er den konto, hvor man skriver, når ejeren hæver eller indskyder penge. På den måde er der en konto, som hele tiden viser den økonomiske status mellem ejeren og virksomheden. Og når der er tale om personligt ejede virksomheder, så er mellemregningen med ejeren en del af egenkapitalen – dvs. den ligger i gruppen for egenkapital. Ejeren skal jo leve af virksomhedens overskud. Det bliver ført ned i passiverne under egenkapitalen, og den del som ejeren så hæver eller indskyder, står også som en konto under egenkapitalen i passiverne.

Det går ikke i selskaber. For hvis vi har et selskab, hvor ejeren skyder penge ind for at hæve dem ud på et senere tidspunkt, ud over den regulære anpartskapital, så er det også en mellemregning, men det er ikke en mellemregning, der ligger i egenkapitalen. Selskabet er en selvstændig juridisk identitet, hvor man ikke sådan må blande ejerens penge sammen med firmaets.

Det betyder, at hvis man indskyder penge i sin virksomhed løbende, f.eks. ved at man betaler regninger for sit anpartsselskab, fordi der ikke er penge på virksomhedens konto, så skal det registreres og bogføres ind på en mellemregning. Men mellemregningen må ikke ligge i egenkapitalen – den skal ligge under “anden kortfristet gæld”.

Den anden ting, der er at sige om selskabers mellemregning, er, at den ikke må gå i minus! Ejeren må gerne låne penge til firmaet og få dem betalt tilbage, efterhånden som firmaet har råd til at betale dem, men ejeren må ikke låne penge af firmaet. Det vil sige, man må ikke hæve penge fra sit firma, hvis det er et selskab, uden at det bliver registreret som enten udbytte eller løn. Det der med lige at gå og småhæve nogle penge, så man har til dagen og vejen, og så få det udlignet i løbet af året, det må man ikke. Det hedder et ulovligt anpartshaverlån eller et ulovligt aktionærlån. Der kan oven i købet være tale om maskeret udbytte. Og det er alt sammen noget, som både er ulovligt og udløser bemærkninger fra revisorens side.

Man må altså gerne låne firmaet penge og registrere det og så hive pengene ud igen, når firmaet har råd til at betale, men man må ikke gå og betale sig selv løn uden at få det beskattet via et lønsystem eller noget løbende. Det er ulovligt!

Så altså: Hvis det er et enkeltmandsfirma, er der ikke noget problem. Der hæver man pengene og bogfører dem ind på mellemregningen, som ligger i egenkapitalen. Hvis der er tale om et selskab, så må man absolut ikke hæve flere penge i firmaet, end man har skudt ind på mellemregningen. Firmaet må gerne skylde ejeren penge, men ejeren må ikke skylde firmaet penge.

Så hold styr på det! Sørg for, hvis du starter i et nyt regnskabsprogram, at du har mellemregningen rigtigt placeret i regnskabet – under kortfristet gæld, hvis der er tale om et selskab, eller under egenkapitalen, hvis der er tale om en personligt ejet virksomhed.